Erotikbloggen: Impulskontrol/kunsten at pisse i modvind for at holde varmen…

Del artiklen

Jeg spiser altid det bedste til sidst. Kontrolagtig som jeg er. Min styrke og svaghed i de fleste af livets forhold.

På et tidspunkt mødte jeg en pige, der i den grad var uden impulskontrol. Hun gav stort set efter for alle indfald, alle lyster – næsten uden konsekvensberegning. Det var voldsomt tiltalende, fordi hun levede sine mange sider helt ud, fulgte sine sanser til dørs.

Hvis hun havde lyst til at danse med hovedet nedad og spise med fingrene, så gjorde hun, uanset de skæve blikke. Hvis hun havde lyst til en mand, tog hun ham – uanset det faktum at hun havde en kæreste. Hvis hun havde lyst til at erklære sin kærlighed, gjorde hun det åbenhjerteligt- uanset at det kolliderede med det faktum, at hun havde en kæreste. Og hvis hun ugen efter mente noget andet, følte hun ingen anger, for hun var i sine impulser, var sine impulser.

(her skal lige indskydes, at hun paradoksalt nok var et kontrolmenneske- lidt forvirrende, og jeg tror, vi begge to stadig forsøger at få det regnestykke til at gå op…)

Jeg havde lyst til at hoppe på bølgen og surfe med. Gjorde det også tildels også. Men hvis du danser med djævlen, bliver du hurtigt bænkevarmer. Du styrer ikke havet, du er blot et skib, der kommer i havsnød.

Jeg kan normalt styre mig. Har dog en ret ringe mailflirtskontrol. Jeg har haft et par utroligt inspirende og utroligt korte udvekslinger. Pingpongerne kører et par dage, der lægges i ovnen, forventninger bygges op, det kilder i maven – og vupti, radiosilence. Lukket. Og så sidder man der og tænker, ‘arh, jeg må nok hellere holde lidt på den, så jeg ikke presser hende og fremstår så desperat og ynkelig, som jeg egentlig er’ og det lykkes i godt og vel fem minutter, indtil en eller anden lille emsig og nævenyttig djævel indeni får overtalt mig til at lige sende en lille mail – og en til, for djævlens argumenter om, at hun bare ikke har tid eller vil lokkes eller er syg eller noget andet sludder fremstår næsten logiske og rigtige – selvom jeg ved, at hver mail, jeg sender, bare graver hullet dybere, indtil jeg omsider får den der mail, hvor hun endelig siger tak for dansen.

Hvilket minder mig om en uhyggeligt morsom og præcis scene i filmen Swingers, som handler om nogle coole gå i byen hipstere i LA. Hovedpersonen møder en pige på en bar, får hendes nummer og beslutter sig for at ringe til hende samme nat. Han får kun fat i svareren, men er ikke tilfreds med sin første besked og ringer op igen og lægger en til, men bliver afbrudt af bippet, og ringer op igen, og han kommer længere og længere ud og længere og længere ned i sumpen, og han bliver ved og ved med at ringe, og det er hylende morsomt og alt for virkeligt, indtil hun pludselig tager telefonen og siger ‘fuck off, freak, don’t ever call again.’


Del artiklen

8 tanker om “Erotikbloggen: Impulskontrol/kunsten at pisse i modvind for at holde varmen…

  • 19. januar 2009 at 9:44
    Permalink

    Nogen gange… skal man nappe de lækre sager først, og lade det kedelige ligge på tallerkenen…
    For man er sommetider mæt.. og så ligger det lækre og bliver slattent… eller noget…

    Svar
  • 19. januar 2009 at 9:43
    Permalink

    Nogen gange… skal man nappe de lækre sager først, og lade det kedelige ligge på tallerkenen…
    For man er sommetider mæt.. også ligger de lækre og bliver slattent… eller noget…

    Svar
  • 25. oktober 2008 at 13:00
    Permalink

    nænæ- det er da mig, der venter på svar på mine spams…

    Svar
  • 25. oktober 2008 at 9:50
    Permalink

    Jeg venter stadig på min mail.. 😉

    Svar
  • 24. oktober 2008 at 13:19
    Permalink

    lillemy – velcome to my world;-)

    Svar
  • 24. oktober 2008 at 13:17
    Permalink

    Kontrol… Nogle gange har jeg ikke andet. Andre gange har jeg det slet ikke !! Jeg ved sgu ikke, hvad der er værst.

    Svar
  • 24. oktober 2008 at 13:04
    Permalink

    så længe det er ens egne fingre, der får slag…

    Svar
  • 24. oktober 2008 at 12:49
    Permalink

    Jeg har samme problem, jeg ejer ikke impulskontrol når jeg bliver tændt. Det kan godt være at det bringer en i situationer som måske ikke altid er lige heldige og giver en nogle slag over næsen en gang i mellem, men livet bliver unægteligt lidt sjovere. 🙂
    (Anti-spam ordet var denne gang real)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.