Erotikbloggen: Livsvidne
De upublicerede:
Når du siger, ‘jeg gav dig de bedste år af mit liv’, eller den vrede version ‘du tog de bedste år af mit liv’, mener du ikke kun, at du har ofret dig for den anden, der nu er skredet, ud fra ideen om forventet efterbevilling.
Du mener i virkeligheden, at hun har taget jeres fælles år med sig ud af døren. For hun er dit eneste vidne til den gyldne tid, og med hende forsvinder din fortid, og du står nøgen tilbage, ribbet. Minderne bliver meningsløse, retningsløse, uforankrede, en aborteret fremtid.
Hun var dit livsvidne.
Minderne, der ikke kan begraves med de andre ukendte soldaters, bliver til spøgelsesvinde, som blæser koldt gennem the wasteland of you soul. Og du sørger over din datter, der også har betalt rodløshedens pris, og du sørger over dig selv og den tabte tid, og du sørger over hende og alt, I havde og skulle have haft.
Og du bliver en af kerneløse, som din generation er så rig på, og som du troede dig ude af. Med tiden begynder smagen af din bitterhed at forekomme sød. Med tiden bliver tiden din fjende. Derfor søger du fortabelsen i alle kvinders blik, hvor tiden opløses, og du bliver fri – om bare for et øjeblik.
Men der, hvor det bliver frit svævende giver det mig muligheden for lægge det fra mig der tynger mig og gør mig trist og mismodig fra livsvidnernes blikke og minderne.
Det letter afskeden og det vigtigste i minderne kan jeg gemme i mit indre. Smertefuldt, ja… men også befriende.
LilleQ
Sådan. Just … sådan.
Fortid bliver uden rod, frit svævende i min erindring, når den ikke fortælles i glimtet fra livsvidnets øjne.