Erotikbloggen: Lang i spyttet

Del artiklen

På de rigtigt meningers højborg, politiken, er der en smækker dulle, der blogger. Hotdok – Camilla Lærke Mors. Vi deler ejere. Vi deler kantine, selvom jeg vist aldrig set hende hen over truget. Og vi deler nu og da emne.

Hendes tilgang er nok lidt mere klummeagtig, debatterende. Hun skriver godt, vittigt, begavet, til tider sexet. (Det giver mig joelt automatisk lyst til at kneppe hende).  Og hun er for nylig blevet kaldt en slut af en mand, som hun sandsynligvis har delt seng med.

Det har hun det lidt ambivalent med. Det har hendes læsere også. På den ene side kan hun godt rumme sin indre slut. På den anden side får hendes uddannelse og kreativ klasse’ske værdier hende til at føle sig billig, måske endda som et offer for tidens pornoficering, når hun tillader sig kunne lide at være en slut.

På politiken bliver det selvfølgelig til en debat om, hvorvidt vi ligger under for markedskræfterne generelt og lækkerhedsindustrien og pornobranchen mere specifikt. Og at vi derfor synes, at glatte fisse og spyt og sæd i ansigtet er frækt. Udfra tankegangen, at vi, især mænd, åbenbart har set så meget porno alle sammen, at vi følgelig BARE bliver nødt til at spytte tilfældige scoringer i ansigtet.

Muligvis er der et par enkelte forstyrrende individer, uden empati og selvindsigt og situationsfornemmelse, der ikke kan skelne mellem pornomodeller og den forhåndenværende kvinde. De er i bund og grund vel bare dårlige elskere. Tilgengæld tror jeg, der er endnu flere kvinder, som i deres pænheds fængsel ikke tør eller kan åbne op for det  savlende sexmonster, vi alle rummer og som netop lever af  intimovertrædelser som spyt. Når vi har lyst til at drikke af hinanden. Primalt. Primitiv.

Jeg hylder kvinden, der er: A lady in the street, but a freak in the bed. For mig er det ultimative kick, når en kvinde, begavet og  belæst, er i kontakt med sin indre, uartige tøjte. Jeg er næppe den eneste.


Del artiklen

2 tanker om “Erotikbloggen: Lang i spyttet

  • 2. november 2009 at 20:15
    Permalink

    Det gør det nemlig! Nu er jeg ikke så gammel, men der er sgu en del teenagedrenge som tror de scorer ved at være “pæne” og ikke for frække og beskidte. Men piger vil fandme tages så de ved de bliver taget, også selvom det er de første gange, har jeg erfaret.

    Men det er forhåbentlig bare et spørgsmål om manglende erfaring og måske også det at (nogle) piger spiller på deres (opdigtede) uskyldighed. Det er bare, efter min mening, ikke at skyde sig selv i foden, men et ekstra signal om, at man gerne vil smadres ud af den engle-rolle og tages så man skriger. Og det ved vi jo at i drenge også kan lide… 😉

    Svar
  • 1. november 2009 at 10:43
    Permalink

    hørt..men det gælder også den anden vej..

    og så må jeg lige spørge ind til lidt tekninsk, hvordan gør du? Altså hvordan sætter du et link ind uden linket kommer til at stå der i hele sin længde og hvordan ændrer for du det til at hænge sammen med en sætning.. som du gør med Hot doks linket?

    For jeg troede jeg havde det.. men det har jeg så ikke fanget.

    LilleQ

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.