Erotikbloggen: Vokse med opgaven

Del artiklen

Kan jeg få dig til at skrive ned hver aften i den næste måned, hvordan du har du, siger psykologen og ser på mig med noget, der ligner ægte bekymring, eller i hvert fald professionel interesse, som jeg ikke nænner at skuffe.

Allligevel kvæger jeg mig lidt ved det, synes måske jeg har gravet længe nok i mit eget mudder, hvilket hun sådan set selv er inde på tidligere. Så vi bliver enige om, at jeg blot skal give dagene karakter på en skala mellem 1 og 10, hvor 1 er zenagtig ro og 10 den totale panik. Dagen får senere et firtal, det samme den følgende, hvorefter to 5’ere følger. (det kan være jeg må revidere det, for jeg begynder ligesom med midten bare for at have noget at give af i hver ende). Det bliver sgu interessant at følge mit livs aktiekurser. Det skal ikke gerne ligne finasmarkedet alt for meget. Jojo, et lille dyk der, et bitte spring her, er fint og forventeligt. Men eller helst noget mellem 2 og 6. (altså lige bortset fra at op er ned og ned er op)

Således er angsten sat i system og under lup. Så kan den lære det. Vi kan holde den op mod lyset og kigge på den. Og når vi er trætte af det, og den keder sig, og den keder os, kan vi smide den ud.

Super.

Og det mener jeg. Altså i det omfang jeg kan mene noget uden ironi, muligvis en generationsskade. Jeg bliver i hvert fald lidt utryg, når folk taler sådan fuldstændig en-til-en rubrikagtigt uden hentydninger, antydninger og dobbelttydigheder, og mit flakkende blik stiller sig ind et sted mellem ‘det mener du ikke’ og ‘mener du virkelig det..?’

Men alligevel er der jo noget lokkende, måske endda befriende, ved at kunne stå på bjergets top og råbe, nåja, fisse! eller noget, og sådan virkelig mene det.

Måske er det kun lige i de der afgørende øjeblikke, the defining moments, før orgasmen, måske endda i selve orgasmen, hvor blottelsen er total og nærværet altfavnende, at nogle af os står nøgne i lyset, uden ironi.

Overhovedet.

Og dog.


Del artiklen

9 tanker om “Erotikbloggen: Vokse med opgaven

  • 27. august 2009 at 17:08
    Permalink

    For nogle enkelte mennesker er orgasmen lige som et syretrip de bare skal ha’ lige der…. nu og her…

    Gad vide hvad kærlighed er på dit sprog 😉

    Svar
  • 28. august 2009 at 9:46
    Permalink

    Nu er vi sjældent vores ord/blogs alene… Men nøgent er dét, der står skrevet her.

    Svar
  • 28. august 2009 at 10:07
    Permalink

    Blufærdighed er en uddøende kunstart i vores tid. Blufærdigheden beskytter og værner det allermest hellige og urørlige i vores sjæl. I dag skal alt fremvisen, vrænges ud i eksibitionismens navn. Resultatet er i mine øjne, at mange bliver fremtrædelser centreret i egoets længsel efter storhed, samtidig med at de er fortabte og ensomme i sjælens nøgenhed. At vise krinkelkroge af sit sind er noget der skal læres. Noget værdifuldt, som man kan med få. Det tager tid, at komme dertil. Langsommelighed. Indre nænsomhed.

    Jeg er blufærdig ud over alle grænser, samtidig med at jeg er kinky så det dirrer. For mit lod har altid været, at i det seksuelle rum fordamper mit ego. Jeg står nøgen. Elsker med sjæl og krop. Hvis man kan klæde mig nøgen ved at følge en sveddråbes langsomme vandring hen over mine bryster og min mave, så ser man. Hvis man blot kaninknepper mig, er jeg væk.

    Blufærdighed beskytter og viser. Alt efter tempo.

