Scener fra et parforhold: Hård pik/blødt hjerte
Scener fra et parforhold, om første date, hård pik og blødt hjerte:
Det var på den tid, da han havde udviklet en noget nær ultimativ dating- og sexrytme, hvor han hver anden uge linede dates og knald op, så de ikke karambolerede med hinanden. Bolleveninder tirsdage og torsdage og søndage, så han havde en hviledag, også mentalt, imellem hvert knald. Fredag og lørdag var reserveret byture med drengene. Dates blev fundet nettet og afviklet i arbejdstiden.
Alt var såre godt. Hvis han manglede noget i sit kompartmantaliserede liv, var det ikke noget, han opdagede.
Hendes profil var kort og velformuleret, og han læste mellem linjerne, at sex uden forpligtelser om fremtidigt giftemål var en mulighed, og hun skrev om tvivl, hvilket var en mangelvare på den tids datingprofiler, hvor alle var målrettede og havde lange smørebrødslister af krav til eget og potentiel partners liv.
Eller måske så hun bare sød ud på sit billede.
Den er ikke så svær: Tapas
Jeg kan i aften eller tirsdag.
Du har lige kostet mig 99 kr, så jeg forventer du tropper op med den der smukke sølvpapirshat på hovedet
Kh
Date
Han tænkte: Kan jeg leve op til det? Orker jeg det? Han tænkte: En kvinde, der tør fortælle om den slags på første date, helt uden alkohol, må være noget ganske særligt.
Hans nysgerrighed vandt.
Et par dates senere knaldede de. Det viste sig snart, at hendes hårde skal af kækhed også var at finde i sengen. Hun var mest fri, når hun blev taget bagfra. Men efterhånden som de blødte op, åbnede hun øjnene, når de lå mave mod mave. Her mange år efter var det vigtigste, hun tog med sig fra den tid, det forhold, det liv. Sårbarheden.
Hun vækkede også hans sårbarhed, der skjulte sig i hullerne mellem de kompartmentaliserede dele af hans liv. Hun gjorde det langsomt og med en tålmodighed, som overraskede hende selv. Et håndsky ulv uden flok må man nærme sig ad omveje. Hendes dyriske nærvær i sengen fik ham til at føle sig som konge af sex, som mand.
Jo stærkere hun gjorde ham, jo større plads blev også til hans sårbarhed. Jo hårdere hun gjorde hans pik, desto blødere blev hans hjerte. De sandede, ikke med fornuften, men instinktivt-erfaringsmæssigt, at vejen til en mands kærlighed går gennem hans pik.
De svøbte sig i hinanden, gled ind i en dopaminboble af erotiske muligheder, åbnede døre, og verden udvidede sig.
Lysstrålen
Derfor kan det ikke komme bag på nogen, bortset fra dem selv, at ligesom sex bragte dem sammen, var det også sex, der skilte dem ad. Hvem der først brød lysstrålen på sin færd, har de aldrig helt fundet ud af. Jeg tænker, de begge giver den anden skylden. Hun fik brug for noget andet, et andet tempo, flere omveje, og hun havde ikke værktøjet og sproget til at fortælle det. Måske frygtede hun at miste ham.
Han mærkede det som afvisning, det var, som om hun gav ham skylden for hendes manglende liderlighed. Usikkerheden sneg sig ind, som fugt i fundamentet, og så var forspil ikke længere en leg, men derimod en vaklende kravlen på tynd is, som kunne knække under dem, hvert øjeblik det skulle være. Den mindste sprække, den mindste antydning af ‘kan hun ikke lide det her?’ og ‘forventer han, jeg er våd nu’ kunne åbne sorte huller af frygt og mindreværd, vrede og anklager. Natlige dramaer kastede skygger over de følgende dage, indtil de igen kunne finde hinanden i tæt omsluttet elskov.
Funderede de mon på, om de havde nået så langt de komme i den konstellation? Var begge bange for at blive forladt? Det tror jeg.
De vidste, de havde noget dyrebart. Noget de skulle værne om. Så det gjorde de. Han nedfældede sine tanker i et brev, men ord slår aldrig helt til, den egentlige mening lader sig ikke sådan fange ind af klodsede fraser. Det er derfor, vi har musikken: