Erotikbloggen: Mens vi venter på foråret

Nu har vi fattet pointen. Der er ingen grund til at tvære os ind i det. Isvinter er kun sjov i små doser. Lige nu er den skarp og massiv, idet den ubønshørligt kværner hen over os som en sibirisk tundra på udgang.

Jeg stopper stadig kålpølser i angstens huller. Bare for en sikkerheds skyld. Uroen er som en fjern torden. Kun truende, når jeg opdager den. Så alt er okay, når nogen undrer, hvordan jeg har det.

Læste en lille ting i avisen i dag. Om tidsfornemmelsen, som sidder i kroppen. Og hvordan tiden sniger sig afsted, når man venter. Man bliver sig sin krop og sin situation ulideligt og utidigt bevidst, i venteværelset, i køen i  supermarkedet, når computeren starter op, og når livet som sådan bare truer med at gå i gang – snart… Nu’et mases i bekymringens morter, og man er så langt fra wu wei og drømmen om det ultimative sanseorgie, som kun beskidt sex og og stærk karry kan give.

Och hur många timmar har man väntat
där nere på stationen
På nån eller nåt som aldrig aldrig kommer
Och det känns som om det var hundra år sen
runnt va jag går
(Thåström)