Onani: Her er otte måder du kan spille den af

Maj er som bekendt International Masturbationsmåned, og da onani i høj grad er tidsløst, bringer vi lige en sjov sag fra arkivet:

Der er mange måder at onanere. I hvert fald for en mand.

Først er der morgenspilleren. Man vågner med vandpik, og resten giver sig selv. Personligt ikke en favorit, da det ligesom tager pusten af dagen, før man overhovedet er kommet i gang. Jeg er også typen, der spiser det bedste til sidst, så der er noget at se frem til. Hermed afslører jeg så også, at jeg ikke eliteonanist med Team Danmark-støtte og øjnene og pikken stift rettet med næste års Onanistiske Lege.

Så er der hyggespilleren. Den, der kan ligesom sniger sig ind på dig en stille lørdag eftermiddag, hvor tømmermændende har fundet et fornuftigt lege, og kvalmen viger for liderligheden. Hyggespilleren kan brede sig over længere tid og kan involvere porno.

Porno

Hvilket bringer os til den af mænd så nære ven pornospilleren. I pornobladenes dage indebar det en hel symfoni af nodehæfter. Først som ouverturen nogle saftige sexnoveller, derpå en sats eller to med nøgne duller og hårdere og hårdere porno, som kulminerer med den svinske, bragende finale.  Den rutinere onanist sørger for, at alle elementer ligger klar i den orden, de skal bruges. I princippet det samme, der gør sig gældende på nettet/video, så det saftigtste, du aldrig ville vise dine venner, kommer til sidst. Man kan gå sukkerkold, hvis timingen af de enkelte indslag går i kludder, fx hvis du eksponeres for tidligt for finalelementerne, idet der så ikke er noget tilbage på lageret, der kan toppe det (som en krimi, hvor skurken afsløres for tidligt). I værste fald man risikere følelsesløshed og hovedpine.

Trænger du til en spiller? Så tjek denne test af onani-rør HER

Det samme kan ske med drukspilleren. Den er populær, når man er kommer hjem fra byen med uforrettet sag, og derfor må tage sagen i egen hånd. Da 100 fadbamser og supplerende shots kan nedsætte følsomheden en del, kan det blive en langtrukken affære.

Den er i familie med trøstspilleren, som typisk finder sted, når ikke har fået det forventede. Fordelen kan være, at når udløsningen vel er overstået, er man faktisk glad for at være alene i sengen, så ingen snorkende/talende kvinde forstyrrer ens postcoitale zenagtige ro.

Som man kan få med godnatspilleren. En personlig favorit. Virker ofte bedre end både piller og sprut. Har at gøre med, at hjernen for en kort (eller længere) periode fyldes af andre og meget påtrængende billeder, så hverdagens flimmer bliver renset ud. Målet er postmasturbatorisk dvale og efterfølgende søvn. Det lykkes ikke altid, men så har man haft det sjovt så længe. Desuden kan man opgive ævred midt i det hele grundet træthed og manglende inspiration.

Sexlegetøj

Legetøjsspilleren kan være en del af alle de nævnte, men den udmærker sig også som selvstændig spiller, fordi man skal huske sine remedier og sin glidecreme. Fordelen er, at man rent faktisk får en uventet anderledes fysisk oplevelse med et onanirør eller sexdukker. Bagdelen er så, at man hurtig bliver følelsesløs på især glans, og at man måske i et svagt øjeblik ser sig selv udefra pumpe løs i et et stykke døds silikone. Og så skal der gøres rent bagefter.

Den leder os til afslutningen, nemlig taberspilleren. Der er i tæt familie med trøstespilleren, men her antager den mere tragiske og selvmedlidende dimensioner. Med den ekstra minus, at man ikke engang kan komme af lige dele fantasiløshed og fortabthed. Kan ikke anbefales. Men man er ikke altid herre over sine egne spillere.

Alle onanister har flere version end ovenstående – og alle har deres personlige favorit. Så mon man skulle lave en ‘vis mig, hvordan du onanerer og jeg skal sige dig, hvem du er’ programserie på TV2 som opfølger til Kender du typen?