Erotikbloggen: Me TJ – you Jane Doe/en rigtig mand har en plan III

To artikler på eb.dk i disse dage handler om et af mine favoritemner. Hvordan bliver vi de mænd og de kvinder, vi gerne vil være – altså på en på god dag med vinden i ryggen og solen højt på himlen…

Eller som de siger i amerikanske film om krig, manddom og broderskab: Be All You Can Be!

Som inkaneret eneboer og selvvalgt særling kan jeg have nok så mange ideer om, hvem jeg er og hvad jeg kan og en endda hvad jeg vil. Desværre er det kun ude i det virkelige liv, det betyder noget. Rigtigt. Selvfølgelig kan man have et rigt (indre) liv i isolation, men, men, men…

Jeg har en ven, Nifleren, som i mange år har valgt at leve sit liv kun på egne præmisser. Intet job. Ingen penge. Ingen forpligtelser. Uden for Systemet og under radaren. Og det er gået i et stykke tid. Men nu går det ikke længere. Verden har indhentet ham, og han må nødtvungent begive sig ud i den. Hvor meget jeg end solidariserer mig med ham og forstår hans berørings- og livsangt (det ville han nok ikke selv kalde det), tror jeg, at det i sidste ende er en blindgyde. Det er først i mødet med den vederstyggelige verden, vi rigtigt finder ud af, hvem vi er, er min lommefilosofiske udgave af kloge mænd kloges tanker. At man så måske finder en, man ikke helt håbede på, er en anden og mere traurig historie.

Min ekskone (ja, hende denne blog indirekte handler om) var til middag igår, da vi havde fået skaffet en ny Perle til vores datter. Hun fortalte, at hun nok skulle flytte fra sin kæreste – ham hun gik til, da hun gik. Og et sug af sort savn faldt igennem mig – på min datters vegne. Fordi hun har knyttet sig til den anden mand og hans datter, tror jeg, hun vil blive ked af det, når de skal flytte. Jeg fik ondt af hende, og jeg fik ondt af eksen. Ikke så meget pga hendes eventuelle kvaler med kæresten, mere at hun nu måske skal gennem en erkendelsesprocess, hvor hun måske vil indse, at det er hendes datter, der betaler prisen. 

Selvfølgelig satte det også nogle tanker i gang i mig. Hvad ville jeg gøre, hvis hun på sigt ville noget med mig igen. Og det, jeg kom frem til der i køkkenet på den mandag i januar, mens jeg snittede hvidkål til salat, var, at det var næsten umuligt at danne billeder af os i seksuelt samkvem – kun følelser af afstand og manglende øjenkontakt sivede gennem mig.

Er jeg så færdig med hende? Selvfølgelig ikke. Hun er en permanent del af mit liv. Det. Holder. Aldrig. Op. Men jeg er en anden end den, jeg var. Og hvem er den mand så? Er det manden, der, når vinden er rigtig, kan sige til en kvinde ‘Me TJ – You Jane Doe’ og slæbe hende hjem i håret? Er det ham, der stadig har granatchok efter hans ægteskab eksploderede mellem hænderne på ham? Er det manden, hvis intense selvoptagethed lægger en mat hinde af indifference mellem verden og ham? Er det ham, der kun vil have kvinder, der ikke vil have ham? Er det manden, der balancerer på mørkets kant- with one hand waving free?

Eller er det ham, der længes ud, men aldrig har haft længere hjem? Og er den mand mig, eller er det bare noget, jeg leger?