Sådan var min tantramassage
Tantramassage er fantastisk – en dyr, men meget sanselig og til tider erotisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale
I betragtning af, hvor meget jeg elsker at blive masseret, er det lidt af en skandale, at jeg kun har fået tre-fire gange tantramassage. Første gang for ti år siden var hos en relativt nyuddannet massør i Herlev – det kan du læse om her . Anden gang og tredje var hos Celestine fra Edens Have for seks år siden. De oplevelser kan du læse om herunder. Fjerde gang var et mere undervisningslignende forløb hos Nina fra Nordisk Tantra. Den oplevelse kan du læse om i næste uge.
— Billedet over dette indlæg er af Celestine —
Celestine var dengang en decideret yndig, smilende kvinde på 30, som da havde været en del af tantrauniverset i 12 år. Celestine fortalte dengang, at de fleste klienter i begyndelsen i nullerne kom for selve nydelsen og oplevelsens skyld, Og nu er dag flere og flere, par og enkeltpersoner, som bruger tantramassage som selvudvikling – seksuelt, spirituelt, parforholdsmæssigt. Hun fortalte også, at selv om tantramassører i princippet har samme uddannelse, kan der være stor forskel på, hvordan massagen forløber. Massørens personlighed og vedkommendes kemi med klienten betyder en del for oplevelsen.
Og det kan jeg kun give hende ret i – der er forskel.
Varmt
Vel inde i det endog meget varme, trygge lokale, hvor jeg skal have min massage, spørger Celestine om, hvad jeg vil bruge det til.
Det havde jeg ikke set komme.
Er der fx psykologiske ting, jeg vil have bearbejdet, vil jeg arbejde med min seksualitet, vil jeg lære at læne mig tilbage og nyde, eller er jeg der bare for oplevelsens skyld?
Jeg vælger det sidste.
Celestine beder mig tage tøjet og lægge mig på maven på den brede himmelseng.
Hun tænder for new age-muzakken, forsvinder ud ad døren og kommer tilbage kort efter, nu iklædt kimono. Hun kravler op i sengen til mig. Hun hvisker i mit øre: ‘Nu skal du bare slappe af og nyde. Du skal ikke præstere. Du skal bare være.’
Balderne
Massagen er i gang. Hun begynder cirkulært mellem skulderbladene og bevæger sig undelig blidt og langsomt nedad.
Det er behageligt, blødt og forholdsvist uerotisk. MIn hjerne kværner dog løs i alle retninger. Jeg registrerer, hvordan hun behandler mine fødder og mine ben helt op til balderne. Det er daaajligt, men jeg bruger en hel del mental energi på at forsøge at lade være med at tænke på alt muligt andet, og på at jeg jo også skal skrive om det her.
Det forsvinder alt sammen, da hendes ene ben gliiiider fra mine balder og ryg helt op til nakken og tilbage.
Jeg er helt grounded, helt tilstede. Rent nærvær. 100 procent velvære. Umphf.
Nøgen
Det går går op for mig, at hun heller ikke har noget tøj på. Bortset fra trusser. Det er ikke nogen ubehagelig opdagelse.
Lidt overraskende, men det er endnu en af de ting, der kan være godt at tale om med sin massør, før man går i gang. For min første massør beholdt al sit tøj på.
Og så er der, Celestine masserer mig med med sine bryster, sin brystkasse og sin mave fra mine balder til nakke. Hun puster let i mit øre, berører mig blidt i nakke, hår og ansigt.
Jeg sukker. Jeg klynker måske endda. Det er ikke kun sanseligt. Det er også erotisk. Det er ikke sådan, at jeg ikke har lyst til at befamle hende. Men min lyst er mere summende end udavendt, mere nydende end rettet mod hende.
Så er det forsidens tur. Jeg ligger med lukkede øjne og er ikke blevet mindre bevidst om, at jeg har en pik.
Den er ikke stiv.
Hvad er meningen?
Det bruger jeg så en hel del tid på at fundere over, mens hun blidt masserer mave og brystkasse:
‘Er det meningen, at min pik ikke skal være det, er det uhøfligt, at den ikke står op, har hendes behandling netop sørget for, at jeg er i en erotisk-sanselige stemning, men ikke pikket liderlig?’
Hun kravler ned i fodenden, spreder blidt mine ben, som hun så placerer hen over hvert knæ. Jeg ligger nu blotlagt. Åben, helt enormt nøgen. Fuldstændig nøgen.
Ikke nogen ubehagelig følelse, men sårbart, intimt. Man skal stole på sin massør.
Hendes glidende, langsomme bevægelser går op til min nosser – og heller ikke længere. ‘Nu er det snart nu,’ tænker jeg. ‘Eller nu. Eller nu.’
Energi
Efter et stykke tid, hvor lidt for meget af min fokus er på den pik, der ikke bliver berørt, erkender jeg, at det slet ikke er meningen.
Det bekræfter Celestine bagefter. Hun giver ikke lingammassage. Lingam er, hvad blandt andre tantrafolket kalder det, vi andre kender som penis. Hendes erfaring er, at mænd bruger al for meget energi på det så:
De vil bare ligge og vente på det, og hele ideen med tantramassagen er at få nydelsen, den erotiske energi, ud i alle dele af kroppen og ikke bare ned i penis.
Det giver god mening. Det skulle jeg nok bare lige have lavet lidt bedre research på inden.
Hun slutter af med at lægge et håndklæde henover mig. Det er meningen, jeg skal samle mig.
Jeg har en næsten ubændig lyst til at ligge i ske med hende. Eller en anden kvinde. Jeg er om ikke fyldt med kærlighed, så dog i bedre humør end før. Summende.
To kvinder
En måneds tid senere skal jeg masseres af Celestine og en meget nær veninde. Samtidig. Hvor jeg sidste gang blot skulle have en omgang af tantralærer Celestine, skal jeg denne gang være prøveklud. Celestine skal nemlig lære min veninde, hvordan man giver tantramassage. Og de skal bruge min krop til det. Og selv om jeg er sløv, er jeg villig til at donere min spæde krop til den gode sag, der skal vare tre timer og koste et par tusinde kroner.