Erotikbloggen: Hyggesex

Del artiklen

Jeg har taget mig selv i at føle mig tom, mens jeg har dyrket sex.

Har ellers ment det var noget for kvinder og andre sarte sjæle. Udover at jeg selvfølgelig bare trænger til en kæreste med alt, hvad sådan en indebærer af intimitet og fælles tidsmisbrug, så tror jeg, jeg blev bevidst om denne tomhed som følge af et såre saftigt samleje, hvor jeg var ude i nogle hjørner af min seksualitet, som jeg ellers kun havde været med min ekskone. Det bragte minder op om nærvær/samvær af nærmest symbiotisk karakter.

Hm.

På den anden side nyder jeg pludselige sms’er med ordlyden (frit efter hukommelsen): ‘Jeg trænger til at sutte din pik – kan jeg komme forb?’ Og rent faktisk have tid til det… Og jeg glæder mig over slibrige samtaler på msn og sms, ligesom hyggelige middage med efterfølgende hyggesex (ahrgh, hyggesex lyder lidt kedeligt – og det synes jeg i hvert fald ikke, det er) giver rigtig god mening i en hverdag af barn og job og tvkiggeri, krydret med forsøg på teen-agtig weekenddruk.

Men jeg husker cykleture på vej hjem fra mit gamle arbejde, hvor jeg tænkte på, hvor glad jeg var for, at min kone var der, når jeg kom hjem – og hvor tomme og meningsløse mine cykleture på vej hjem de mange år forinden i det lys forekom. Og sivende går det op for mig, at jeg er samme sted igen – dog med den forskel, at min datter skaber lidt mening.

Da jeg som bekendt er fantasiforladt og hæmmet af en tidshoristont på 14 dage, kan jeg kun alt for godt se mig selv på vej hjem fra arbejde om ti år, tyndfed og alt for gammel til at få saftige sms’er og liderlige besøg af dejlige kvinder. 

Dobbelt hm.  Jeg må hellere smede, mens…

 

 

 


Del artiklen

36 tanker om “Erotikbloggen: Hyggesex

  • 18. juli 2008 at 14:09
    Permalink

    Jernet er varmt… 😉

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:21
    Permalink

    Det er sku for stift 😆

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:27
    Permalink

    Og de mener at man kan elske til man bliver 90… så der er go’ tid til at finde hyggen igen ….
    når man tror at den er mest væk så kommer der lige en en kvinde forbi … jah eller en mand 😉
    Tab ikke modet … det kommer igen …

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:35
    Permalink

    At begge parter kan nyde hverandre selv om det er spontan hyggesex, ja så er langt nået selvom man er single og ikke længere hører til de yngste.
    Klø bare på og nyd livet med hvad det så end medfører.

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:37
    Permalink

    Men puha…man kan altså også blive lidt bange for at blive SÅ bundet igen!
    Og hej forresten 😉
    Lizzy

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:39
    Permalink

    Lizzy det er faktisk ikke en rar tanke 😉

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:47
    Permalink

    Undskyld Hovsa.det var sørme da ik så slemt ment.
    Jeg prøver da selv på livet løs!
    🙂 Lizzy

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:54
    Permalink

    Lizzy det er ikke så nemt at komme tilbage til tosomheden hvis man har været alene for længe …
    Og du skal da ikke undskylde 😉
    Men kæmp så skal det nok lykkes bare der er kærlighed og frihed nok 😉

    Svar
  • 18. juli 2008 at 14:58
    Permalink

    Hovsa..
    Så længe det bare er…du ved 😉
    Og det er vel det der er sket for forfatteren af denne blog.
    Een gang i livet må man vel være heldig at møde den rette!
    Lizzy

    Svar
  • 18. juli 2008 at 15:04
    Permalink

    Jah Lizzy…der burde være en “den eneste ene” til alle det er bare lige med at finde 😉
    Lykken er nok at finde bare engang for alvor 😉

    Ved hva’ 😉

    Svar
  • 18. juli 2008 at 16:33
    Permalink

    … Første skridt er vel at smile og sige ja selvfølgelig må du sove her… når hun med kælne øjne, efter I har kneppet hinanden ud af sengen, kigger på dig og spørger om hun må blive og sove 😉

    Svar
  • 18. juli 2008 at 19:27
    Permalink

    #11 lillemy – nu synes jeg måske nok, du liiiiige strammer den lidt… 😉

    hovsa og lizzy – spørgsmålet er vel snarere, hvor mange eneste ene man får tildelt…

    Svar
  • 19. juli 2008 at 0:02
    Permalink

    Grib chancen, lev i nuet…..

