Erotikbloggen: Omstigning til helvede
Vi har placeret os strategisk, lidt væk fra indgangen til Huset, der er omgivet af børnehaver og fritidshjem, hvilket man kan lægge en helt masse i, hvis man vil. Vi undgår øjenkontakt, præcis som var det et rigtigt bordel.
På slaget fire stiller vi os i kø. Ved indgangen står to bistre, blege, skægstubbede våbenklædte vagter, der lugter af filterløse smøger, fangelejr, centraleuropa og bundfrossen kynisme. De kommanderer folk ind i små grupper, skiller par ad. Lige her er jeg fanget i illusionen, her frygter jeg og håber på det værste og bedste. Jeg griner nervøst, tør ikke se vagterne i øjnene af frygt for konfrontation og udvælgelse.
Jeg er der for at opleve Salo i circle of shit-ugen. En performance, der skal give mig kvalme og ubehag, for jeg skal være vidne til sadomasochistiske ydmygelser, magtmisbrug og fornedrelse.
Det er desværre ikke helt det, der sker. Godt nok er karaktererne, typerne især fuckerne/vagterne og masterne ramt rent, maniske af søvnmangel og herremenneske-eufori, de røde øjne, det gebrokne cirkusengelsk. Men det alt for talrige publikum, som vandrer hovedløst rundt i den perfekt faldefærdige herskabsvilla, står i vejen for i hvert fald min indlevelse i ydmygelserne, der finder sted over alt. Og selvom vi kan tale med karaktererne og spørge ind til deres intentioner, så har det ingen konsekvenser. Vi forbliver tilskuere, også da en af ‘børnene’ bliver tvunget til at æde en af masternes afføring. Hans bræklyde forplanter sig til mig, og på godt og ondt lugter hele hytten snart af en særpræget blanding af syntetisk lort og bananolie, som først forlader mig og mit tøj næste dag.
Jeg manglede to ting, for at for alvor at mærke det forestillingen gerne vil gøre ved mig: Der fattedes simpelthen først at pirre min liderlighed, så jeg bagefter kunne få en dårlig smag i munden, når de ydmygende og smertefulde konsekvenser af mine handlinger eller manglende handlinger overgår børnene og tjenestepigerne. Jeg blev ikke delagtiggjort i universet. Det var stadigvæk bare teater.
Ikke desto mindre skal jeg derind igen. Det kunne jo være.
Jeg var der også i cycle of shit.
Jeg er rørende enig i at de burde pirre ens lyst for at hive een ind i det. Og i at der er for mange gæster i huset ad gangen.
Kæresten og jeg snakkede også længe om det efter vi tog hjem, og det hang også ved dagen efter. Vi regner også med at vende tilbage.
Meget forfriskende at ha’ fundet denne blog.
en kvindelig bekendt sagde til mig, før jeg skulle derind: ‘Snak om at ville løbe hjemmefra med cirkus.’ for hun så orgieagtige misbrugsscener for sin indre øje…
medierne har forståeligt nok fokuseret på sexdelen, som nærmest er fraværende i salouniverset – det handler sådan set kun om magt, men for at vi skal mærke magten og afmagten, havde det været et bedre trick at gøre os liderlige først – sådan ser jeg det i hvert fald. men andre har klart fået andre slags oplevelser.
Rart at læse en jordbunden og kritisk anmeldelse.
De etablerede mediers anmeldelser næsten falder over hinanden i chokerede og afstandtagende beskrivelser af de perversioner, som skulle finde sted i Villa Salo.
Jeg vil gerne derind en dag. Måske ses vi 😉