Erotikbloggen: Muligheden af en ø
My body’s been writing out checks, that my mind can’t cash in
Jeg har koketteret med min dobbelthed, jeg har charmet med mine hemmeligheder, og jeg har levet af og med mine løgne. Mit fald gennem de opdelte rum har været vejen og drivkraften.
Men målet har altid været at bryde muren ned, for angsten gemmer sig i dens gnidrede fyldninger. Og selvom mine forsøg har været spage og få, har jeg i kynismen isvinter alligevel troet på muligheden af der der lille ø, hvor Kvinden og jeg kunne mødes.
En kvinde følte sig svigtet af mine ord. Jeg vidste, hun læste noget i dem, jeg aldrig lagde der. En anden kvinde følte sig ført bag lyset, ikke så meget af mine ord som af de handlinger, der lå bag. Ikke det jeg sagde, men mere løgnen i sig selv – og alt det der.
Man kan være noget, der minder om totalt tilstede under et samleje, ja sågar under en samtale. Man kan lytte, som om man hører efter. Og engang imellem gør man også. Man kan tale, som om man mener det. Og engang imellem gør man også det. Det kan være ægte interesse. Det kan være noget, der ligner. Med tiden kan det være svært at skelne.
Hun sagde: Hvis du gør det der med hvem som helst, betyder det intet som helst. Det, der kunne være så fint, bliver så fladt.
Han kunne have svaret: For den ægte libertiner er hver forførelse den bedste. Hver kvinde den mest sexede lige der i det værende nu. Det er det, der gør ham god. Fordi han mener det. Indtil han mener noget andet. Han lægger noget af sig selv hver gang. Han tager noget med sig. Uden kynisme. Men resten af tiden leder han efter det tabte paradis i alle kvinders øjne.
Han svarede: Man kan ikke se på det toryggede dyr, om det vrider sig i vellyst eller smerte. Om det skriger af kærlighed eller liderlighed. Og det kan være svært at skelne for dyret selv. Bagefter er der måske en flig af nysgerrighed tilbage. Det er det, der kan vokse i horisonten og blive en ø på ensomhedens ocean.
Slut prut finale.
LQ – nemlig
Hvis man ikke kan mærke forskellen. Er det fordi man ikke tør? Er det fordi man ikke vil? Er det fordi man søger bedøvelse ved gentage sig?
Er det fordi det er lettere, mindre problemfyldt kun nøjes med at give det man kender til at give og så kunne slippe væk ved at ombestemme sig efterfølgende?
Og er det ikke et sted bare en en omskrivning af at man ikke magter tage ansvaret for sig selv og sine handlinger?
Jeg spørger, for jeg kan ikke se den kynisme som Hathor og TJ nævner.. I min optik kræver kynisme intention, hvilket jeg ikke mener TJ fremstiller sig som indeholde.
LM hvis man ikke vil de grimme tanker, hvis man ikke erkender de har bund i virkeligheden, så når man vel heller ikke ind til at kunne mærke sig selv. Jeg mener det kræver at man tør og vil se de grimmere sider af virkeligheden i øjnene og se længere ind bag spejlbilledet end man ellers har gjort, for at kunne komme det skridt videre og virkelgit mærke sig selv.
Jeg skulle ret langt ud (med min eks) før jeg kunne vende og begynde mærke mig selv. Det har ikke været nogen smuk tur, men jeg vil ikke være det foruden…Det har også gjort mig i stand til mærke hvornår noget er mit ansvar og hvornår nogen forsøger smide det på mine skuldre og gøre det til mit. Det betyder ikke at ting preller af, men det betyder jeg lettere kan handle og tage mit ansvar og sende resten tilbage til ejeren..
LilleQ
TJ… måske er det på tide, at vi erkender at selv grimme tanker har brund i virkeligheden. Jeg tror måske ligefrem, at det ville sætte fri… på alle måder ! Og det er da en rar tanke 🙂
LM – ja, jeg er enig. på et eller andet tidspunkt kan det være svært at mærke sig selv. på den anden side så betyder det også, at det bliver sværere og sværere at finde den eneste ene, hvis ens erfaringer er det, der skiller os ad… og det er jo en grim tanke
Tror der er noget om snakken… Hvis man gør det der med hvem som helst – så betyder intet som helst.
Man tror man beholder “ægtheden”, at det der er tale om tilstedeværelse hver gang. Virkeligheden er en anden. Man servere det samme fucking stykke kage hver gang. Med følelse, med liderlighed, med ømhed og med vildskab.
Men det er og bliver en “copy-cake”…
hathor – du har nok fat i noget af det rigtige, selvom du får det til at lyde som en dårlig ting;-)
omend jeg netop ikke er ser mig selv som libertiner – så havde jeg jo ikke set mig tilbage…
Alene det at Libertineren bruger så mange flere ord bekræfter at hvad hun sagde var sandt: Det, der kunne være så fint, bliver så fladt.
Du er en forfladiget, kynisk libertiner som aldrig finder lykken før du standser og lytter til hende.
Kærligst
Hathor