Mandecoaches: En rigtig mand ser fodbold og står fast – så bli’r hun blød

Du skal blot stå fast, og så vil din kvinde smelte som vaniljeis på en forårsdag i Tivoli. En million-milliard mandecoaches kan ikke tage fejl. Eller hvad?

Flere gange om dagen popper der en hel del forskellige mandecoaches op i mit facebook-feed. Seneste er Anders Witzel, der dog kalder sig mandementor, men jeg har på fornemmelsen, at sådan en er stærkt beslægtet med en mandecoach.

I videoen, som du kan se lidt længere nede, fortæller han, hvad du skal gøre, når du gerne vil lege med drengene i stedet for at hygge med kæresten:

Du skal informere hende om, at du gør det, og så skal du stå fast på din beslutning. For hvis du ikke gør, så falder hele korthuset og din mandighed og givetvis også både sin potens og din selvrespekt.

Ideen er, at hvis du giver efter for hendes gråd/vrede/argumenter – som åbenbart er en ganske almindelig adfærd blandt kvinder, der har mænd, som nu og da vil lave noget andet end tosomhedshygge og parmiddage – så mister du hendes respekt. Fordi: Hvis du ikke kan stå fast på det, hvad sker der så, når der virkelig er problemer i forholdet eller hun har det meget dårligt – så kan hun ikke stole på dig og på, at du er en klippe, hun kan holde fast i, når det hele ramler.

Her er mandementoren:

Liderlighed

Godt så.

Jeg er helt med på, at mandementoren serverer sine tanker i en forenklet form, der passer til en youtube-video/facebook, og at der, som han selv indrømmer, er voldsomme kønsgeneraliseringer.

Ikke desto mindre giver det mig følgende overvejelser:

Står det virkelig så slemt til med kvinders selvstændighed, styrke og psykologiske (selv-)indsigt, at de simpelthen dåner af lutter liderlighed, når en mand er i stand til at sige: ‘Næste weekend tager jeg i byen drengene – og OG JEG GØR DET SGU!’ Og så gør det.

Er den moderne kvinde så infantil, at hun instinktivt laver en kobling fra ‘Han lod sig overtale til at blive hjemme’ til ‘Han vil ikke være der for mig, når min mor dør/jeg bliver fyret/jeg er ked af det/skal have savet benet af.’

Frygtelig kvinde

Ja, jeg ved godt, at der findes en frygtelig kvinde eller to, som manipulerer og truer med drama, gråd og isnende kulde og buldrende tavshed, hver gang hun ikke får sin vilje. Men det er da ikke nødvendigvis, fordi hun tester manden for at se, om han er stærk nok til at sige fra og dermed også stærk nok til at være der, når huset brænder ned. Hun er bare en frygtelig kvinde, som man skal holde sig fra.

Så er der det med, manden skal stå fast i sine beslutninger, som alle mandecoaches hyler op om. Bevares.

Der er alt muligt godt at sige om at sørge for at have sit eget liv ved siden af parforholdet og huske hobbyen i kælderen, druk med drengene, fodbold og vinsmagning og hvad mænd nu laver, når de ikke er sammen med kvinder.

(Det er godt og fint og som det skal være, men det også første rigtigt rart, når der kommer nogle kvinder i blanding og bløder det hele lidt op.)

Maskulinitet

Jeg forstår bare ikke helt, hvorfor mandlig stædighed, på grænsende til fascistoid ubøjelighed, er så eftertragtelsesværdigt. Den slags maskulinitet (hvis det altså er et udtryk for maskulinet at være stædig) udfolder sig fx ofte hos chefer, som aldrig nogensinde erkender, de har begået fejl, og dumstædigt fremturer med idiotiske planer, der måske allerede var dødfødte ved fødslen – og som i stedet for at sige, hov, det var sgu en fejl, forsøger at lave spin på kvajearbejdet, som kun deres mor tror på. Det er aldrig fejldisponeringer fra chefens side. Det er altid markedet/konjukturerne/tiden/kineserne/facebook/medarbejdernes skyld.

Undskyld, det løb af med mig.

Tilbage til mande/kvindetingen og mandecoaches. Jeg tænker bare, at smidighed, fleksibilitet og omsorg også er vigtige maskuline værdier, hvis vi absolut skal tale ind i en polaritetsdiskurs om det maskuline og det feminine. Måske havde hun virkelig glædet sig til onsdag aften bare jer to, uden dine venner, uden jeres børn, og derfor blev hun skuffet, da du råbte hende ind i hovedet: ‘Jeg tager over til Bent og ser Champions League og OG SÅDAN BLI’R DET SGU.’

Måske du kunne lytte, mærke efter i dig selv og i hende: ‘Ja, det er vigtigere, at vi plejer forholdet sammen i aften. Jeg gør det næste uge.’

Jeg tror sgu, hun kan rumme det.

Altså med mindre hun er den der omtalte frygtelige kvinde, der slynger om sig med bebrejdelser og kritik og krav og pisker din mojo ned i et musehul.

Så skal du bare skride. Hvis du tør.

NB: Ovenstående indholder også grove forenklinger og udeladelser (kan man indeholde en udeladelse?). Så jeg vil lige tilføje et appendix: Ja, mange mænd, måske især mænd, måske denne blogger, hader parforholdskonflikter, de bryder sig virkelig ikke om skænderier og grædende kærester, de føler afmagt og dyb forvirring, når partneren er ked af et eller andet, som han måske måske ikke har del i. Derfor kan den slags mand risikere at overlade banen og definitionsretten til den stadig mere aggressive kvinde, som angiveligt ikke kan tåle, at hun ikke bliver sagt imod.

Og her kan det måske godt være en god ide at lytte til denne verdens mandementorer, der præker: Sig fra. Og til.

Vil du læse mere klynk om manderoller? Så tjek dette indlæg