Erotikbloggen: Kan man vide for meget?
That’s just a little more information, than I needed!, lyder det gerne i amerikanske komedier, når en eller anden går unødigt i detaljer og fortæller, de skal skide/lige har onaneret/fantaserer om svigermor/etc.
Det kans synes som noget sippet krukkeri. På den anden side er grænseløs ærlighed ikke altid at foretrække. For kan vi i virkeligheden holde ud af få hele sandheden plasket på bordet i tide og ikke mindst utide?
Tag nu for eksempel undertegnede. Jeg ved, at der har været et kvindeligt bekendtskab, der var bekendt med denne blog, og som derfor har følt, at de enten skulle leve op til at et eller andet indbildt pornobillede, eller som har lænet sig tilbage for at følge showet i forventing om at blive råkneppet efter nogenlunde samme skema, som visse af mine indlæg har fulgt.
Ligeledes kan jeg få både præstationsangst og en følelse af præmatur mæthed, hvis jeg har fået alt for meget at vide, sådan tekniskseksuelt, om kvinden før vi har leget. Jeg ser hurtigt en stram køreplan for mig, som det er alt for let ikke at overholde,
Samtidig er jeg jo en nysgerrig voyeur, der ikke kan lade være med at udfritte pigen og bore i hendes fascinerende kvindelige seksualitet.
Ta nu X for eksempel. Før vi overhovedet havde flået tøjet af hinanden første gang, kendte jeg hendes svaghed for s/m-universet, som ikke er, hvor jeg har min erfaring. Det var på den ene side en fordel at vide det, så jeg ikke fik et mentalt chok, da hun nev mig brutalt i brystvorterne. På den anden side kan man gå lidt i baglæns og i baglås, hvis de ting, man forestiller sig, hun vil have, er for overvældende.
Der kan være et element af nænsom forførelse, som ryger ud med badevandet, når alt er fortalt, hele pakken åbnet og serveret. Man kan miste den langsomme oplæring og tilvænning, som kan være betydningsfuld i de mere særprægede seksuelle afarter. Man kan glemme at gå hånd i hånd på opdagelse i det fælles intimrum, som god sex er.
På et tidspunkt sendte jeg en sms til en veninde for at se, hvor vi kunne mødes og skilles: Hvad tænder du ikke på? Svaret var blandt andet så noget, som jeg ikke var fremmed overfor. Her kunne jeg have ladet den ligge for stadig at bevare forspringet, muligheden for at langsomt åbne for sækken, pirre hendes fantasi, mens liderligheden bruser i blodet, lade hende smage den forbudte frugt lidt ad gangen. Det er som chili – for meget, og du rør det aldrig igen, lige tilpas, og dine sanser vækkes og pirres. Det gjorde jeg så ikke. Hun lokkede mig til at åbne kassen.
Det kan sammenlignes lidt med, nåja, analsex. Kun den tankeløse elsker pløjer bare pikken lige op uden forberedelse, mentalt såvel som fysisk. Der skal pirres og plejes, nusses og nurses. Ind finger her, en tunge der, en hentydning pist, en antydning hist. Men den rette introduktion kan man lære at elske – næsten – alt.
Således, kære læser, er vi fremme ved dagens øvelse: Er du nogensinde blevet præsenteret for en elskers præferencer præmaturt? Var chokket/afstanden for stor? Set i bakspejlet kunne du være blevet forført til at elske det?
🙂 Beklager, 2JKs…
P.
trods de mange kloge ord synes jeg måske, tråden er kørt lidt af sporet: derfor laver jeg nu et nyt indlæg om næsten det samme med mere konkret indhold og ikke så åndbollet som dette. det plejer at give konkrete svar.
Og dog bruger de deres viden hele tidden
– de kan slet ikke lade være.
Men du kan måske nok ikke bruge den
i den form, den synes at tage,
når den kommer ud af munden på dem.
Men du ved jo nok, at 90 % af det, de kommunikerer
foregår udnfor det talte sprog.
Der er altså tale om information,
som består af 10 % skrammel
og 90 % virkelighed.
En fair deal. En effektiv udnyttelse.
Problemet er, hvad man skal svare
rent verbalt. Årh, pyt, det er jo kun 10 %.
Min 90 % plejer at udvandre
#7: VISSE kvinder er sande fontæner af ubrugelig, irrelevant viden… :-/
STOOOOR bue udenom…
P.
Hvis jeg finder et komdom, smider jeg det også ud…
Helt enig, Tagkat.
Bortset fra, at jeg ikke tror på “fuldstændig ubrugelig viden”, fordi vi bruger alting indefra.
Vores indre biografgænger følger skam med hele tiden,
og mis-bruger 😉 filmen efter ‘behov’ 😉
#4 Hmmmmm…….
