Erotikbloggen: Kommer man nogensinde over den første kærlighed

Del artiklen

Nogle kommer aldrig over deres første kærlighed. Det er åbenbart forklaringen på. hvorfor de ikke kan finde ud af det som voksne, ifølge artikel på eb.dk.

 

Det ville sgu forklare en del i mit tilfælde. Jeg vil åbenbart kun have kvinder, som jeg lige præcis ikke er stærk nok til. Og det mønster gentager jeg så i det uendelige.

 

Artiklen går mest på, at intet lever på til de følelser, der var i det første kærlighedsforhold. I mit tilfælde er det lidt anderledes, tror jeg.

 

De kvinder, der har sat tydelige spor i mit ellers grumsede sind, har haft visse fællestræk. Jeg vil åbenbart kun have kvinder, som jeg lige præcis ikke er stærk nok til. Og det mønster gentager jeg så i det uendelige.

 

Der var klassens kloge og kønne drengepige,som du kan læse om længere nede. Der var den svenske partytøs med en flirt i hvert hjørne. Der var ekskonen, som jeg troede, jeg vidste alt om. Der var vesterbroblondinen, der var larger than life og med et hul i i brystet større end mit. Der var psykologen, som kom uhyggeligt tæt på på ekstremt kort tid, men som insisterede på, at rejsen må tages alene.

og så videre

Og det bringer dette gamle indlæg i hu:

Erotikbloggen: Den første kærlighed gør nas

Skrevet af twojakes 30 maj 2007, klokken 09:13

Vi gik i samme klasse. B-klassen. Altså i folkeskolen. Jeg tror, jeg var forelsket i MM. alle 9 år.

Brunt krøllet hår og brune øjne. Super køn. Sødt smil. Klogere end gennemsnittet, Lidt drengepige-agtig. Det er egentlig det samme, jeg tænder på i dag, så hun har åbenbart sat dyyyybe spor.

Hun stod altid nr. 1 eller 2  på min liste, da klassen gik amok i kærestebrevskrivning (så meget at lærerne måtte begrænse det på grund af papirmangel) . På det tidspunkt stod kampen vist nok med blondinen J., der var lidt mere bitchy og mere klassisk smuk.

Jeg stod også altid blandt top 3 på MM’s liste.

En hel sommer lavede jeg ikke andet at at skrive hendes navn med et brændeglas på pinde, jeg fandt i skoven, hvor hun boede. Tit luskede jeg rundt omkring der i  skoven med et smertefuldt håb om, at hun skulle dukke op. Det gjorde hun nu og da, men jeg blev lige forfjamsket hver gang.

Frydefulde og angstprovokende var de brændeduftende efterårsaftener, hvor kvarterets unger, hvortil hun også hørte, legede S K eller P i forfaldne legehuse. Teknisk set var det nok en kombination af ‘den flaskehalsen peger på’ og vores version af Sandhed, Kys og Procent, som i ‘den flaskehalsen peger på skal svare på, hvor mange procent vedkommende kan li’ x. Men den bedste var selvfølgelig, når den pegede på M., og hun skulle kysse mig. De bløde læber stod i brændende kontrast til det friske efterår omkring os.

På opgejlede klasseudflugter, fortumlede klassefester, bussen til svømmehallen, opstemte lejrskoleture – endte man med at sidde ved siden af hinanden, kastede hun sin interesse på andre, grinede hun ad en eller med en?

i 7. klasse fik hun selvfølgelig en ældre og smart kæreste fra en anden skole.

Alt i alt var der meget  ‘mig og charley’ og ‘vil du se min smukke navle’ og ‘kender du det’ (åh, mona mona mona, hvornår kommer den dag…) over det.

Det sjove er, at jeg ikke kan huske, om vi nogensinde snavede…


Del artiklen

5 tanker om “Erotikbloggen: Kommer man nogensinde over den første kærlighed

  • 14. april 2009 at 21:40
    Permalink

    Jeg har et problem: jeg bliver for meget. jeg er for….intens. så jeg mistede min store kærlighed.
    og den tid kommer aldrig tilbage, ham ser jeg aldrig igen og jeg glemmer ham aldrig….aldrig. :´(

    Svar
  • 22. januar 2009 at 11:03
    Permalink

    Den første kærlighed… Hmm tror ikke… man nogensinde bliver det samme menneske man var før !
    Men det er jo ikke det samme som, at man aldrig kommer sig over det.
    Der vil altid være nogle der efterlader sig så meget indeni, at man aldrig bliver som før. Nogle efterlader måske ligefrem så mange indtryk, forandringer, aha-oplevelser… at man ALTID vil bære dem med sig.
    Er det, at man aldrig kommer sig over dem ? I dont know.

    Svar
  • 21. januar 2009 at 18:43
    Permalink

    Jeg gentog mig selv i en evighed indtil jeg indså mønsteret – og så gik jeg efter guldet 😉 Så til sommer bliver jeg FRUE – Uha 😆

    Svar
  • 21. januar 2009 at 18:39
    Permalink

    Orkkkk Ja. Men det er sgu værre med de næste 25. hæhæhæ

    Svar
  • 21. januar 2009 at 16:00
    Permalink

    Det er nok den man aldrig vil glemme, sammen med det første knald.. Og det første rigtige kys…

    Undre mig igrunden for det var jo ikke det bedste hverken kys eller det andet 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *