Erotikbloggen: Mønsterbryder/mindfucker/okkergokkergummiklokker

Del artiklen

Man man være mere eller mindre bevidst om sine mønstre. Det betyder ikke, at man kan eller vil ændre dem.

Kvinderne i mine to eneste egentlige forhold havde et par fællestræk.  De søgte begge mig, tror jeg, fordi jeg virkede klog og cool og i besiddelse af overblik, de ikke havde – de kunne lide, jeg havde bukserne på, var lidt faderlig. Indtil de ikke kunne lide mit mindfuckende og mindfuckede sind mere. Begge havde lidt fraværende fædre. Og jeg søgte dem, fordi jeg med dem kunne være klog, cool og faderlig. En kvinde, der græder i ens arme, er jo på en sær måde oplyftende. Jeg kunne lide, de havde brug for mig. Jeg var tryg i min rolle og kunne vise visse af mine mørke sider. Med dem var jeg mit bedste jeg. Med dem drømte jeg om kaos og pludselig død.

Deres seksuelle legesyge var også fælles. Det meste andet var ret forskelligt.

De piger, jeg sådan mere pladask er faldet for, har været nogle andre typer: Udadvendte, skarpe, begavede, sjove, fremme i stilletterne, tilpas afsporede i sengen. Jeg har været på hælene, jeg har skullet yde mit ypperste for at følge med, de var larger than life. Min usikkerhed fik de aldrig. Med dem kunne jeg sige: You make me wanna be a better man. Med længtes jeg efter varm favn at falde ned i.

Nu går øvelsen ud på at finde en kvinde, hvor jeg føler, der er rum til den, jeg er, og luft til den, jeg vil være.

 Man er altid midt i orkanens øje. Man er altid midt i processen. Det er en ubønhørlig opgave at overskue mønstret, man selv er en del af. Det er svært at se sig selv udefra, selvom man kan bilde sig selv ind, man gør. Den sidste vi lærer at kende er os selv. Og andre banaliteter forklædt som dybsindigheder, lånt fra mit bagkatalog af jammer og ulykke.


Del artiklen

One thought on “Erotikbloggen: Mønsterbryder/mindfucker/okkergokkergummiklokker

  • 26. maj 2009 at 15:48
    Permalink

    Det svære er at komme til erkendelsen; At man faktisk er komplet.
    At man faktisk kan elske sig selv så det fuldt rækker.
    At man ikke har brug for et pikhoved som ikke kan/vil selv, og som faktisk tror at det vækker lykke (og ikke kvalme ) når han galper “you complete me!”

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *