Erotikbloggen: Je regrette en hel masse
Jeg ved godt, at det er både mandigt og meget moderne/buddhistisk at ikke fortryde noget – at man bare skal lære af sine fejl og blive større og mere fuldkommen af det. At se alting som skridt på vejen af skabelsen af en selv. Og at det eneste, man skal fortryde, er alt det, man ikke fik gjort (hvilket jeg kan fylde hele bøger – og blogs – med)
Det er sikkert også fint på papiret. Sådan ser min virkelighed bare ikke ud. Jeg fortryder masser af ting. Spørgsmålet er så, om man lader det æde sjælen op, eller om man kan tilgive sig selv.
I sidste ende er det med Batmans (og Sartres) ord: It’s not who I am underneath, but what I do that defines me.
1. Så står man der i regnen og fuldemandsdiskuterer med sig selv: Skal man sende den der sms til hende der, der slap væk?
Det utrolige er jo, at man kan bilde sig selv så mange ting ind. Man kan pludselig mene, at hun sgu nok ikke heelt forstod, at man jo var vild med hende. Og man kan bilde sig selv ind, at hendes ‘ha det godt’ var for sjov, og at hun bare skrev det for at prøve en af. Man kan bilde sig selv ind, at hun i virkeligheden vil synes, det er enormt romantisk og udtryk for det tøjleløse begær, som hun inderst inde vil have, man viser – og man kan bilde sig selv ind, at alle vil blive gladere af den sms.
Gu bliver de ej. Hverken sender eller modtager. Så reglen er: Slet hende fra din mobil. Og gå hjem og drukskid istedet. Det vil være en lettelse for alle.
2. ‘Don’t ever apologize – it’ a sign of weakness,’ som übermacho’en John Wayne drævent siger i en western om stædige mænd og deres stolthed. Måske er det både dumt og gammeldags, for da hun beder mig om at ‘snappe out of it’ og ‘jeg savner gamlemuss’, og jeg i stoisk, stolt og indbildt ro, kan jeg kun svare: ‘Det er den, jeg er nu – jeg er en anden end den, jeg var’. Jeg kunne have sagt: Jeg er faret vild – hjælp mig med at finde hjem.’ Jeg kunne have vist hende mit sorte hul. Istedet byggede jeg en mur omkring. Istedet sagde jeg ingenting og mærkede mørket sænke sig. Jeg kunne have sagt undskyld og ladet angsten glide gennem mig.
3. And why do we fall? So we might learn to pick ourselves up. Det er ikke faldet, der skaber os – det er, hvordan vi reagerer derpå, der definerer os.
For lige at holde fast i det med identitet (It’s not who I am underneath, but what I do that defines me)…
– Skulle det være så meget bedre? Er det i det hele taget godt, eller udtryk for en allerede eksisterende ubalance.
Al kontrolleret, iscenesat aktivitet, der skal bekræfte selvbilledet forstyrrer samme.
Find hvile i dig selv. DU SKAL IKKE NØDVENDIGVIS TRO DU ER NOGET. Jantelovens konstruktive perspektiv, der er en undervurderet side i dagens Danmark.
Find hvilen i dig selv!! Ikke i påklistret identitet (selvdefinition).
Så er det ligemget hvem man er under eller hvad man gør.
Selv Batman kan være midlertidigt inkapaciteret, og dermed henvist til en passiv rolle.
Trist hvis han følte sig fortabt og uden den eksistencielle tilfredsstillelse man er så afhængig af , når man ikke hviler i sig selv, hvis han var henvist til en passiv rolle.
Så ER han ganske simpelt ikke
uha jeg har alt rigeligt at arbjede med:-)
For pokker, så har du da noget du kan arbejde lidt med, hvis du keder dig *lol*
#4liva – jeg er sgu bange for jeg vælger at snerre af alle sammen – selvom det ikke føles som et valg, men som et instinkt;-)
Det er sgu’ nok ikke den store trøst, men du er ikke alene om den erfaring….og du har ret, det eneste vi har afgørende indflydelse på, er ikke de ting der sker, de mennesker vi møder, hvor vi er født eller hvordan vi ser ud etc, men måden vi vælger at agere, på de ting der sker omkring os og de betingelser livet giver os.
Helt simpelt: vælger du at snerre af kassedamen eller at smile til den lækre steg der står lige bag dig, hvis køen bliver for lang i Netto?
#2
Så sandt, så sandt!
Les regrets servent á rien il faut AGIR.
Får du sovet for tiden?