Erotikbloggen: Nej, han venter..!
Den skal da bare møjes op med det samme! Og det kan kun gå for langsomt.
Og dog.
Når jeg tænker tilbage på, hvornår sex har fungeret bedst første gang, har det næsten altid været efter, jeg har været på flere dates (det skal ikke forveksles med mere eller mindre tilfældige engangsknald eller kinky møder med kvinder, hvor sex nærmest var aftalt på forhånd.)
Jeg skal simpelthen føle mig tryg, før jeg kan præstere en ordentlig erektion. Det kan være rigeligt akavet at fumle rundt som en 14-årige, mens man førsøger at finde at ud af, hvordan hun hænger sammen, og skal vi bare gå ind i sengen og tage tøjet af i god ro og orden, eller skal vi fjumre tøjet af hinanden stående i gangen, som om vi er midt i en Farligt begær/Postbudet ringer altid to gange-agtig film, og av, min arm ligger skævt og er begyndt at sove, og mon hun vil slikkes nu, og betød det klynk, at hun vil mere, og for satan da, nu får jeg kramper i svangen, og den er kun lige stiv nok til, at jeg kan måske hælde den ind, hvis hun ikke bevæger sig for meget, og ups, der var jeg sgu lige ved at komme, og bruger du noget, og hvornår mon hun går hjem… kan være marginalt næmmere, når jeg har lært personen at kende lidt.
Man kan tænde på sex
Man kan tænde på personen
begge senarier kan der komme fede oplevelser ud af
begge kan der komme præstationsproblemer af
😉
chefen – intet over intet ved siden af sex med den mand elsker
andre gange kan man bare godt elske det sex man har med en man kan li
Nu har du jo fat i noget der ligner den Romantiske ende..
Og uanset hvad alle de ander siger.. så betyder det, at kende hinandens tryllerier, at man kan det man troede man kunne ved et engangs knald…
Et eller andet sted har jeg altid troet på at sex var en fuldbyrdelse af kærlighed.
Måske har du det også bare sådan.
Jeg havde engang den eneste ene, og i 8 år var vores sexliv ligeså intenst og spændende som det ustyrlige begær man pludslig kan have efter en vild fremmed.
men kærligheden, fortroligheden og nærheden,- den kom først.
… også synes jeg, at jeg er besværlig…
den der beskrivelse er jo decideret angst-fremkaldende…
.. af og til møder man en hvor man føler sig tryg, og så er det som om, resten kommer af sig selv uanset om man roligt klæder sig selv af eller ender med at stå i gangen og flår tøjet af hinanden og dumper det på gulvet på vej ind i sengen.
LilleQ
går og glor på vinduer 😉 og venter -s-