    Svar
  • 19. juli 2008 at 12:47
    Permalink

    Jeg tror man få det antal eneste ene, som man er åben for at få! Lad dog vær med at være så bange! Kast dig ud i det…. 😉 …. og så sov sammen med dem. Det er der man finder ud af det!

    Svar
  • 19. juli 2008 at 12:53
    Permalink

    TwoJakes… man håber vel hver gang …
    Men hvis man ikke håber mere, så vil man jo heller ikke finde …
    Det er skønt at vågne op efter en skøn nat og han / hun stadig ligger der … så må det være lidt mere end bare det sjove 😉 Morgen kaffe måske 😉

    Svar
  • 19. juli 2008 at 14:15
    Permalink

    Hey Two…
    Det finder du ik ud af om hun er ,hvis ikke du prøver 🙂
    God fornøjelse med evt baby og parforhold!
    Lizzy

    Svar
  • 19. juli 2008 at 15:07
    Permalink

    jeg synes, folk er umanerligt opsatte på at sove sammen – der er andre ting, der er sjovere at gøre sammen, skulle jeg mene. men sådan er vi så forskellige;-)

    Svar
  • 19. juli 2008 at 15:08
    Permalink

    lizzy . jeg skal ikke have et barn til. nyder den jeg har

    Svar
  • 19. juli 2008 at 15:09
    Permalink

    Et forhold er med det hele … I tykt og tyndt… !!

    Svar
  • 19. juli 2008 at 23:30
    Permalink

    mmm morgenkaffe… 😉

    LilleQ

    Skal man sove sammen for at nyde den sammen?

    Svar
  • 20. juli 2008 at 1:04
    Permalink

    Vel ikke nødvendigvis LilleQ . 🙂
    Lizzy

    Svar
  • 20. juli 2008 at 1:07
    Permalink

    Jeg vil da gerne ha’ morgen kaffe på sengen … og et lille blødt morgen kys ….

    Lizzy er det ikke så’n det skal være 😉

    Svar
  • 20. juli 2008 at 1:09
    Permalink

    Jamen jeg kan jo slet ikke klage Hovsa..jeg får vel som jeg fortjener af ham jeg deler dyne med! 😉 Lizzy

    Svar
  • 20. juli 2008 at 1:28
    Permalink

    Lizzi ..Så må jeg ud og finde en dyne 😉

    Svar
  • 20. juli 2008 at 15:37
    Permalink

    Tripple hmm…

    Du ønsker dig en kæreste, en at sove sammen med, en at komme hjem til. En “seneste ene”.

    Nu har du ligget og rodet rundt imellem kvindeben og på drukture i hvad? Et par år?
    Men måske er der en anden måde at bearbejde en skilsmisse på, og en anden måde at finde en soulmate på……

    Svar
  • 21. juli 2008 at 10:40
    Permalink

    Trunte T – der kan da umuligt være andre måder at bearbejde sorg på 😉
    I øvrigt kan man godt dyrke sex og drikke øl, simpelthen fordi det er sjovt – ikke bare som reaktioner på skilsmisse.

    Svar
  • 21. juli 2008 at 12:43
    Permalink

    Virkelig? -det anede jeg ikke 😉

    Men-du, ærligt talt så tænker jeg, at det med at drikke og hore sig til en kæreste måske er et mere pubertært fænomen.

    Måske (og jeg mener virkelig, at her tænker jeg bare højt, jeg skriver ikke om en indhentet erfaring, eller en eksakt videnskab) er det sådan, at når man runder de ti-og-tredive, så er det andre fremgangsmåder som holder?

