Erotikbloggen: Lidt luder er man vel altid
‘Kan du ikke skrive et indlæg om skulle prostituere sig selv – at gøre noget til for en anden nydelse, så man selv opnår noget andet?’ skriver den hurtigste sms’ende kvinde nord for Køge Landevej.
Min første tanke: Vi udfører luderi alle sammen hver dag. Det er vel bare et andet ord for behovsudsættelse.Som igen er et andet ord for forventet efterbevilling. Som igen er nogle andre ord for at være voksen.
Hm. Så en luder er bare en voksen, der tager sin status som voksen til yderligheder. Der er noget Erasmus Montanus over logikken.
Tror dog, at kvindemennnesket med sms’en er mere ude i noget dogmeagtigt. Hun er blevet pålagt en opgave, der begrænser hendes udfoldelsesmuligheder, ved at hun kun må bruge et par af farverne på paletten – i meget bogstavelig og overført betydning. Hun har et viltert sind, som måske, måske ikke vil nyde godt af at kende begrænsningens kunst.
Rammer kan være befordrende for kreativiteten. Også i sengen. Dels må man finde alternative veje, som åbner for ny nydelse og indsigt, dels er selve dansen på grænsen pirrende i sig selv.
Det kan jeg jo sagtens sidde og spille klog på. Og selv vi ofte er vores egen største begrænsning, er det jo ufrivilligt og ubevidst. Det er svært at være sin egen redaktør. Sin egen dogmedoktor. Jeg eksemplificerer:
Var på trendy spisehus på Vesterbro forleden med Direktøren og Redaktøren. Dybt respekterede kolleger (og chefer), som jeg i et eller andet omfang nærer venskabelige følelser for. Ikke at vi ligefrem kommer til hinandens børnefødselsdage. Men alligevel. På trods af mit sukkersygeagtigt lave blodsukkerniveau som følge af den for mig uvant sene foderindtagelse (19.30) og min deraf følgende irritation over uopmærksom betjening (at sidde og vinke med begge hænder over hovedet i ti minutter, fordi studinerne glemmer at kigge sig omkring, når de går igennem restauranten, is not my idea of fun), hyggede vi os med Pinot Noir fra Sideways, møøørt lam med bønnemos og mynte og så videre.
Jeg havde på et tidspunkt lovet Direktøren et udvalg af mine indlæg på denne blog. Bare for at få en andens – vidende – blik på, om de kan bruges i anden sammenhæng. Det kunne jeg ikke fpr mig selv til, for da jeg gennemtrawlede det meste af bagkataloget og samlede dem, jeg umiddelbart syntes var de bedste, kunne jeg se alle manglerne: For meget telling, for lidt showing. For meget lommeuld og for lidt handling. Det er ufiltreret på godt og ondt. Det er mit liv – en blog og ikke kunst. Det er privat og ikke personligt.
Nå, men Diretøren bragte det på banen. Og jeg lovede at sende samlingen til dem begge næste dag. Så ville de kunne se, om det kunne udgøre grundsuppen for den vittigt-erotiske datingroman, der skulle gøre os alle sammen mere… rige? sjove? glade?
Det er sendt. Nu står tilbage, om de kan se en mening med at finde en rød tråd, en vinkel, en ide – og udfra den ud- og gennemskrive svineriet. Altså: kan vi i fællesskab opsætte rammer og regler, som vi kan filtrere teksten igennem og få den til at blomstre? Og så er vi tilbage ved dette indlægs begyndelse.: Rammer kan være af det gode. Endda selv og måske især hvis andre opstiller dem.
BOF – ingen skal beskylde os for originalitet;-)
Aj, hvor pudsigt …
Lige de ord fløj gennem mit hoved og landede efterfølgende i tænke-tanke-kaoset …
Altså, det var de ord, som jeg kom frem til, da jeg sidst var sammen med min C …
“Rammer kan være af det gode. Endda selv og måske især hvis andre opstiller dem” …
Det kommer der et indlæg om – når tiden er til det!