Erotikbloggen: Kvalmende liderlig jalousi

Jalousi kan antage mange former. Nogle af dem kønnere end andre.

For et par år siden (gisp – hvilket med andre betyder, at det er sket i min blogtid, og at jeg derfor komme til at trætte den trofaste læser med gentagelser) havde jeg en lille aha-oplevelse – eller i hvert fald en nåda-oplevelse.

Jeg havde en lille ting kørende med en kinky kvinde fra de ydre, vindomsuste forstæder, hvor butikscentrene blankt reflekterer aftenlandets konstante bilsusen. Hun lærte mig nogle ting om overgivelse på en handfast måde. Hun havde en drøm. Den ville jeg gerne hjælpe hende med at udleve. I hvert fald på papiret – eller snarere på skærmen, for vi oprettede en scorprofil for at finde en ekstra mand til at tage hende til kanten – and beyond.

Snart var jeg vidne til hendes hudløse udvekslinger med en lovende kandidat. Jeg fik deres chat tilsendt næsten live and direct. Samtidig kommenterede jeg nu og da på det, kom med pejlinger og muligheder. Han var god. Rigtig god. Det var ikke det vanlige ogsåknæpperjegdigdetbedstejegharlært – men mere ærlige ord om, hvorfor de tændte på det, de nu tændte på – analsex, på trekanter, ATM, gagging – krydret med erfaringer. Og fordi han fik hende lirket op – det kunne jeg både læse ud af fra hendes små næsten generte tilbagholdte beskeder, og de kommentarer hun gav med til mig – følte jeg et sug af kvalmende jalousi, som blandede sig med og til sidst blev afløst af en ligeså kvalmende liderlighed.

Jeg var helt færdig.

Desværre gemte jeg ikke samtalen, men jeg brugte den i mange onanistunder.

Siden har jeg med mellemrum søgt og nu og da fundet den der forkvaklede jalousiliderlighed. Når jeg for eksempel læser en bolleveninde-tekst, der handler om en ny, saftig affære, blusser de samme følelser op. På den ene side vil jeg ikke have, at hun har god sex med andre (eller da slet ikke noget, der kunne være bedre sex), og egentlig vil jeg slet-slet ikke høre om det. Men på den anden side vil noget i mig løfte sløret, vil læse de private, intime afsløringer. Jeg vil vide, hvordan hun klynker under en anden mand, og jeg vil vide, hvad hun tænker, når hun gør det. Jeg vil have alle detaljer, især hvis det er god sex, selvom det netop er det, der gør ondt.

Ja, det er sgu da fucked up. Fur real.

Og mens jeg skriver dette, går det op for mig, at det jo er sket før. Måske bunder den her småflagellante intimsfærefetich, som jeg åbenbart også lider af (andre lidelser: storhedsvanvid, mindreværd, angst (underbehandling), skaldethed (too late), udtalt narscisisme, klamydia (under behandling) – udfyld selv resten), i den særprægede måde, jeg og I faldt fra hinanden i begyndelsen af 90’erne. I får lige den korte version:

Efter fire-fem års samvær tog jeg til England for at studere et halv år. Det gik ikke skide godt i månederne op til. Jeg var knap landet i Gatwick, før hun begyndte at betjene en eller anden forsumpet, men efter sigende meget lovende teater/filminstruktør (hvis navn jeg ikke vil nævne, men hans første og vistnok eneste film blev set af 1000 – ha!). Efter et par måneder kom I. til london, hvor jeg havde booket et hotel til os. Og jeg husker de der lidt forkrampede og sært ophidsende jalousisamlejer, hvor jeg indtrængende tryglede hende om at fortælle mig alle de sleazy saftige detaljer fra hendes sex med intruktøren, hvilket hun gjorde med sin egen perverterede indlevelse.

Til hendes forsvar skal siges, at jeg havde en afærre med en svensk model samtidig. Hun kom endda og besøgte mig kort efter. Smuk og dejlig – og med en lige lovlig bony ass og alt alt for sund seksualitet til mig. Jeg spurgte hende en småfordrukken eftermiddag i postcoital hygge om hendes sexfantasier. Det havde hun aldrig hørt om. Den havde jeg alligevel ikke hørt før – eller siden.

(i øvrigt var hun holdt op med p-piller, og mit kondom sprak – ja, jeg har faktisk anvendt den slags – og så brugte vi dyrbare dage på at først finde en læge i en forstadsudørk, så beskidt-deprimerende som kun englændere kan lave dem, der ville udskrive fortrydelsespiller, som lige var kommet på markedet, og siden fik hun massiv kvalme, som vist primært var af kemisk-hormonel karakter)

Nå, var der en mening med det her?