Gå altid tilbage til en fuser

… såsgudaogså, øgledage vrider angsten ud af hver spændt øjeblik, og jeg skal atter lære at kende forskel på koffeinchok og panik, for nu sidder jeg der igen, hos tosselægen, fem-seks år ældre, og klynker.

Jeg er jo nostalgiker, der for evigt længes efter det just forgangne og det for længst fortabte – alligevel har jeg ikke savnet hverken sorgen eller angsten. Og det må jo betyde, at jeg er et andet sted, at jeg rent faktisk har det bedre.

Det siger tosselægen selv, da jeg jamrer over, at jeg er blevet fyret fra et job, jeg både var god til og holdt af.

Nu skal jeg genopfinde mig selv. Og det forekommer mig urimeligt, når jeg nu var rimeligt tilfreds med den version, jeg nu var. Bevares – i princippet er jeg ikke modstander af, at man kan kan lære noget nyt. Men jeg bedst lide at bestemme tempoet selv.

Så denne fyring – med alt hvad det indebærer af økonomiske og mentale udfordringer – er således en øvelse i tab af kontrol. Ret angstprovokerende for et kontrolmenneske.

Derfor griber jeg selvfølgelig fat i tidligere succeser eller udviklingstrin, om du vil (som et barn, der oplever overgreb, kan begynde at tisse i sengen eller tale mere barnligt) og kaster mig over erotikbloggen igen.

Her kan jeg skrive mig selv frem. Denne tredje ombæring af bloggen, erotikbloggen 3.0. (jeg har tidligere holdt en pause på et års, da jeg fik en kæreste), bliver anderledes.

Istedet for kun at handle om mig, min angst og mine erotiske udfoldelser, vil jeg også skrive om nyheder indenfor sexforskning og tale med interessante personligheder, som bevæger sig i erotikkens verden.

Nye blogindlæg vil blive suppleret af klummer tidligere publiveret på andre platforme.