Erotikbloggen: Innan dom stänger 3

Del artiklen

Den er helt gal. Helt gal i dag. Tømmermændene er de mest massive i umindelige tider. Blev alt for stiv alt for hurtigt. Skulle aldrig have hoppet på shotsvognen. Den var ustyrlig i går. Faldt næsten af den flere gange på vej hjem, hvor jeg burde have kastet op. Det kom istedet i morges uden nogen nævneværdig lettelse.

Og det værste er, at en mulig hævnaktion i aften simpelthen må udskydes på ubestemt tid som følge af mén, der næsten føles varige.

Du flatliner på alle tænkelige frekvenser. Kun lysten til utænkelig, beskidt sex ulmer og giver udslag. Noget med blowjobs så dybe som afgrunden i dit sind, analsex så grænseoverskridende intimt som blikket mellem to elskende, nærvær så favnende som en elsket kvindes skød. Så det er ikke idag Det Store Regnskab skal gøres op.

Ikke desto mindre må du se om du har ‘någonting at räkna inn när det bliver kväll’. Og hvad mangler du så (altså bortset fra et par millioner og en ny lever)?

Jeg vil sidde på en bjergtop og ryge opium og mærke den dybeste ro sive ud i hver en feberspændt fiber i min rastløse krop.

Jeg vil kaste mig i kærlighedens hav uden sikkerhedbælte og svømme nøgen rundt.

Jeg vil spise på verdens bedste indiske restaurant, og jeg vil lære at lave karry sådan.

Jeg vil sige tak til dem jeg skylder, og jeg vil sige fuck dig til dem, der fortjener. Og jeg vil sige undskyld til hende og jeg vil tilgive mig selv.

Og jeg vil aldrig aldrig nogensinde have tømmermænd igen. Aldrig! blev der sagt.

 


Del artiklen

2 tanker om “Erotikbloggen: Innan dom stänger 3

  • 6. september 2009 at 13:04
    Permalink

    Så er der den der med tilgivelsen… en selvbestaltet straffekoloni af uendelig straf.

    Måske er det på tide at overveje en benådelse af straffefangen?

    En god ven af mig satte hjulene i sving med få ord om at give slip. En benådelsesgave blev det og oven i købet på min fødselsdag.
    Fra da af begyndte jeg. Jeg gav slip for min straffende foranstaltning, befriede mig for straffekoloniens tunge åg og benåede mig selv og tror jeg, jeg fandt tilgivelsen af mig i det.

    Det var hårdt.. det ER hårdt. Men også så befriende.

    Svar
  • 6. september 2009 at 9:39
    Permalink

    “Kun lysten til utænkelig, beskidt sex ulmer og giver udslag. Noget med blowjobs så dybe som afgrunden i dit sind, analsex så grænseoverskridende intimt som blikket mellem to elskende, nærvær så favnende som en elsket kvindes skød. Så det er ikke idag Det Store Regnskab skal gøres op.”

    mmm 😉

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *