Erotikbloggen: Nu også med fisse

Det er i stigende grad blevet en lille fetich, der kan fylde min dag med glæde. Eller i hvert fald fylde den. Eller måske snarere udgøre lidt fedtet adspredelse. Sådan en dag på stranden har før været et studie i røve. Når jeg fik øje på en kvinde i fornuftig alder, både indenfor og underfor den primære målgruppe, komme vuggende imod mig i bikini, har det været et spørgsmål om at lade hende passere og så, så umærkeligt som muligt (hvilket er mærkeligt svært), at vendte mig om for at tjekke den forhåbentligt håndvenlige røv ud. Kødfuldheden, strutfaktoren, tyngden, livligheden, måden trusserne kærtegner balderne, og hvor meget de lige kryber de der få, men afgørende centimeter længere op, end de på papiret er designet til. Og så videre ud af baldebanen, som jeg så ofte har betrådt. Eller besigtiget.

Men nu er jeg som sagt i stigende grad blevet fokuseret på fissen. Også. Så når jeg ser en af de omtalte kvinder komme gående imod mig, har jeg nu svært ved at kigge på hendes ansigt, for slet ikke at tale om holde øjenkontakt, idet mit blik søger ned på fissen, på hvordan bikinien eller trusserne kæler for kvindens køn. Og noget af min interesse skyldes klart, at man kan skimte om, kvinden er intimbarberet eller ej. Glatte skamlæberne, især de tykke af slagsen, aftegner sig i visse bikinier mod stoffets glatte overflade på en anden mere kødfuld måde, end de behårede, ligesom venusbjergets næsten potente fremskudthed afspejler sig klart og pirrende bag stoffets tynde væg.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende, når pigerne ligger ned.

At det så også kan være et lille tankeforstyrrende element, når jeg går på en gade, er så et andet og måske lidt mere ildevarslende fænomen. Lette sommerkjoler gør som bekendt underere for brune ben og balder, hvor undertøjet anes, mens stramme bukser og leggins og lignende nok ikke decideret afslører barberingstætheden, så i hvert fald bjergets fylde og i visse særlige tilfælde læbernes ditto.

Det kan være hårdt arbejde af have fri.