Erotikbloggen: Når man er det tredje hul

Utroskab er for tabere. Det fører sjældent noget godt med sig. Jeg ved det, for jeg har selv været der.

Jeg har været den luskede bedrager, hvor jeg liiiige gik en aftentur blot for at besøge en veninde, som jeg i øvrigt aldrig helt fik kneppet igennem – måske fordi min krop fortalte mig , det var forkert. De små hvide løgne, næsten var ligegyldige, men som alligevel skabte afstand, forekom mig alt for lette at bruge jo oftere, de blev sagt. Det var ikke det, jeg sagde, det var mere løgnen i sig selv.

Jeg har også to-tre gange i været elskeren. Ikke nogen ubetinget fed oplevelse. Dels havde jeg dårlig samvittighed over for pigernes mænd, som jeg kendte perifert i to af tilfældene, og som endda virkede som nogle fede fyre. Og dels blev jeg to gange ret interesseret i kvinden (muligvis fordi de var uopnåelige). Alting blev sat på spidsen. Følelserne var uden på kroppen. Jeg vidste jo godt, at det ikke skulle være os, ikke mindst fordi det ville skabe så meget dårlig karma, hvis de gik fra deres mand direkte til mig – for mange lig i lasten. Og hvordan skulle man nogensinde kunne se manden i øjnene…?

Jeg tror, at jeg i alle tre tilfælde mindede dem om deres ungdoms forelskelser, så jeg fremstod som mere spændende, end jeg egentlig var i virkeligheden. Jeg kunne være alt det, de drømte om, og som var lidt glemt i deres eget parforhold. Sex var godt, men ikke fantastisk. Det var mere vores potentiale, der lokkkede.

Er der noget godt at sige om at være elsker eller elskerinde. Og hvad siger det om ens personlighed?