Kvinder og monogami: Smager fremmed diller virkelig bedst?
Er der forskel på mænd og kvinders sexlyst? Dræber monogami og tryghed kvindens sexlyst?
Efter tre lange forhold og en hel af de korte samt en grundig faglig behandling af emnet gennem mere end 20 år er jeg kun helt sikker på en ting:
Forskellen på mandens og kvindens lyst er grundlaget for en tragedie eller måske en farce. Som denne afstemning jeg lavede på ekstrabladet.dk for del år siden så sandelig bekræfter:
Det er et regnestykke, som ikke går op, som at få trekanter til at passe ind i ovale huller.
Faktum er i hvert fald, at alle undersøgelser peger i samme retning. Så kan man diskutere, hvad den bunder i og hvilke faktorer der er på spil.
Enten er der forskelle som følge af evolutionen, eller også er der forskelle som følge af de kulturelle påvirkninger. Men mon ikke begge dele har indflydelse på, hvordan mænd og kvinders seksualitet kommer til udtryk.
Forleden fald jeg over to forskellige artikler, der begge overbevisende peger i hver sin retning.
Sexdrive
Den ene er lavet af en af sexologiens pinger, Roy Baumeister, som hævder, at det er den mandlige sexdrives helt store tragedie, at hans lyst et stor og konstant, mens kvindens hurtigt falder i et langvarigt forhold. Han mener, at begge køn bliver mere elskelige for den anden, når de indleder et forhold, end de reelt er. Begge køn er naive, når de indgår i et længerevareinde forhold: Manden tror, at kvinden vil vedblive med at være så lysten som under forelskelsen, mens kvinder tror, at han ved fortætte med at være så nærværende, ligesom hun tror, at han da forstår, at hun ændrer sig med tiden.
Den anden artikel går med på præmissen, at især kvinders sexlyst daler i det langvarige forhold, men det skyldes, at hun i højere grad har brug for spænding, eventyr, endda fremmed pik. Ideen er monogami er en større spændetrøje for kvinder.
Og det sjove er, at jeg synes begge har ret.
HERUNDER FORTÆLLER GIFTE IZA OM AT CHATTE FRÆKT MED FREMMEDE MÆND:
Avantgarde
For at få belyst sagerne tog jeg fat i en læge, der også er aktiv i den seksuelle undergrund/avantgarde. Henover en lørdag formiddag chattede vi om emnet. Og hans indledning var lige så kontant og bombastisk som hans afslutning, som jeg vender tilbage til:
Fremmed pik smager bedre, var hans grundpåstånd. Altså for kvinder i faste parforhold.
Og grunden til, at jeg ikke nævner ham her ved navn her eller bruger ham i artikel på ekstrabladet.dk er, at han efter vores chat pure nægtede at agere pauseplovn i en tabloidavis, fordi han mener, at tabloidformater skader folk sexliv.
Ret synd og helt vildt fordomfuldt, kunne man anføre. Endda fra en mand, der netop ønsker åbenhed og færre fordomme.
Han kom med nogle spændende tanker, som jeg her gengiver i let forvansket form, så han ikke bliver yderligere stødt oppe i sit seksuelle elfenbenstårn, hvor kun avantgarden kommer og klapper hinanden på ryggen, så de kan bekræfte sig selv i, at de er de fede, de kloge, dem der har set lyset, men pøblen i frygt må leve deres små klamme kældermenneskeliv. Nå, nok om mine fordomme:)
Samtidig slog han også fast, at almindelige mennesker lider i den sociale skruestik, som parforholdet er, og han mener, at der er brug for frihed og nye seksuelle normer og værdier.
Monogami
Han mener også, at monogami er en alt for stram spændetrøje for kvinders seksualitet, og at ligestillingen har gjort det endnu være: Iogmed at par tidligere levede meget mere parallelle liv og derfor i nogen grad var fremmede for hinanden i gamle dage, var de også mere tiltrukket af hinanden. Det erotiske lever af det ukendte. Nu kan problemet med kvinders mindre sexlyst kun løses via sex med andre, da det netop vil gøre parret fremmed, og dermed spændende, for hinanden.
Derved lægger hans sig tæt op ad terapeutguruen Esther Perel, der netop også slår mange slag gøre forholdet mindre trygt og fylde mere eventyr og fare ind ind det.
Helt i tråd med resten af sine påstande mener han også, at manden bare må æde jalousien i sig: Spænding og fare går hånd i hånd. Ingen risiko, ingen fare, ingen gevinst.
For kvinder er tryghed og nærhed den store lystdræber, er hans budskab.
Fremmede mænd
Hvis jeg bort fra hans ret kategoriske formuleringer, må jeg nok give ham ret et stykke af vejen.
Jeg har selv været i et forhold, hvor legen med det farlige, med Den Anden, som Perel kalder det, boostede min kærestes liderlighed. Hun kunne flirte og meget andet med fremmede mænd (hvis hun fortalte om det), og legen gik lidt på, om hun måtte eller ikke måtte knalde med andre. We walked the line.
Min liderlighed handlede bandt andet om at være helt inde i hendes piksult, i hendes tænding, som blev opildnet af en tilpas dosis jalousi. En mild version af cuckolding.
Hendes liderlighed var dels, at det tændte mig, dels og primært at hun svælgede i andre mænds begær, blomstrede i legen med mulighederne, der var en konstant tilførsel af benzin på fantasibålet, som hele tiden truede med at eksplodere.
Der var fare på færde, eventyr i luften, udvikling, vi legede med grænserne for vores monogami.
Keder sig
Da legen så småt hørte op efter to års tid i overdrive, blev min kæreste også mindre liderlig. Godt nok fra et helt vildt højt niveau, men altså mindre.
Vi fandt ikke helt svaret på, om rubrikkens spørgsmål, om fremmed diller smager bedst, passede.
Nu er korrelation ikke kausalitet, og de to ting behøver ikke at hænge entydigt sammen, som jeg indikerer overfor. Det var givetvis også andre parrelaterede faktorer på spil.
Men sammenholdt med det faktum, at hun i den grad var (og vel er) en kvinde med en udpræget sensation seeking personality, som hurtigt keder sig i og uden for sengen, hvis det er ikke sker nye ting, kan sammenhængen være svær at se bort fra.
Omvendt kan det jo være, at hun bare blev træt af legen, hvilket stadig bekræfter tesen, at kvinder har brug for noget nyt hele tiden. Det er derfor, de hele tiden vil male huset, finde en ny hobby, flytte rundt på møblerne – og flytte om på manden.
LÆS erotikbloggen om, hvordan liderlighed og jalousi blandes:
Det er ret simpelt! Kvinde møder mand og bliver stormende forelsket. Kvinde begynder langsomt men sikkert, at pille den mand de forelskede sig i ned. De starter i det små med, at tage kontrollen over hvad de sammen skal lave om aftenen, oftest ender det med deres valg. Så ryger kontakten til vennerne, fordi man jo ikke kan være en drengerøv og have en kæreste. Så bliver tøj stilen ændret, madvanerne og musikanlægget bliver sat til salg i den blå avis. Til sidst kan kvinden ikke længere kende den mand de blev forelsket i, det til trods for at de selv har ændrer ham.
Tro ikke at manden ikke også bære en del af skylden, han har trods alt ladet alt dette ske uden, at sætte foden i og sige fra.
– Iza