Får du for lidt sex? Så gør dette!
Måske får du for lidt sex. Måske gemmer der sig andre behov under din store sexlyst. Måske skal du ikke forvente, at din kæreste lægger krop til, selvom du føler, at du bare MÅ have sex.
Jeg skal have sex, ellers bli’r jeg tosset, trist, umedgørlig, deprim, irritabel. I need sex.
Sådan er der mange, der har det, og sådan er der mange, som serverer sexbehovet til partneren.
Det er muligvis sådan, man føler det. Det er bare vildt uhensigtsmæssigt at frame det sådan.
En af mine internationale terapeut-helte er psykologen Marty Klein, der i mange år dels har forsøgt at nuancere debatten om sex- og pornoafhængighed, dels har beskrevet det svære sex- og samliv i klare og ufordømmende klummer.
Senest i How Much Sex Do People Need?
Her fortæller han, hvordan mange af hans, især mandlige, klienter, beskriver deres lyst til sex som et behov, der bare skal opfyldes (af kæresten) ellers falder de fra hinanden. ‘Det er ikke bare sådan, at jeg har lyst til det – jeg MÅ ha det!’
For lidt sex
Der er en række problemer med den tankegang:
Ingen er død eller bare blevet syge af for lidt sex. Man kan faktisk gå rigtigt langt tid uden kønslig gang og stadig have et godt liv. Men manden (eller kvinden) bruger sex til at regulere sine følelser, sex bliver brugt som en trøst. Han har måske brug for at blive bekræftet, blive elsket, få omsorg, og det kan man også få på anden vis. Siger man.
At give udtryk for at man skal have sex ellers bliver man nærmest syg, lægger også et voldsomt pres på partneren, som således får rollen som frelser, hvis der leveres sex, og ond og ubetænksom, hvis der ikke gives sex. Det er ikke et godt sted at mærke sin lyst.
Pligtsex
Hun går eventuelt med på sex, for det virker som mindre problematisk end konflikten og den indebrændte mand – men pligtsex ødelægger hendes liderlighed på sigt. Og han vil komme i tvivl om autenticiteten i hendes lyst. Heller ikke et godt sted af være for nogen af dem.
Hun kan så tænke lidt over, at når han vil have sex, er det ikke bare fisse, han higer efter: Når han siger: ‘Jeg har brug for sex hver dag,’ siger han i virkeligheden: ‘Jeg har lyst til at føle mig elsket hver dag.’
Liderbasse
Her må du gerne have lidt empati med den der sexanglende liderbasse.
Han prøver, hvad han kan for at føle sig hel, på trods af sine udfordringer, som er, at han har et begrænset ordforråd og forståelse at sit behov: Han italesætter det som ‘sex.’
Han kan ikke finde ud af andre måder at regulere sine følelser, og da det er sex, han bruger til det, er han dybt afhængig af andre for at styre sine følelser. Og når kæresten enten afviser ham eller kritiserer ham for hans store sexlyst, føles det som en afvisning af ham og hans kærlighed og behov for omsorg.
Been there, done that:
Så måske er stor sexlyst engangimellem det samme som et stort behov for omsorg. For hvis det i virkeligheden kun er liderlighed, som er drivkraften, kan lidt onani eller et hurtigt håndjob jo klare sagerne.
Forløse
Hvilket er et godt sted at starte, synes jeg. Jeg har i hvert fald været i en del situationer, hvor jeg har fået opsparet en hel masse seksuel energi, som jeg har håbet (læs: forventet), at min partner skulle forløse. Men bare fordi jeg har gået rundt og hidset mig op – eller måske endda har givet hende en række orgasme over flere dage, hvor jeg har holdt igen og blevet mere og mere liderlig, mens hun er blevet mere og mere mæt – kan jeg ikke forvente, at hun er samme sted, når jeg så er klar til at fyre den af.
Så kan det være fornuftigt at tage sin liderlighed hjem til sig selv: Bringing it back home, så at sige. Tage ansvar og hånd om sagerne selv.
Et minitips til personen, der så ikke lige rammer rammer kærestens liderlighed på dagen: Sig: Må jeg ikke gøre det for dig? Og så ordne det med hånden, kærligt og med følelse. Det er jo ikke meget anderledes end at give en hurtig omfang massage.
Klein konkluderer med følgende vise ord, man kan tage til sig: ‘It turns out that we can go way more than a day without sex; but most of us need a steady diet of connection, validation, touch, and feeling noticed, whether we can express that clearly or not.’