Erotikbloggen: Jeg får for meget sex/klatsex holder kæresten for døren
Eller – det er jo det, man kalder en redaktionel stramning af rubrikken. Men under frokosten med datingbuddhisten brokkede vi os begge over, at vi ikke rigtigt kan koncentrere os om dating sådan generelt og vores datingsite helt specifikt. Vi orker ligesom ikke at hidse os op til at fokusere på det.
Vi blev enige om, at der et, fordi vi får for meget sex. Vi er simpelthen ikke desperate nok (selv om visse kommentarer har påpeget, at denne blogbestyrer stinker langt væk af desperation…)
Det betyder omvendt ikke, at vi får sex nok. Men fordi vi begge lige smager sveden på en andens krop, lige mærker noget, der til forveksling minder og nærvær og liv, et par gange om måneden eller noget, kan vi holde den værste panik for døren.
Men er konklusionen så, at vi skal holde op med det der klatsex, hvis vi virkelig vil have en kvinde for good?
Min off and on-bolleveninde gennem to-tre år var inde på noget af det samme to gange. I en omgang poistcoital hyggesnak for x antal måneder siden, hvor jeg så småt begyndte at tænke på, hvad der kommer i tv, når hun er kørt, sagde hun henkastet, at hun ikke rigtigt gad at bruge tid på at finde en kæreste, fordi de værste abstinenser blev taget af mig. Resultatet var dog, at hun kort efter lavede en datingprofil og satte mig på pause.
Senere, efter jeg var kommet ind i varmen igen, i endnu en omgang obligatorisk hyggesnak, sagde hun, at det er og havde været svært at finde noget sex, der er ligeså godt som det, vi dyrker. Jeg gav hende selvfølgelig ret, men nænnede ikke at sige, at en af grundene til, at det er så tantrisk sanseligt er, at vi gør det tilpas sjældent. Ofte nok til at man ikke glemmer hinandens kroppe, sjældent nok til at vi dirrer af begær hver gang.
Klatsex er erotikkens svar på sjatpisseri. Men er det også kærlighedens version af at pisse i bukserne for at holde varmen..?
Så længe dine dates lader deres bagdør stå på klem, er alt godt.
😀
“I en omgang poistcoital hyggesnak for x antal måneder siden, hvor jeg så småt begyndte at tænke på, hvad der kommer i tv, når hun er kørt, sagde hun henkastet, at hun ikke rigtigt gad at bruge tid på at finde en kæreste, fordi de værste abstinenser blev taget af mig. Resultatet var dog, at hun kort efter lavede en datingprofil og satte mig på pause.”
Aarh, du har da været tilstrækkeligt meget i nærheden af kvinder til at forstå, at det var et HELT ANDET signal, hun sendte dig med den første bemærkning?
Og dermed også med den anden…
Time to panic?
P.
eller er klatsex måden at holde varmen indtil livet sådan for alvor går igang…
Er klat-sexen årsagen til at du ikke får en kæreste?
Eller er klatsex og serie-dating et ydtryk for at du i virkeligheden slet ikke ønsker at give og modtage den hengivelse og det nærvær, som det kræver at bygge og vedligeholde en relation til et annet menneske?
(udskift “ønsker at” med andre ord efter forgodtbefindende, f.eks. “har brug for”, “tør at”,…)