Erotikbloggen: Panik før lukketid

Det var på den tid, da jeg lige var ved at samle stumperne af mit liv omkring mig, og selvom jeg havde været igang med den process så længe, så det lignede en kloning mellem en kronisk tilstand og en dårlig undskylding, en livsstrategi baseret på en 14 dage tidshorisont (en friuge og en børneuge), bildte jeg mig selv ind, at det bare var en overgang, som naturligt ville slutte, når jeg fandt Kvinden, der ikke bare kunne fylde hullet efter Hende, men gøre mig til et større og sjovere menneske, ikke helt ulig den jeg var i Uskyldens år, men med mere tyngde og mindre hår.

L.’s teknohippieagtige sluttiness, hendes scorprofil og tredøgnsdrukture og usædvanligt gavmilde indstilling overfor mænd kildede den gamle gris med aftrækker-issues i mig Så når hun stønnede i mit øre, ‘ja tag mig, tj, mmmh, knep mig!’, efter jeg møjsommeligt havde fået oparbejdet en nogenlunde brugbar erektion, som tillod jeg kunne hælde den ind, måtte jeg bede hende om at tie stille. Ikke fordi hun forstyrrede min koncentration  a la: ‘hey, prøv lige at holde kæft sæk, jeg er er lige i gang med noget her, ikk’!  men fordi jeg skammeligt hurtigt var nået til punktet, hvor der ingen vej tilbage var, og så skal der meget, meget begrænset verbal og fysisk stimulation til – faktisk skal hun spille død, og selv det ville jo være pirrende – og da det næsten var en tro kopi af vores forrige samleje (hvis man ser bort fra de massive tømmermænd, den småslatne pik og min ækle, udtørrede mundsmag), kunne min stolthed, mit ry og rygte næppe bære endnu en tidlig afgang.

Hun sagde så i stedet:  ‘åh, jeg kommer!’

Og det gjorde jeg så.

Bagefter havde jeg lyst til at give hende nogle numre på nogle kvinder, der forhåbentligt kunne oplyse hende om, at jeg godt kan mere end fire ryk og en aflevering.

På en god dag. Med medvind.