Nu vil Nanna lære hele verden at spille Pik

Del artiklen

Med den rette opmærksomhed og en god portion held kan det danske gæt&grimasser spil for voksne spil Pik blive et lille internationalt hit.

Det herligt platte spil med den endnu herligere titel Pik, som er skabt af 44-årige Nanna fra København, prøver nu at komme op at stå ude i verden.

Nanna har nemlig netop lanceret en crowdfunding-kampagne på kickstarter.com.

Be a Dick

Den engelske version hedder det Be a Dick. En titel, som beskriver selve spillet ret godt:

‘Spillet kan bedst beskrives som en kombination af det klassiske billedlotteri, Gæt og Grimasser og Margretheskål. Spillet indeholder 36 forskellige pikke, som alle skal beskrives, mimes og gættes. Billederne er 100% autentiske og udvalgt til spillet – med samtykke fra de 36 stolte ejere.’

I oversættelsen mister man selvfølgelig de mange muligheder for at sige ‘lad os spille Pik’ og ‘hvem har Pik?’ og så videre.

Den planlagte internationale version inkluderer også bryster, hvilket gør spillet mere inkluderende.

Udover det morsomme i at skulle mime dillere og bryster ligger der også et lille pædagogisk element i Be a Dick, som sikkert vil kunne hjælpe i udlandet:

Via spillets fotos af penisser og bryster fundet på nettet kan Pik-spillere sande, at dillere og babser ser meget forskellige ud. Store, små, skæve, tynde, piercede og med og uden hår.

Humørbombe

Jeg har flere gange mødt humørbomben Nanna, dels da jeg interviewede Nanna og hendes mand og kompagnon Bue, dels da de fremviste spillet på efterårets sexmesse i Valby Hallen.

Efter et par runder pikspil erkendte jeg dog, at der to små udfordringer: Der burde være mulighed for at supplere spillet med flere pikke, så man ikke løber sur i de samme, og at man som mimer ikke drager fordel af at mime godt. Men man kan jo selv lave ekstra regler, som Nanna siger:

– Man kan indføre det vi kalder bezzer-vier-reglen – altså at man må snuppe de andres brikker, hvis man gætter pikken først. På den måde bliver det jo ikke kun et spørgsmål om at være god/dårlig til at mime, men også om at være god/dårlig til at gætte gene og andres pikke. Man kan også indføre, at man stemmer om, hvem den bedste er til at beskrive/mime i hver runde. Vinderen får X point.

Jeg må sige, at med Nanna energi og spillets iboende drengerøvssjovhed burde det betyde succes for spillet og for Nannas firma med det passende navn Genital Royale.

De prøver at indsamle 160.000 kroner, så den engelske version med bryster kan komme i trykken.


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.