Hvad med fuldstændig ubrugelig viden?
Kan man sætte samlermani og manglende evne til at ‘smide ud’ i forbindelse med det at samle ubrugelig viden?
Jeg får et billede af en gammel særling på nethinden – sådan een, der bor i et ufatteligt rod, fordi han ikke kan smide noget ud, fordi han måske kunne risikere at få brug for det en skønne dag – eller en anden måske kan.
Jeg hørte engang een sige, at hvis man havde noget, man ikke havde ‘haft fat i’ i to år, burde man skaffe sig af med det, for ikke at drukne i sin egen materialisme.
Nok lidt et sidespring fra erotikkens verden – og måske ikke alligevel……….
Kunsten er at nærme sig livet.
Ikke at stable det op i groteske konstruktioner.
Det er helt i orden, men fører bare mere af det samme med sig.
Simple living. Ikke at jeg praktiserer dette. Men i min musik søger jeg forenklingen. Og i mine tanker. Og i omgangen med andre mennesker.
Jeg sagde søger!
Det komplicerede er en omvej til det samme:
frihed og nærvær. Frihed til at være sig selv
i andres nærhed. Det er omvendt historieskrivning!
For gennem historien har vi og vore forfædre lært at skjule sig selv, sin seksualitet og sine tanker.
Der er opstået en dyb disharmoni, som bl.a. ytrer sig i,
at vi kommunikerer med signaler, vi køber i butikker.
Vi er blevet til indre og ydre mennesker.
I ungdomsoprøret var der virkelig for en tid
en afslappet sanselighed.
Men musikken blev til industri,
og sanseligheden blev til bondage.
Alting fandt faste former, rubricerede nicher
og seksuelle ‘orienteringer’.
Resten er historie.
Det hele hander vel om den historie, man fortæller sig selv:
“Jeg er sådan én som dem, jeg ser omkring mig, og man plejer at skulle gøre sådan og sådan…” osv.
Nu fatter jeg ikke S/M-systemet. Det er for indviklet til, at jeg kan betragte det som forskelligt fra dungeons & dragons, som jeg heller ikke gider.
Jeg kan bedst lide sex som et krydderi til en kødfuld kærlighed, hvor egoet bliver til et lille “Ja, hvad så?” i en ellers ordløst nynnende verden.
Sex er som musik: hvis man komplicerer det, mister det sin tidløshed, sin evighed – men der kan komme virkelig flotte komposisioner ud af det. Meget europæisk, sådan set.
Jeg er mindst lige så glad for en musik, der skifter form hele tiden, som fx. den rytmiske, improviserede. Den kan også europæiseres, men det er ikke dens essens. Essensen er nuet. Og ‘tomheden’, åbenheden. (‘Oplysning’ handler ikke om at opnå noget, men om at læsse det hele af i historiens indviklede kloaksystem.)
At lære at være i nuet. Det bliver ikke lettere af, at man opnår mere avancerede teknikker. Det er i sig selv en teknik, der udvikles i alle livets aspekter.
Simpelthen, fordi sjælen bliver træt af at se sine udspekulerede arrangementer, planer og forentninger overtrumfet af livets eget, banale mirakel.
Kan man vide for meget? spørger overskriften.
Nej, for man kan ikke vide alt.
– nu vil jeg læse selve indlægget
At gå på jagt efter de bittesmå ting som gør lige tricket for ham, for os, er en stor del af fornøjelsen.
-men det kræver jo at man kan forlige sig med, at man måske skal tage et par ture, før man har pejlet sig ind på`dét´.
hej TwoJake.
for mig kan sex ikke være en opskrift.
det hedeste er når man ser hinanden i øjnene. uden ord mærker man begær lust og ønsker hos sin partner. alting sitrer.
kun en enkel gang har jeg oplevet chok og dermed en afstand. shit happens. den længste opskrift i mit liderlige liv.
ps.
chilli på klitten er en uhm hæftig stimulans 😉
Havde serveringen været anderledes havde afstanden været for stor… men i stedet så blev jeg forført ind præferencen på en måde der ikke kun pirrede alle mine sanser men i lige så høj grad min videbegær og mine grænser flyttede sig længere udad som lækkerierne blev præsenteret for mig…. uhmm
Har oplevet at have fælles udgangspunkt sådan infomartivt meddelt… men da det så kom til selve legen og udførelsen så var vores præferencer af lækker fræk saftig våd sex i bund og grund to vidt forskellige ting… og for mit vedkommende var hans præference alt alt for tør.
som med mad skal man ikke have hovedet stoppet fuld af alle lækkerrierne på en gang, for så bliver man overstimuleret, kvalmende mæt og mister appetitten eller bliver en smule anorektisk
LilleQ