Erotikbloggen: Kvindelig intuition/vrangforestillinger

Del artiklen

Jeg føler, at dette ikke rigtigt gør noget for mig.

Jeg kan mærke, vi ikke ikke kan komme videre.

Min kvindelige intuition siger mig, at jeg bliver nødt til at…

Kvindelig intuition, min røfff!

Datingbuddhisten og jeg hang over en omgang fedtede krebinetter og blev enige om, at såkaldt kvindelig intuition blot er vrangforestillinger, som kvinder i årtusinder har brugt som ‘føle-‘argumentet, når de ikke rigtigt har kunnet forklare sig, men har dannet sig bare nogle, ofte forfejlede, billeder af et givent emne, som de derefter reagerer på.

Man kan fx skrive med nogle kvinder på et datingsite. Man kan have en rimelig meningsudveksling, og man kan opleve, at visse østrogenbomber så undervejs ser sig tvunget til at gribe efter nødbremsen i form af ovennævnte intuitionsargument. Og fred være med det, hvis de føler, at de kan føle gennem digitale ordvekslinger, som ALTID er ringe erstatning for den ægte vare. De ‘FØLER’, det hele skal være perfekt inden et eventuelt møde. Men det er vrangforestillinger bygget på deres egne forplumrede følelser, forventninger, forhåbninger, forhistorie og fordomme. Det er ofte de samme kvinder, som nærer en indbygget mistro til datingmediet, og som har ideele fordringer til dem selv, boligindretning og virkeligheden som sådan. Men vi VED jo alle sammen, at ‘kemi’ kun opstår i den analoge verden.

Muligvis kan kvinder ikke lade være med at danne sig et billede af manden og hvordan de vil se ud sammen som gamle, og hvad de laver søndag morgen, og hvordan de vil gøre sig til midalderens parmiddage, silvanture og storbyrejser, men det er alt sammen INDBILDNING, bygget på et kussehårstyndt grundlag, som end ikke ville kunne forsvares i et blogindlæg (og dog;-))

Ja, selvfølgelig skal der være en screenings- og udvælgelsesprocess, der sorterer det værste afskum fra. Og ja, selvfølgelig går man ikke på date med alle, man skriver med. Men ikke desto mindre er jeg af den overbevisning, der hedder, ‘Gå dog på den date – det værste, der kan ske, er, at du spilder en time af dit liv’: Ser hun/han sød ud, bor hun/han i området, og er profilen nogenlunde sammenhængende og deler I et par af de samme grundværdier (i ift fx penge, hygiejne, retsstavning), så gør det dog.

(dette lyder vredere end det er)


Del artiklen

16 tanker om “Erotikbloggen: Kvindelig intuition/vrangforestillinger

  • 14. april 2009 at 21:11
    Permalink

    ja vi piger får et mere realistisk syn på mænd når vi når en vis alder 🙂 man skal følge sit hjerte, ikke sin intuition…

    Svar
  • 3. april 2009 at 12:53
    Permalink

    #13 Takker LilleMy 😀

    Svar
  • 3. april 2009 at 12:48
    Permalink

    Problemet men intuition er, at man selv fylder de forskellige blanks ud, sådan at man tror, at ens intution er gået i opfyldelse…
    – men hvor tit har man ikke måttet erkende, at førstehånds indtrykket slet ikke svarede til det personen havede inde bag facaden… nogen gange er det en behagelig oplevelse og andre knapt så morsom.

    Svar
  • 3. april 2009 at 12:40
    Permalink

    Lilleq – De klogeste ord EVER skrevet på disse blog sider !!

    Svar
  • 2. april 2009 at 16:17
    Permalink

    #10: 😀 😀 😀

    Skrækkeligt, nano… men ikke langt fra virkeligheden. 😉

    #7: TK, som generel betragtning ligger den LANGT fra virkeligheden. RL mødet er ALTID en overraskelse, på den ene eller den anden måde. Efterrationaliseringerne begynder først efter det første møde – på den ene eller den anden måde – uanset mødets udfald.

    P.

    Svar
  • 1. april 2009 at 16:43
    Permalink

    lilleq – haha det tror jeg sgu er meget muligt

    Svar
  • 1. april 2009 at 13:56
    Permalink

    Kan det tænkes at kvinder grovsorter inden mødet grundet erfaringer for den grovsortering mænd gør efter?

    LilleQ

    Svar
  • 1. april 2009 at 13:40
    Permalink

    Lillemy og Se- jeps, ingen tvivl om at mænd kommer med slantne forklaringer, men nu handlede indlægget om, hvad kvinder gør INDEN et møde, ikke hvad mænd gør efter mødet…

    Svar
  • 1. april 2009 at 12:47
    Permalink

    Arh… rolig nu.
    Kald det kvindelig intution… Eller noget andet.
    Man har vel et indre kompas, man går efter i alle livets forhold.