    Svar
  • 23. juli 2008 at 14:35
    Permalink

    Når man runder de ti-og-tredive som du siger , ja så kommer panik før lukketid alderen…………………Hmmm.

    Svar
  • 24. juli 2008 at 23:41
    Permalink

    hmmm hvorfor er det andre tolker ens seksualitet, eller rettere seksuelle adfærd efter et endt forhold som en reaktion og måde at bearbejde forholdet på?..også selv om det er flere år man har været single?

    LilleQ
    Som af og til selv får den slags smidt i hovedet

    Svar
  • 29. juli 2008 at 9:23
    Permalink

    Tror egentlig at min kommentar baserer sig meget mere på alt det andet TwoJakes har skrevet, end lige beskrivelserne af hvem, hvornår og hvordan han har knaldet.
    Men det er og bliver min “fortolkning”, og dermed ligger muligheden for projicering lige til højrebenet…
    måske…

    Svar
  • 19. august 2008 at 16:20
    Permalink

    Så, rolig nu, piger og drenge.
    Livet er slet ikke så kompliceret,- trust me, jeg har prøvet det meste og sagt nej til resten.
    Bekymringer om fremtiden er spild af tid.
    Fremtiden kommer i en form der er præget af de valg vi træffer i dag.
    Kærlighed er en dejlig ting som altid starter med at give. den bliver først kompliceret i samme sekund den kræver gengældelse.
    Start med at give, – så går resten helt af sig selv.

    Svar
  • 19. august 2008 at 18:49
    Permalink

    #31
    hmm det nu lige så vigtigt at kunne/turde åbne sig og modtage..

    LilleQ

    Svar
  • 19. august 2008 at 18:58
    Permalink

    ja, lille My,
    Du har fuldstændig ret.
    Men du modtager først hvis en anden giver.

    Svar
  • 19. august 2008 at 19:16
    Permalink

    nu jeg ikke lige lilleMy 😉

    man kan øse af sin kærlighed til en anden uden at være i stand til at ture/kunne åbne sig op og modtage…Der kan være forskellige årsager til dette, måske lavt selvværd måske oplevede svigt, måske andet?…hvilket hindre både giveren og modtageren i at mærke den dybere kærlighed.

    Men ved at man tør åbne sig op og modtage, bliver den givne og modtagne kærlighed dybere, mere ægte og større.

    LilleQ

    Svar
  • 20. august 2008 at 11:16
    Permalink

    Ja undskyld lille Q.
    Du har da ret i at lavt selvværd og den slags kan være en hindring for nogen, og det er der da osse skrevet en masse bøger om.
    Det jeg mente er, at generelt give sin kærlighed bort.
    Altså i hverdagen, et smil til hende den gamle der venter på bussen, en hjælpende hånd til ham den psykisk syge der ikke tør gå over gaden,alle de øjeblikke hvor vi kan vælge at give.
    Og trust me, når du åbner ind til den type kærlighed, vil du samtidig åbne til din evne til at modtage.
    Jeg mener selvfølgelig ikke at vi bare skal tage blomster i håret og rende og grine fjoget til hinanden, men din underbevidst bliver skabt af din handlinger, og kærlighed har mange ansigter, men ofte tror vi kun at den kan komme, – eller gives, til mennesker vi har relationer til.

    Svar
  • 20. august 2008 at 11:40
    Permalink

    den form for dagligdagens små kærlighedsytringer er dem som gør dagligdagen og livet generelt, værd at leve for mig… men alligevel for at kunne give dem, må man også være i stand til at åbne sig op for modtagerens modtagelse af dem og det næsten uanset hvordan de modtages…
    Det er umiddelbart så let at give den slags kærlighed, men er man ikke forberedt på at modtageren måske ikke kan rumme den, så såres man og nogen opgiver at give den form for kærlighed og lukker af.. derfor er det ikke nok kun at give kærlighed, man må være forberedt på at kunne rumme den andens modtagelse i det øjeblik man giver fra sig og lige efter.

    LilleQ

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *