Mænd vil også have omsorg – og ikke kun sex

Påstand: Hvis manden var bedre til at give udtryk for, at han engang imellem bare har brug for omsorg, når han lægger op til sex, ville han måske få mere af begge dele.

For kort tid siden var jeg en tur forbi en tantrabehandler med min kæreste. Det var Nina fra Nordisk Tantra .

Højdepunktet for mig var ikke baldemassagen. Heller ikke lingammassagen, hvor både min kæreste og Nina tog mig under kærlig behandling, næ, det var, da jeg fik en ordentligt omgang fodmassage, at jeg svømmede hen i lyksagelig og en tryg, varm følelse af blive passet på.

Oplevelsen bekræftede, hvad jeg sådan set godt vidste. At engang imellem er en blød og varm kvinde, der giver de kærtegn af ikke-seksuel karakter, man higer efter, lige så godt som sex. Eller i hvert fald næsten.

Og netop her begår mange mænd og kvinder – inklusiv undertegnede – fejl af hinanden igen og igen.

Kærtegn

Sex er mit og mange andre mænds primære omsorgssprog. Med det mener jeg, at jeg suger omsorg til mig i sexakten, jeg drikker kærtegnene og bader mig i kærligheden. Jeg føler mig simpelthen elsket og omfavnet under sex. Og det er helt, som det skal være.

Problemer kan dog opstå, når jeg har brug for omsorgssiden af sex og lægger op til sex. Og bliver afvist. Så føler jeg, at hun ikke vil give mig omsorg og følgelig kærlighed. Den form for ‘omsorgssvigt’ er en langt mere fremmedgørende erfaring end at bare ikke få lidt fisse, når man er liderlig.

Hun tror, hun bare takker nej lidt pik, men der er langt større (undskyld) ting på spil. Derfor forstår hun ikke helt, manden bliver så skuffet og trækker sig ind i sig selv.

Selvfølgelig ved man ikke altid selv, hvad der helt præcis er, man har brug for, og ofte er omsorgsbehovet blandet med store dele baskende liderlighed og en trang til selv at give omsorg og kærlighed i det sprog, man nu engang selv bedst forstår. Der altså er noget med en stor stiv pik i en våd og omsluttende fisse.

Pikket

Jeg skrev engang en klumme på Ekstra Bladet, hvor jeg fortalte, at gentagne afvisninger ikke fjerner min liderlighed, men:

‘hun kan skubbe den ned i frustrationens kælder, hvor den så stadig lever, men i mere pikket og vred version. Hvis jeg bilder mig ind – med rette eller urette – at hun har afvist mig og mit begær efter hende, som er efter hende og ikke bare en tilfældig kvinde, så mister min lyst sin glans og bliver lidt mindre rummelig. Så bliver jeg mindre villig til at gøre det, som jeg ved, hun har brug for.’

Omsorg er ikke nævnt, men i dag kan jeg se, at det er de samme mekanismer, der er i spil.

Jo mere jeg føler mig afvist – og afvisningen virker altså kraftigst, når jeg føler, at det er mit behov for omsorg, der ikke opfyldes – desto mere ensidig og direkte bliver mine sexoplæg og min liderlighed. Den bliver pikket på en lidt træls og insisterende måde.

Og det jo helt vildt kontraproduktivt.

Massage

Det er her, at man måske kan afbøde visse dele af den i mange forhold alt for kendte inde cirkel af pres og afvisninger: Manden kunne blive en smule bedre til at give udtryk for, at han har brug for omsorg, og at den omsorg kan være i form af massage, fodmassage, hovedbundsmassage, få lagt en ansigtsmaske, fjernet hår på ryggen, en hvilken som slags nusning – eller, nåja, et blæs.

Og kvinden, der er nu er lidt lidt klogere på, hvorfor en afvisning kan svide så voldsomt, kan måske, istedet for lukke kroppen helt i, forsøge sig med at tage initiativ til alternative udtryksformer af omsorg – som de ovenstående.