#Pussymemo: Vendespil – nu med tissekoner
Fissen er ikke blot arnestedet for mandlig og kvindelig nydelse, både målet og midlet. Den er så sandelige også genstand for feministiske aktioner og tanker. Kussen er en kampplads.
Husker du Kussomaten, hvor kvinder helt anonymt kunne få taget fotos af deres kønsdele, som verden derefter kunne skue her?
Det handlede vist om give især kvinder indsigt i, at alle kusser er forskellige og at ingen er forkerte. For det går de unge rundt og tror i disse pornotider, er tankegangen.
Nu kommer der så et vendespils-projekt, som kvinden bag kalder Pussy Memo. Louise Sarrah Wolffsen har sammen med fotograf Kristina Demant og grafiker Kristina Kordovsky lavet samlingen.
Skam
I pressemeddelelsen står der da også, at mange især unge kvinder går ‘rundt og føler, at de ser forkerte ud, og som en naturlig følge heraf bliver deres kønsorgan forbundet med en masse skam. Pussy Memo er et klassisk vendespil med 64 brikker to af hvert motiv, som viser det kvindelige køn, som det er – en hyldest kvindekønnets diversitet. Med et æstetisk og smukt produceret vendespil skal Pussy Memo hjælpe kvinder i alle aldre til at forstå, at de er perfekte og helt normale, som de er. Ved at starte samtalen om det unikke kvindekøn, kan vi hjælpe til at fjerne skammen og måske finde et fælles ord for det kvindelige kønsorgan.
Pussy Memo handler ikke om sex eller seksualisering, men om at vise kvindekønnet uden skam og i sin reneste form. Med Pussy Memo håber Louise Sarrah Wolffsen at inspirere andre til også at stå ved sig selv i deres reneste form:
– Det har været vigtig for mig, at vise kvindekønnet som det smukke og unikke organ, det er. At få alle kvinder, unge som gamle, til at forstå, at deres køn er enestående, og at de ikke behøver at skamme sig over deres køn eller lade sig operere for at føle sig normal.’
Læs mere her
Feminisme
På den ene side kan man ikke andet end at støtte op om alt, der kan være med til fjerne kvinders (om det så blot er en enkelt kvindes) skam over eget køn. På den anden kan jeg forestille mig, at man taler lige ned i den sædvanlige målgruppe af unge kreative klasse-kvinder af feministisk observans, som synes, at hår på fissen er det stærkeste udtryk for ligestilling. Jeg forestiller mig ikke mange fra babes fra Bjerringbro, der vil hygge sig med spiller over et par brezzers og Skinny Bitches og føle sig mere ok med deres skarpt trimmede kønsdele.
Lur mig om ikke Pussymemo kommer bredt ud i de danske medier, som således kan skrive om sex og fisser med god samvittighed.
Men det kan dog være et skridt i den rigtige retning. Sidste år mødte jeg en ung kvindelig klitorisaktivist Laura Kingsley på et sextech-event i Kødbyen i København. Hun lavede tegninger af klitoris, hvor hun kunne komme til det, også i København, og tog fotos af det til de sociale medier under tagget Clitorosity. Det skabte en hel del omtale rundt omkring og var måske med til at gøre nogle klar over, at klitoris er mere end det lille synlige klitorishoved.