Lucy: – Som ung var min seksualitet vild og grådig, men nu er sex næsten religiøse oplevelser
Erogi-bomben Lucy Vittrup fortæller om sin seksuelle udvikling. Om eksperimenter, om nysgerrighed, eksistens og sexteknikker og orgasmer.
Seksualiteten ændrer sig umærkeligt med tiden. De ting, du cravede som 25-årige, kan virke lidt ligegyldige, når du runder de 40. Den udvikler sig, fordi du møder andre partnere med nye lyster og laster, fordi dit hormonspejl ændrer sig, fordi du får børn, fordi dit liv ændrer sig.
For mit eget vedkommende er sex ikke blevet dårligere med alderen. Sex er blevet endnu mere ladet med betydning efterhånden, som jeg mit hår er faldet af og muskelmassen forvandlet til tyndfedme. Derfor er jeg også grundfascineret af andre menneskers seksuelle udvikling.
Og heldigvis kender jeg nogen, der gerne vil dele sine tanker omkring dette. For eksempel min skarpe erogi-bombe Lucy Vittrup, som er en fordomsfri og initiativrig kvinde, der blandt har fundet på begrebet Erogi til bogen af samme navn. En sammensætning af energi og erotik. Det er netop også, sådan hun selv er, når vi mødes en sjælden gang til en kaffe med planer om verdensherredømme. Og seksualitet er altid omdrejsningspunktet.
Orgasmeevner
– Min seksualitet har udviklet på samme måde, som resten af min personlighed. Des mere selvindsigt, selverkendelse, mod og modenhed jeg har fået, des mere rig og fri er min seksualitet også blevet.
– Da jeg var ung var min seksualitet vild og grådig, men også usikker og præget af higen efter at blive elsket og begæret. Den unge kvindes orgastiske evner er begrænsede. Det var mine også. Men det vidste jeg ikke, for jeg havde enorm nydelse og hyppige orgasmer. Men det var først efter min skilsmisse, hvor jeg meget metodisk udforskede min seksualitet – også med faglig brille – at jeg forstod, at min seksualitet var i centeret af min eksistens. Som jeg mener, det er i alles. Uanset hvordan den udtrykker sig eller hvor bevidste vi er, siger Lucy.
Sorg og skam
Lucy fortæller, at hun i dag har en partner, som har valgt at lære hendes krop at kende bedre end noget andet menneske.
– Og det betyder meget. Men det er især nysgerrigheden efter at kende hinandens sind, tanker, fantasier – men også skam, hemmeligheder, sorger og livssmerter, som har forandret mit seksuelle liv. Den nysgerrighed har drevet mig på jagt i min og mine partneres psyke og dermed givet adgang til et seksuelt liv, som strækker sig en milliard længere end den blotte orgasme. Den blotte jerk-off.
– En seksualitet, der har udvidet min bevidsthed, som har givet indsigter om menneskets natur og seksualitetens forankring i vores relationer – ikke bare på lagnerne, men i alle tænkelige sammenhænge. Det har alderen og erfaringen givet mig først og fremmest: En dybde og forståelse af seksualitet som en central nerve i vores måder at være mennesker på, og dermed også sammen med andre på.
Religion
Lucy Vittrup fortsætter: – Og den forståelse har givet mig nydelse på nogle planer, som er umulige at beskrive, men som bedst sammenligner sig med religiøse oplevelser.
– Min nuværende partner og jeg har aldrig oplevet så tæt en forbindelse med noget andet menneske – og jeg ved, at et af de helt fundamentale kilder til vores forbindelse ligger i vores nysgerrighed, åbenhed og samlede menneskelige erfaring. Så det er ikke sexteknikkens perfektion, der er i spil her – det er vores evner til at åbne os som mennesker, og at turde ærligheden på det mest intime plan, der findes: Seksualitetens.
Jeg tror, jeg forstår, hvad Lucy tænker. Da jeg er knap så spirituelt anlagt som Lucy, så det er ikke en religiøs erfaring for mig. Men intet rum som seksuelle rum kan være så fuld af sårbarhed og netop derfor rummer det mulighed for total fortabelse og overgivelse. Man blotter sig selv og hopper ud i det dybe og håber, man bliver grebet.
Orgasmer, fingerfærdighed og knaldekompetencer er gode at have, at få, at give, men sårbarheden, som jeg tror, man værdsætter mere med alderen, er det, det hele drejer sig om.
Vil du vide, om sexologen Signes orgasmer har ændret sig med tiden? Så læs dette indlæg herunder: