Erotikbloggen: Sex som selvforståelse
Afsløring: Jeg kan godt li’ sex. Engang i mellem rigtigt meget endda. Men på trods af mit sexrelaterede arbejde og hobbyløse fritid definerer jeg mig ikke gennem min seksualitet. Det er der andre, der gør. Især dem, der dyrker visse af sexlivets mørkere sider
(Havde en veninde, som mødte en mand, der kunne se hendes uopdagede masochistiske jeg. Det fik de meget sjov ud af. Men han ville mere end at bare smække hende. Det bredte sig hurtigt fra sengen til at være styrende i andre sider af forholdet. Han blev krævende, dikterende. I hvert fald i min optik.)
Pludselig ser man sig selv i lang nazilæderfrakke og gummi-gstreng nede i supermarkedet – først bærer man det med stolthed over sin nyfundre identitet og lidt i trods. Senere er det bare helt naturligt at bruge sine weekender nede i klubben til spankingfester og urinsex. Der går kult i den. Man bekræfter sig selv og hinanden i, at man fundet (sex)vejen.
På den anden side: Har man først smagt den mørke sides sødmefulde bitterhed, kan den være svær at undvære. Når man først har mærket det dunkle begær brænde i ens depraverede sind, kan hverdagsflammen virke kold og kedelig.
Det skal bare ikke styre hele ens liv – og sexliv. Og så er vi tilbage til det blogklassiske dilemma: Compartmentalization. Kan man leve sit liv i afmålte kasser, eller skal en kasse være styrende for hele svineriet?
Jeg tror at vi ”træner” os selv (kroppen, sjælen) til at tænde.
Og jeg tror ikke at ”en gang gasmaske og gagball – altid gasmaske og gaball”.
Vi kan altid gå på en kinky-detox, og lære os selv igen at værdsætte det mindre outrerede univers, hvis det er det vi har brug for og lyst til.
Jeg stødte ind i sådan et menneske, der legede lidt med den slags. Pirrende var det bestemt. Men det var også grænseoverskridende og jeg blev små nervøs.
Også på det felt har jeg brug for mine kasser og rammer. Jeg vil gerne have min frie vilje i andet end et safe-word.
😉 det behøver ikke at være et dilemma -s-