Erotikbloggen: Nu med fims igen

(For et år siden gik jeg selvvalgt eksil i en periode – jeg lagde dogmebånd på mig selv og måtte ikke skrive om røv i x antal indlæg, fordi min røvfetich kammede over. På samme måde gik jeg i føleeksil for et par uger siden, hvor jeg ikke måtte skrive alle disse flommede, følsomme indlæg. Nu er jeg så tilbage, nu med fims.)

Skulle jeg ha krævet mit ret? Skulle jeg ha vist dig, hvor skabet skal stå? Skulle jeg blæst al tvivl bort og blotlagt de huller, som jeg bildte mig ind længe, alt for længe havde været lukket inde bag vores panser? Skulle jeg?

Når din uro er forankret så dybt, at du ikke længere kan skelne den fra dig selv, ved du så, at den har valgt dig og ikke omvendt, og når du mærker den som en diffus, kvalmende smerte, som hvid støj, tænker du så, at du kunne have valgt en anden vej? Gør du?

Skulle jeg ha tilgivet, da sviget trak mig ned og alt faldt fra hinanden, og skulle jeg ha sagt undskyld og havde nogen hørt mig, da jeg stod lammet og lod stå til? Skulle jeg? 

Når din frihed er blevet en lænke om foden, og når du siger, ensomhed er det eneste, du vil ha, mærker du så livet sive ud af dig, og når du ser de gyldne øjeblikke på den anden side, tæt på, men langt, langt borte, tror du så, det er for sent? Gør du?

Og når der så er blevet stille i dine rum, mærker du væggene lukke sig om dig, og kan du få så luft, og når du vandrer rundt der i dit mørke kvarter, husker du så, du lovede sig selv, at det aldrig måtte ske igen? Gør du?

Håber du stadig på en mulighed, en kølig hånd på din pande, eller tror du, døren er blevet til muren, endegyldigt?