    Egentlig er det vel simpelt… Det skal sige klik. På skrift kan man sige klik med flere end derude i den virkelige verden. Derfor skal man mødes. Hurtigt.
    Ellers bliver det “bare” noget man har skrevet sig frem til…

    Og lad mig iøvrigt tilføje… Mænd kommer med ligeså mange slatne begrundelser. Vi er bare ikke på det samme sted (okay – det var vi ellers i nat da du høvlede løs i mig). Jeg er ikke klar til at binde mig (men jeg er altså szlet ikke en player)… osv osv osv osv

    Svar
  • 1. april 2009 at 11:30
    Permalink

    #5 Netdating betyder at mødet IRL bliver een lang efterrationalisering.

    Og SÅ er det, at de dødssyge kommentarer dukker op: “Chokoladeovertrækket havde ikke lige den farve, jeg havde forestillet mig.”

    Man kunne lige så godt sige. “Du har de rigtige meninger, men hold kæft, hvor er du grim”!

    Svar
  • 1. april 2009 at 10:04
    Permalink

    Se – sådan set enig. selv her lugter jeg;-)

    Svar
  • 31. marts 2009 at 21:42
    Permalink

    Jeg er ikke vred, men jeg kom til at efterlade min cider i fryseren, hvorefter jeg impuls biffede den og fik virkeligt grinet igennem, og kommer hjem til sorbet med procenter. Dette er en forklaring på, hvorfor dette indlæg kan virke som en håndfuld opkast på et ædru menneske. NUvel.

    Selve blogindlægget er mere humoristisk end egentligt noget man kan blive vred over. Det er den der nyfrelste bølge af kommentarer bagefter, der får min cider til at sprutte. For længe leve generaliseringerne. Intuition og ønskeliste min g-streng. Vi har dem alle. Mænd bruger bare også andre metoder end ord. Såsom tavshed. Fraser der starter med: Du er dejlig men… og Engangssukkerknalde, der var uhm søde inden de blev slikket, men så forsvandt de ligesom med spyttet.

    Det væsentlige er selvfølgelig om man mødes in real life. For der kan vi jo dufte og røre hinanden. Og for at møde den der anden, så skal man væbne sig med tålmodighed, onanere, lege, casualstrippe for naboen som jeg vidste virkelig ikke, at du var der… og vigtigst af alt undgå desperation. Det lugter nemlig. Selv i cyberspace..

    Svar
  • 31. marts 2009 at 20:34
    Permalink

    #3 Jeg er nu ikke selv dater, men min bedste kammerat er, og hans beskrivelser af datingverdenen, er hvad jeg bygger min kommentar på.

    Dengang jeg selv var på markedet, var der ikke rigtig noget datingmarked – i hvert fald var det ikke organiseret, som det er idag, så det skete dengang på den gammeldaws maner,- at man kom på steder, hvor potentielle partnere også kom, og istedet for at udveksle alverdens facts om hinanden inden man mødtes, skete det dengang i omvendt orden.

    Selvfølgelig gik det for mange ud på at få så mange af ønskerne på ‘ønskesedlen’ opfyldt, men jeg tør også godt vove at påstå at der dengang var flere, der faldt pladask for hinanden – enten i en dyb forelskelse eller i en dyb seksuel betagelse, og bagefter påtog sig en større indsats end idag, men at få det til at fungere sammen, fordi følelserne nu een gang var dem, der drev værket. Jeg fornemmer at flere idag tænker at NU har de idealmanden/kvinden, og så arbejder de på at få følelserne til at fungere.

    Det var omvendt dengang – engang for længe siden.

    Om det var bedre – tjah, hvem véd – men min kone og jeg havde aldrig fundet sammen, som datingsystemet fungerer idag.

    Hvilken 20-årig sild TÆNKER overhovedet på at date en 14 ældre fraskilt mand med 3 børn, – det er ikke ligefrem kvalifikationer, der trækker opad,- men vi nærmer os sølvbrylluppet, og vi trives hamrende godt sammen på enhver måde.

    Svar
  • 31. marts 2009 at 19:53
    Permalink

    Godt set, psykosen blandt kvindelige datere er til at brække sig over, ofte er deres “han skal være”- liste noget som kun kan matches af george clooney, og der findes kun en george clooney!

    Svar
  • 31. marts 2009 at 14:28
    Permalink

    Det er sgu da heller ikke let for disse overmodne teen-agere, at finde idealmanden, til deres idealrede og deres idealtilværelse, så de kan få nogle idealbørn.

    Men de har selvfølgelig nogle idealspejle, der kun lader idealerne spejle tilbage, mens resten fiser lige igennem glasset, og overhovet ikke lader sig spejle.

    I virkelighedens verden, afslører spejlene alt – man skal bare åbne idealøjnene……

    Svar
  • 31. marts 2009 at 14:15
    Permalink

    Du helt ret: Manden kom til at sige/skrive/gøre noget, som ikke passede ind i det billede hun ved endeløse navlepillende samtaler med sine venninder er kommet frem til er idealbilledet af mandEN.
    Og oh-ve-oh-skræk hvis han oven i købet indikerer at han er helt fornøjet med sig selv, og ikke har til sinds at lade sig lave om! Så er det SCHLUT! før det starter!
    -det (de) (vi?) er håbløst…

    (I øvrigt er de grundværdier jeg ville vægte højt børneopdragelse og mad-etik, men det er en anden historie…)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.