Erotikbloggen: Sidste år er længe siden/næste år er en evighed herfra

Det var på den tid, da jeg, belært af bitter erfaring, lovede mig selv, at næste år så ta’r jeg fandme tre uger, nej sgu, vi flotter os, fire ugers fucking ferie i rap. Så jeg bare kommer. Helt. Ned. I. G.E.A.R.

Og hvad skete året efter? En uge i juli plus de løse dage klattet ud over den sommeren, som små plastre på det betændte sår.

Nu strammer jeg simpelthen op, gør jeg. Stram op, blev der sagt. Men det er for sent nu. Sommeren går på hæld. Men Jeg lover: Næste år, jeg sværger ved mine lange nosser og gigtplagede hofte, så gør jeg det sgu. 

Jeg må også erkende, at selv for en inkaneret melankoliker som mig med tungsind i ascendanten, en forlist guldalder i bagagen og et hoved fuld af digititale tjik-tjik-tjik hak i pladehjernen er det måske lige lovligt tidligt at afskrive sommeren og tage efterårets sorger på forskud allerede her første uge i en pludselig lummer august. It’s all in the mind, som jeg vist nok sagde til jordemoderen i går aftes, efter vi havde udvekslet kropsvæsker i en temmelig blodig affære, som, hvis jeg virkelig kigger dybt ind i mit syge sind, faktisk ikke tænder på. Blod, altså. Med hende er juryen stadig til kaffepause. Jeg har ellers plæderet for, at for den rigtigt depraverede er alting frækt. Men det er sgu noget klattet, jernlugtende noget, som kræver en kogevask og et målrettet arbejde hen mod en afslutning, der dog heldigvis og undtagelsesvis foregår i kvinden.

Og det er jo en god ting.

Bare se – jeg kan godt være positiv.