Erotikbloggen: The datingfix/the Quest for the Holy Grail

– Gad vide, om man kan gå tilbage til livet før netdating? Er jeg blevet så forvænt med at skrive med og møde nye, lovende kvinder, at jeg simpelhen vil føle, jeg går glip af alt for meget, hvis jeg får en kæreste? Og hænger det sammen med den der jagt på Den Perfekte Kvinde. Der er jo altid et eller andet galt. For lille røv. For store fødder. For pervers (nånej). Ikke pervers nok.

Sådan funderer Datingbuddhisten over dagens frokost. Evigt relevante spørgsmål for to ældre netdatere som os.  Er det tværsummen af kvindens samtlige kvaliteter og potentialer, man skal have for øje. Eller skal man fortsætte sin rastløse vangdring, til der er sat flueben i alle kategorier?

Forstår problematikken. Med mig er der så meget. Altid et eller andet, der kradser. Indbildt eller ej. Måske er der visse ting, som, når de er tilstede,visker tavlen ren. Overdøver de andre elementer. For better or for worse. Eller også er det bare en barnlig leg. Dårlige undskyldinger.

Hvilket minder mig om et af mine gamle indlæg, hvor jeg forsøgte at sætte den slags på formel. Røven: så og så mange procent. Duft: Så og så mange. Og så fremdeles. Det var ret sjovt, hvis jeg selv skal sige det. Desværre kan jeg ikke finde det. Derfor kan jeg endda sige, uden at nogne kan modbevise det: Det var det pureste guld. Jeg fandt simpelhen Kærlighedsligningen. I hvert fald på papiret.

Så hvis nogen ved, hvor det indlæg er, så send det fluks.