    Ved sgu ikke lige om det gav mening, i forhold til oplægget, men det var den retning mine associationer bragte mig.

    Freja

    Svar
  • 28. august 2009 at 14:33
    Permalink

    3 freja, du ved, at her er alt tilladt;-)

    Svar
  • 28. august 2009 at 14:34
    Permalink

    2 se – uh, nu tirrer du igen;-)

    Svar
  • 28. august 2009 at 16:31
    Permalink

    Det der med grave angsten ud af hovedet, lægge det på bordet og studere det under skarp lup, har også den fordel, opdagede jeg, at skidtet skrumper under luppens skarpe belysning.

    Mht orgasmen.. Jeg er alle dobbeltheder og modsætninger midt i orgasmen, opløst i universiel alt- og intethed af energier og fastlåst i intim sammensmeltethed i kødelig nærvær og derfor også både ironi og alvor.
    Orgasmen gør mig nøgen til det hudløse, smuk og opløftende, kravsløs, forventningsfri. Lige der hvor selv min blufærdighed opløftes til noget befriende og givende.

    energierne/eftervirkningerne af orgasmerne bærer jeg med mig. Jeg lader dem flyde ud i hele kroppen, ind i hver celle, i hver mitokondrie, fylde tankene op og lader det indflurere på mig, sive ind i mit Hele jeg, lader kroppen mindes på ny

    Jeg får kræfter, energi, overskud, overblik, ro, fredsjælethed af orgasmernes indflydelse på mig. På den lille kropslige som åndelige sammensmeltning, hvor jeg absorberer i mig, noget af ham jeg er sammen med og af mig til ham. For mig er det helende, voksende.

    Angsten vil altid være i mig, det vil blufærdigheden også og alt det andet.. men jeg bliver hele tiden bedre til at håndtere dem, de lammer mig mindre og mindre… eller også kan jeg rumme dem bedre og bedre???

    Svar
  • 30. august 2009 at 10:41
    Permalink

    TJ og SE – hvor er I søde 😉

    TJ. Kunne det være en tanke ikke at kæmpe i mod angsten. Ikke at måle den. Vurdere den som værende rigtig og forkert. Men derimod rumme den. Anerkende dens eksistensberettigelse. Angsten skal selvfølgelig aldrig have en status hvor den er invaliderende. Men angst, usikkerhed, tvivl, kejtethed og des lige, er for min indbergrebet af nærvær.

    Det er alt jeg er, med alle dets facetter. Når jeg mærker angsten komme, bliver jeg ikke bange for den, ønsker den væk. For den siger mig noget væsentligt om min eksistens i dette nu. Om mine længsler, mine tanker om mig selv og mine muligheder. Når angsten kommer er det som oftest fordi jeg er bange for at miste. Enten mig selv, den anden eller noget i situationen. Og så kan jeg tage en alvorlig snak med mig selv om, hvorfor jeg ubevidst antager at jeg er ved at miste, eller i risiko for dette. Angst opstår når jeg er bange for ikke at kunne holde fast i mig selv, og kan mærke en tendens til at blive det nødvendige. Selvudslettende på de ydre (og indre) kravs alter. Dér har jeg en mulighed for at fastholde begge virkeligheder: Det jeg er, og det jeg kan forfalde til at blive. Og i trætte perioder, er det bare nemmere at falde i, og derfor bliver angsten mere nærværende. Det er ikke ensbetydende med at jeg har angst, men angsten er et symptom på træthed, der medfører mindre ressourcer til at være nærværende i alle de modsætninger jeg indeholder….

    Tanker

    Freja

    Svar
  • 30. august 2009 at 18:55
    Permalink

    8 freja . jeg er, men Se leger skjul…

    ‘Og i trætte perioder, er det bare nemmere at falde i, og derfor bliver angsten mere nærværendemåske er det derfor jeg’ – ja det ville jo forklare min træthed og angst – og omvendt..

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *