Iza: Elskov kan sagtens blive til kinky sex

Del artiklen

Iza, der er mor til tre og skriver om sit sexliv her på nytomsex.dk og på twitter, fortæller, hvilken sexstilling hun elsker mest:

Jeg spurgte for noget tid siden en af mine mandevenner, hvad forskellen for ham var på sex og elskov:

‘Elskov’ for ham er missionærstillingen med øjenkontakt og det hele. Lidt kedeligt, lød det på ham til at være. ‘Sex’ var for ham mere frækt og kinky. Men han delte det tydeligvis op i to kategorier.

Orgasmegaranti

Missionærstillingen er for mig en af de bedste, fordi jeg i den stilling stort set altid opnår orgasme, har nærkontakt og så er den alt andet lige en nem stilling for kvinden, fordi hun ikke skal lave så meget udover at modtage.

Elskov kan for mig sagtens være i enhver anden stilling end missionærstillingen. For mig handler det primært om omstændighederne. Jeg elsker kinky og eksperimenterende sex, hvor man forsvinder helt ind i hinanden og glemmer tid og sted. Stedet hvor man kan være sig selv fuldt ud og man som par smelter sammen og er trygge nok til at vise sine sårbare og svage sider.

Det sted, hvor man ikke har lyst til, at det skal slutte og den ene orgasme bare tager den anden. Kinky sex kan også være elskov.

Trampolinsex

For mig er det ikke let at definere præcis, hvad elskov er, og det kan derfor sagtens være ude i haveskuret, stående foroverbøjet med røven i vejret, klar til smæk, så det strammer om pikken på ham, eller siddende overskrævs på ham og ride ham vildt og voldsomt, så man bagefter får ømme knæ og kan gå og tænke på det resten af dagen med et fræk smil på læben.

Eller en varm sommeraften på trampolinen, når man alligevel ikke kan sove pga. varmen.

Grader

Skal der et mærkat på de forskellige grader af sex? Elskov er nærhed og tæthed, der for mig ikke hører til i en bestemt stilling. Jeg deler ikke elskov og sex op, da min erfaring siger mig, at sex sagtens kan ende i hed elskov og nærvær og omvendt, så kan sex sagtens ende i beskidt kinky sex på et højere plan.

Den er svær for mig, fordi tingene ofte smelter sammen og bliver begge dele. Hvis man har sex med den, man elsker, er det så ikke elskov?

Det må være op til den enkelte at vurdere, hvad sex og elskov er for dem ,eller om de har det som jeg, at slutresultatet er det samme.

 


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.