Undersøgelse: Bøger giver god sex

Del artiklen

Dansk undersøgelse af sammenhængen mellem sex og uddannelse peger på, at bøger er sexede. Det ser ud til, at succes i sex- og samlivet i nogen grad korrelerer med visse demografiske data. Måske derfor nogle kvinder tænder på mænd, der læser…

Det er ikke så ofte, jeg støder ind i danske undersøgelse om sex, kærlighed og parforhold. Så derfor er det altid spændende, når der endelig dukker noget op i syndfloden af amerikanske studier.

Denne her med den ganske triste og ret kommunale titel Kortlægning af seksuel sundhed i kommunerne er lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Og på godt og ondt er det først og fremmest demografiske data og hvordan de korrelerer med sex- og samliv.

Det betyder, at egentlige analyser af, hvordan tallene hænger sammen, overlades til talblinde journalister.

Anyways. Herunder er de vigtigste sex-og kærlighedsrelevante citater fra undersøgelsen, der med lidt god vilje kan forklare fotoet over dette indlæg: Bøger og briller som forspil.

Unge

‘Unges seksuelle adfærd og psykiske trivsel varierer blandt unge med forskellige demografiske og
sociale karakteristika og hænger også indbyrdes sammen. Således viser afsnittet, at unge, der
ikke er i gang med en uddannelse, er udeboende eller har skilte forældre, har en mere
risikobetonet seksualitet, idet de i mindre grad bruger prævention, i højere grad er debuteret, før
de er fyldt 15 samt oftere har haft mere end seks seksuelle partnere, end unge, der er i
uddannelse, bor hjemme eller har samboende forældre. Blandt udeboende unge og unge med
skilte forældre ser vi derudover også en større andel, der oplever ensomhed eller angiver at have
haft en psykisk lidelse. Unge med indvandrerbaggrund har gennemsnitligt deres seksuelle debut
senere end unge med dansk baggrund og har derfor også i mindre grad end unge med dansk
baggrund en risikabel seksuel adfærd.
I forhold til køn ser vi ikke væsentlige forskelle i seksuel adfærd, men til gengæld klare forskelle i
psykisk trivsel og kropsopfattelse. Her er der flere unge kvinder, der rapporterer om ensomhed,
angiver at have haft en psykisk lidelse og synes, de er for tykke, mens flere unge mænd omvendt
synes, de er for tynde.
Endelig har vi vist, at seksuel adfærd hænger sammen med, hvorvidt de unge har haft en psykisk
lidelse, men ikke er sammenhængende med, hvorvidt de unge oplever ensomhed.
Da data om seksuelt overførte sygdomme (primært klamydia), abort og HPV-vacciner ikke
stammer fra samme datasæt som data om sociale og demografiske forhold, er det ikke muligt at
vise den indbyrdes sammenhæng mellem disse faktorer. En høj andel af seksuelt overførte
sygdomme eller abort er normalt tæt forbundet med manglende brug af prævention, og vi
formoder derfor, at der er en højere forekomst af seksuelt overførte sygdomme blandt unge, der
ikke er i gang med en uddannelse, blandt udeboende og blandt unge med skilte forældre, ligesom
vi forventer, at unge med dansk baggrund i højere grad end unge med indvandrerbaggrund har
haft en seksuelt overført sygdom.’

Alder

‘Alder og parforholdsstatus hænger ikke overraskende signifikant sammen, idet andelen af voksne, der ikke er i et parforhold, er højere blandt de 20-29-årige end blandt 30-64-årige (42 pct. mod 16-19 pct.). De unge, der er i et parforhold, er til gengæld mere tilfredse med deres forhold end de øvrige aldersgrupper, idet kun 22 pct. af de 20-29-årige, der er i et parforhold, er utilfredse med dette mod 30-32 pct. af de 30-49-årige.’

Uddannelse

‘Personer med en kompetencegivende uddannelse har en større sandsynlighed for at være i et parforhold og har større sandsynlighed for at have et aktivt sexliv end personer uden kompetencegivende uddannelse. I forhold til at være i et parforhold viser Figur 4.2 således, at der både blandt 20-29-årige og blandt 30-64-årige er større sandsynlighed for at være i et parforhold, hvis man har en kompetencegivende uddannelse, end hvis man ikke har en (hhv. 52 pct. af 20-29- årige og 25 pct. af 30-64-årige uden kompetencegivende uddannelse er ikke i et parforhold mod 33 pct. og 16 pct. af personer med uddannelse). I forhold til at have et aktivt sexliv er tendensen den samme, idet vi blandt personer med en ikkekompetencegivende uddannelse finder flere, der ikke har et sexliv i øjeblikket (22 pct.), end blandt dem med en kompetencegivende uddannelse (14 pct.). Er man allerede i et parforhold eller har et aktivt sexliv, spiller uddannelse dog en mindre betydning for tilfredsheden med parforholdet/sexlivet, idet personer med og uden kompetencegivende uddannelse er stort set lige tilfredse med deres parforhold og sexliv.’

Job

‘Blandt 30-64-årige finder vi, som Figur 4.3 viser, en højere andel i parforhold blandt beskæftigede end blandt folk, der ikke er i beskæftigelse, idet der i aldersgruppen 30-64-årige er 31 pct., der ikke er i et parforhold blandt ikke-beskæftigede mod 15 pct. blandt dem, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. Tilsvarende finder vi også flere med et aktivt sexliv blandt de beskæftigede sammenlignet med de ikke-beskæftigede, idet 29 pct. af de ikke-beskæftigede ikke har et aktivt sexliv mod kun 13 pct. af personer, der er i uddannelse eller beskæftigelse. Er man allerede i et parforhold eller har et aktivt sexliv, spiller beskæftigelsessituationen dog en mindre rolle, idet vi ikke finder signifikante sammenhænge mellem beskæftigelse på den ene side og tilfredshed med ens parforhold og sexliv på den anden.’

Konklusion

‘Samlet set er der ikke noget tydeligt kommunalt mønster i seksuel sundhed blandt voksne. De enkelte kommuner kan have en høj grad af seksuel sundhed blandt 20-64-årige, når vi ser på én indikator på seksuel sundhed, og omvendt en lavere grad af seksuel sundhed, når vi ser på andre indikatorer. Når vi finder et mere varieret billede blandt voksne, end vi fandt blandt unge, skyldes det formodentlig, at vi her bruger en bredere definition af seksuel sundhed, der også inkluderer tilfredshed med sexliv og parforhold, to forhold, der ikke i samme grad som fx brug af prævention hænger sammen med social baggrund (når man tager højde for, om man ér i et parforhold/har et sexliv). En anden forklaring kan være, at den sociale sammensætning blandt voksne er mere ens kommunerne imellem, end sammensætningen i ungebefolkningen – og at vi derfor ikke i samme grad ser de samme forskelle.’

Min konklusion:

Underdanmark har det svært – også med sex og parforhold. Uddannelse og job er vejen frem, hvis man vil have succes i sengen/kærlighed.

Det afspejler måske, hvad jeg forleden fik fortalt af en kvinde i min nærmeste omgangskreds: Hun havde slet ikke haft lyst til sex hele aftenen – indtil de gik i seng, og han tog sine læsebriller på og begravede sig i en fransk roman. Så blev hun, der kunne kaldes sapioseksuel, hvis det ikke var, fordi hun også tænder på et attraktivt ydre, pludselig erotisk opstemt. Og det kunne jo skyldes, at hun forbinder briller og bøger med god uddannelse. Som er sexet, fordi det er tegn på intelligens og høj status.

Hun er også vild med Hot Dudes Reading:

 


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *