Til forsvar for tabermanden

Del artiklen

Du kan ham efterhånden godt: Han er overvægtig, single, socialt isoleret og akavet og han bor i Udkantsdanmark. hvor kragerne og kvinder forlængst har forladt ham, så han må nøjes med storskæms-tv og chips og en tur på det lokale thaibordel, før han dør alt for tidligt, fordi han levede usundt og ikke gik til lægen.

Tabermanden som tiden og kvinderne er løbet fra.

Tal fra Danmarks Statistik peger i samme retning: Kun i København bor flere unge kvinder alene, i resten af landet og især ved Vestkysten bor der langt flere mænd uden en kvinde.

Man skal lige være obs på, hvordan Danmarks Statistik definerer enlig: ‘som en voksen, som ud fra de tilgængelige oplysninger ikke skønnes at indgå i en familierelation til de voksne, som de eventuelt bor sammen med.’ Det er med andre ord IKKE det samme som en single. Selvom om det kan være.

Ondt af tabermanden

Man forstår, at man skal have ondt af ham tabermanden. Det er bare ikke altid, at han har ondt af sig selv. Mange mænd, også undertegnede, fungerer vist nok fint i eget selskab. Ja, vi kan nemt stivne i vores vaner, hvor den ene dag tage den næste uden de store krumspring eller panikfølelser.

Jeg husker min far sige, at kvinden civiliserer manden. Jeg tror, han havde ret. Uden en kvinde lader vi håret i ørene og på/i næsen gro. Vi lader bare stå til. Nu og da leger vi med drengene, drikker en øl eller tyve, som lige dækker behovet for selskab og viften med ørerne.

En kvinde kan få manden til at stramme op og måske ændre hans ellers sikre kurs mod den stille og ensomme død.

Trist

Det ser trist ud, og det kan det også være: Mange smukke nedturssange er da også skrevet om den midaldrende, småalkoholiserede mand, der ikke kan bryde ud af sin skal. Længere nede er et par favoritter, der fanger den der selvvalgte fordrukne ensomhed så hjerteskærende poetisk, at man ikke kan lade være med at længes mod den alligevel.

Men det er ikke nødvendigvis et forfærdeligt sted at være. Min ven Nifleren og jeg udgjorde små stykker Udkantsdanmark midt i København i en årrække. Vi havde det sgu da meget ok, måske fordi vi dog så hinanden til mad og vin nu og da. Og det er måske hele humlen: Med en enkelt livlinje ud af boblen kan en mand sagtens bo alene og alligevel ikke være helt ulykkelig, miserabel, ynkværdig.

Som lovet: Et par favoritter, som ikke hænger entydigt sammen med ulykkelig kærlighed. For det er en anden historie, som vi tager næste gang.

Roger Waters:

You believed in their stories of fame, fortune and glory. 
Now you’re lost in a haze of alcohol soft middle age 
The pie in the sky turned out to be miles too high. 
And you hide, hide, hide, 
Behind brown and mild eyes.

Og: Kris Kristofferson:

Then I headed back for home
And somewhere far away
A lonely bell was ringing
And it echoed thru the canyon like
The disappearing dreams of yesterday


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *