Få kan placere Gwyneth i vagina
Gwyneth Paltrow går i ny serie på opdagelse i vagina og kvindelig seksualitet.
Efterhånden har de fleste nogenlunde fundet ud af, hvor klitoris er placereret i den kvindelige anatomi (nej, ikke i halsen). Og vi har også fået styr på både indre og ydre kønslæber. Men meget få ved, hvor Gwyneth Paltrow’en er placeret.
Det er bare en af de mange vittige kommentarer, som filmstjernens nye poster for sexoplysningsserien The Goop Lab har affødt. Søg blot under #thegooplab.
Paltrow står nemlig i åbningen på en gigantisk vagina.
Gwyneth Paltrow welcomes you to The Goop Lab on January 24 pic.twitter.com/ZzeEEbAy9L
— See What's Next (@seewhatsnext) January 6, 2020
Andre er mere kritiske. Med baggrund i skuespillerens tidligere ganske uvidenskabeligt funderede råd om fx vaginal steaming er mange mildest talt lorne overfor hendes new age pladderpengemaskine:
https://twitter.com/thechief89/status/1214216935405228039
Tilsyneladende kommer blondinen rundt på forskellige workshops, der på forskellig vis berører kvindelig seksualitet. Blandt andet den berømte Betty Dodson og hendes ‘kend din vulva og få orgasme med en wand sammen andre kvinder’ kurser.
Selv om der kun er en trailer ude, falder dommen hårdt.
Her på redaktionen, hvor vi har været vidne til hele opblomstringen af seksuel wellness og orgasmekurser for mænd og kvinder igennem det seneste tiår herhjemme, er vi knap så fordømmende på forhånd. Omend vi altid er lidt kritiske overfor spirituelle healere af enhver afstøbning.
Serien kommer snart på netflix, som lige har haft premiere på en anden, mere vidensbaseret serie, Sex Explained.
I første afsnit fortæller sexforsker og psykolog Justin Lehmiller om seksuelle fantasier. Bondage, tvungen sex, rough sex, trekanter er blandt emnerne.
Ganske amerikansk og kønspolitisk korrekt, men alligevel oplysende.