Erotikbloggen: Kynisk og kold/klog og kyndig
– Bliver du ikke forvænt, og skal du ikke have det hårdere og hårdere, når du arbejder så meget med sex? Og løber kvinderne ikke skrigende bort af lige dele præstationsangst og væmmelse? spurgte en date mig for nylig. Og bliver du ikke blasert, ja, kynisk, når du har datet i så lang tid? Og kan du bevare nysgerrigheden og troen på Hende, når du har knaldet x antal kvinder? (Well, det sidste spurgte hun ikke om, men den lå mellem linierne).
– Tja, mumlede han. Det synes jeg ikke. For jeg kan jeg godt adskille tingene, og hvis kvinderne væmmes, er vi alligevel for langt fra hinanden. Og i øvrigt er det mig, der har præstationsangst, fordi nogle af der her kvinder tror, jeg er Pornokongen, når jeg i virkeligheden bare er en usikker pauseklovn, der er 14 hver gang jeg første gang er med en kvinde. Og så har jeg ikke fået så meget fisse, som man kunne forledes til at tro.
Men er det nu helt rigtigt? Har der ikke sniget sig en lille jaded satan ind, som ikke stiller sig heeelt tilfreds med et ganske almindeligt blæs classic og et sødt smil? Ser den her lille satan ikke daten over skulderen efter det næste fix? Og giver han nu også stegen den modning og hviletid, som den kræver for at udfolde sit fulde potentiale? Kan han stå nøgen og genskabt ‘vattenögt och stum’ og ‘følge himlens flugt i hendes øjne’?
Eller er det omvendt – giver erfaring, hvor overfladisk den end måtte være og hvor relativt det begreb end er, blot et bedre beslutningsgrundlag? Man ved det jo ikke selv, for man er altid midt i orkanens øje.
Derfor: Kan man bevare en klarøjet åbenhed midt i perversionernes sugende mørke, findes der endda dionysisk uskyld? Kan man finde et fælles rum at udforske, når alle sten tilsyneladende er vendt? Kan man genopfinde verden sammen, når man tror, man har været to hell and back? Kan man have for meget bagage? Og hvor meget er for meget, og hvor lidt er for lidt?
(konkret, tak, sagde manden, der lige har været usædvanlig luftig)
Dionysisk USKYLD ?!
Hverken Nietzsche eller Paglia ville knytte de to begreber sammen – det dionysiske var/er netop amoralsk, modsat det apollinske.
Men jeg ved, hvad du mener… 🙂
P.
av for den..
så læser jeg, når modet og indlægget er kommet.
kram herfra
Det gør ondt …
Men tror ikke det hjælper at puste og nurse … så ender det helt galt for mig …
Jeg er selv skyld i min ulykke …
Skriver et indlæg … Når jeg har modet …Tak LilleQ …
Hvad nu? Gør det ondt og skal der pustes og nurses eller er vi ovre i banden smækken med døre? 😉
Aj, Aj, Aj…
– Det er også slemt at være teenager som voksen …
fandt jeg lige ud af …
måske har jeg formuleret mig for snørklet.. det sker fingrene ikke får formidlet det ud hovedet rummer… mulige kortslutninger undervejs på den indre-stellare kommunikationsvej 😉
Det er også det jeg mener.. jeg nyder hvert lille øjeblik jeg kan fornemme at jeg bliver som teenager igen. Men jeg ville under ingen omstændigheder ønske jeg VAR teenager igen (en omgang from hell and back må være nok).
LilleQ, jeg mente at blive som teenager igen…
Der er fandens til forskel på at være og blive…
Jeg ville dø, hvis jeg skulle være teenager … men følelsen er dejlig! Jeg får lov til at opleve verden på ny …
Branie.. jo det er skønt at blive som teenager igen.. men det er så også inkluderet hele erfaringslageret og de dybder som modet er på og på at gå i nye dybder med hele erfaringsregistrets evne til åbne for nyt og nyde…
At være teenager i voksenkrop.. dvs ikke have rykket sig af flækken og med et følelsesregister ligeså voldsomt impulsivt reaktivt reagerende opad- som nedadgående, som følelserne repræsentativt ligger mere i overflade end dybde.
DET ønsker jeg ikke.
Jo, man bliver ikke så nemt forført af banaliteter. Der skal fanges en særlig åbenhed hos den anden, en lyst og nysgerrighed af de usædvanlige … men det handler vel mere om akkumuleret livserfaring – med tiden bliver man skarpere til at udse sig det der er essientielt nødvendigt i den anden (for en selv). Men i fald man så finder det – der er det første søgende kys sgu ligesom det første 🙂
Konkret!
Så har du ikke vendt alle sten …
… for når du er sammen med en ny, finder du andre sider af dig selv!!!
Sagde Brainie, der tror på den store passion …
– fordi hun har mødt ham …
Det er skønt at “blive” teenager som voksen, så ved man… at der er meget mere under overfladen …
Men man har erfaringen og modet til at gribe dybere …
Hvornår er kynisme kynisme og hvornår er det en beskyttende lukkethed?
For mig er grænsen hårfin og der skal være den der fornemmelse af noget indre åbnende, som jeg modtager af den anden, som sætter mit indre i åbnende modtagelige som givende svingninger.
Er det kynisme at være i stand til at sortere grundigere end den generelle overfladiske teenager hormon impulsive indtrængen?
Jeg mener, på et eller andet tidspunkt må hjernen og kroppen med ind over i betragtninger, overvejelser og beslutninger…mærke om de rette indre svingninger er tilstede
Er det kynisme at tage vare på sig selv, mærke efter dybt ind og i fere omgange for blive helt sikker, hvis tvivlen og intensiteten mellem to mennesker ikke kan afgøres ved et forsøg alene?
At der så bliver længere mellem jeg møder de der mennesker, som virkeligt sætter ang. i indre rumlen og svingninger, antager jeg som et kvallitetesstempel på mig selv og på de der virkeligt formår sætte mig i de der essentielle indre svingninger.
Jo mere jeg går i dybden i min søgen, i mine udfoldelser… jo mere går det op for mig at rejsen er det mere værd. At det ikke kun er målet, den eneste ene, som gør det, men også de opdagelser jeg gør mig undervejs, som seksuelt sansende erfarende menneske.
Til det sidste afsnit.. ja det mener jeg man kan.. for det er jo kun tilsyneladende alle sten er vendt… og selv om alle sten skulle være vendt, er det jo ikke ensbetydende der ikke kunne findes nyt under dem ved næste vending.
livet ville være dødsens trist, hvis der kun var x trin på rejsen og x antal gange på x antal måder x sten kan vendes