Frygter du overgangsalderen? Udskyd den med sex og onani
Du kan få hormonbehandling for at komme nogle af menopause-generne til livs. Du kan også bare knalde…
Overgangsalderen med svedeture, humørsvingninger, tørre slimhinder og mindre sexlyst er frygtet af mange, både kvinder og mænd.
Klimakteriet er ikke bare en patriarkalsk opfindelse, der nedgør kvinders reelle problemer til at blot være udslag af hormonel karakter. Overgangsalderen findes, ligesom PMS findes.
Derfor er dette nye videnskabelige studie, jeg har støvet op, godt nyt til alle, der gerne vil udsætte overgangsalderen og de medfølgende nedture.
Konklusionen er nogenlunde klar: Sex udskyder menopausen.
Teori
Forskerne havde en teori om, at hvis en kvinde er seksuelt inaktiv, er graviditet umulig, og derfor er ægløsning en unødvendig ‘udgift,’ evolutionært set. De tænkte endvidere, at tilstedeværelse af en mand og hans feromoner indvirker på denne sammenhæng.
Forskerne undersøgte data fra et amerikanske kvindesundhedstudie, der forløb over mange år, med 2936 deltagere.
Det viste sig, at der ikke kunne findes sammenhænge med de mandelige feromoner – det så ikke ud til at have betydning for påbegyndelsen om menopausen, om hun bor med en mand eller ej.
Sex
Men tilgengæld havde sex en stor betydning:
Kvinder, der meldte om sex mindst en gang om ugen, havde 28 procent mindre sandsynlighed for at komme i overgangalderen – i forhold til kvinder, der havde sex mindre end en gang om måneden.
Seksuel aktivet defineres i studiet også som oralsex og onani.
We did demonstrate that increased sexual frequency during the pre- and peri-menopause decreased the risk of experiencing menopause. While causation cannot be conclusively inferred, we hypothesize that this relationship is the result of an adaptive trade-off relative to the likelihood of pregnancy when approaching the menopause. Of course, the menopause is an inevitability for women, and there is no behavioural intervention that will prevent reproductive cessation; nonetheless, these results are an initial indication that menopause timing may be adaptive in response to sexual behaviour.
Altså: Menopausen kommer uanset, hvad man gør i sengen, men du udsætter den med sex, fordi kroppen så tror, den kan blive gravid.
Der kan selvfølgelig være andre sammenhænge på spil: At de hormoner i en kvindens hormonspejl, der afgør, hvornår hun går i overgangsalderen, er måske de samme, som påvirker hendes sexlyst. At det med andre ord ikke er sexens skyld, at hun lidt senere oplever menopausen, men at sex større sexlyst (og dermed mere sex) er en konsekvens af hendes hormonspejl.
Men den forklaring er ikke nær så sexet.