Erotikbloggen: Hvornår har man det bedst?

Del artiklen

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er bedst på den blå bane. Jeg føler mig mest hjemme i beskrivelserne af melankolien, nederlagene, tab og tristesse. Og, nåja, sex. Nogle hjernevaskede businessbuddhister vil sikkert mene, at jeg graver min egen grav, at jeg er, og ikke mindst bliver, hvad jeg tænker. Man skal holde sit sind rent ved at glemme sine nederlag og dyrke sine sejre.

Godt så.

Derfor vil jeg ensrette min begrænsede tankevirksomhed i dag. Jeg fornemmer nemlig, at det bliver en øvelse, som min tosselæge kan finde på at sætte mig igang med snart, så jeg kan ligeså godt tage sorgerne på forskud – selv om det retteligt burde hedde glæderne på forskud, hvilket jo så ikke er min stærke side:

Jeg er der, når jeg har løbet en tur og sidder i haven og med ekstrem kropslig nydelse indtager formiddagskaffen i forårssolen, hvilket får mig til at tænke på, at det var i slige øjeblikke, jeg følte mig mest lykkelig med the one that got away – hovhov, nu skulle det handle om det gode, ikke om savn og og sugende længsel.

Jeg er der, når jeg kysser min datter på maven, og hun hviner ‘mer mer’ af fryd, hvilket får mig til at tænke på, at de øjeblikke fik dobbeltfryd, da jeg kunne dele dem med hendes mor, som er den eneste, udover mig, som helt forstår, hvor fantastisk hun jo er – og hov du, kan du lige fokusere…

jeg er der, når den chilistærke og og let syrlige dahl på al d er heeelt oppe at ringe i cremet fylde på et stykke saftigt og luftigt naan, og Dahl var det navn, som vi halvt i alvor, halvt i spøg talte om at døbe vores endnu uundfangede datter, på lange rullekøjteture gennem den syrenduftende aftensommer i sydhavnen – så du, nu strammer du op.

Jeg er der, når min næsten dunkende stive pik glider i bund i X’s mund, og jeg ved, hun nyder dens fylde i  halsen, og jeg er der, når hun vådøjet kommer op for luft. Og jeg når er der, når samme saftglinsende pik trykkes i bund i hendes elastiske røvhul til tonerne af hendes jamrende orgasme tæt ved mit øre, hvilket først minder mig om tætsluttet elskov, grænseoverskridende intimt, med hende, I ved nok, efter jeg har tømt mig i hendes tarm – og jaja, jeg ved det godt.

 Jeg er der, når de der enkelte sætninger glider i sin egen rytme og finder den nerve, jeg søger, og maler det billede, jeg bærer i mig, og det er jo så sjovt nok oftest i de sorgfulde stykker.

Og jeg er der, når jeg står udhvilet og lynende skarp på stambaren blandt babes og bekendte, med blodet brusende af absinth og testosteron, og musikken er lige præcis så old school og funkeeee, at jeg rent faktisk ikke kan lade være med at danse sjovt og saftspændt på een gang, som jo, lad os bare indrømme det, var det, som hende der og jeg var bedre til end alle de andre, når vi styrede gulvet, natten og den efterfølgende cykeltur gennem magiske sommermorgerner.

Jeg er der. En gang i mellem.

Min baggage gør mig til den, jeg er – det er også den, der tynger mig ned. Eller med kk’s ord: ‘freedom’s just another word for nothing left to loose.’ Det er vist på tide, jeg skyller ud.

 


Del artiklen

13 tanker om “Erotikbloggen: Hvornår har man det bedst?

  • 14. april 2009 at 15:40
    Permalink

    Fint nok TwoJakes, men husk lige at bla. Hovsa må leve med at den slags kommentarer så får lov til at stå, indtil du fjerner dem, og du er her jo ikke hele tiden.

    Nogle af chikanerierne er virkeligt ondsindede.

    Du har stadig den mulighed at lukke, når du ikke selv er her til at passe på, og åbne igen, når du selv kan luge ud.

    Svar
  • 14. april 2009 at 15:34
    Permalink

    ja Fister er en af de begavede “visitorer” ❓

    Svar
  • 14. april 2009 at 15:29
    Permalink

    vil nu gerne have andre end bloggere til at kommentere, så jeg kan leve med at slette et par fjollede kommentarer nu og da. men tak

    Svar
  • 14. april 2009 at 15:19
    Permalink

    Din blog står åben for kommentarer fra bloggere, der ikke er logget ind, og dermed åben for chikane, som det sker med Vandrepokalen-kommentaren. Chikanøren chikanerer Hovsa, og bruger hendes blog billede.

    Hvis du ikke vil lægge blog til den slags, så skal du ændre dine indstillinger sådan:

    Fra bloggens forside vælger du Profil – Indstillinger – Generelt. Der skal være flueben ud for Bloggere skal være logget ind for at kommentere. Du skal HUSKE at gemme indstillingerne.

    Svar
  • 14. april 2009 at 14:55
    Permalink

    Jeg har det bedst når jeg giver. Kærlighed. Omsorg. Nærvær. Min krop. Min sjæl.
    Og samtidig nyder jeg, at jeg stadig er mig. Jeg giver mig, men jeg giver ikke af mig. Det er godt.

    Svar
  • 14. april 2009 at 10:37
    Permalink

    man kan ikke være dér hele tiden. Så ville dér jo ikke være dér og det ville ikke have samme værdi at komme dér.

    LilleQ

    Svar
  • 14. april 2009 at 9:33
    Permalink

    Hvornår er jeg der ?
    Jeg er der, når mine unger og jeg er helt på bølelængde. Når den lille ringer fra sin far og spørger om jeg savner ham og at han helt bestemt kommer hjem på fredag.
    Jeg er der, når jeg ligger i en seng i en svensk hytte og snakker med min ældste. Han fortæller min om en tur til Lalandia og om at jeg gerne må komme med næste gang.
    Jeg er der, når døren lukker efter endnu et rædselsfuldt besøg af familien og pædagogen kigger på mig og siger – jeg er glad i dig alligevel.

    Men indrømmet…. der er sgu flest gange jeg ikke er der…

    Svar
  • 12. april 2009 at 15:40
    Permalink

    fister (andiman) . hehe jeg er sgu også ved at kvæles i svensk lyrik, men det er svært når man fald i gryden som barn…

    Svar
  • 11. april 2009 at 23:13
    Permalink

    En hurtig bedømmelse af dit indlæg må være fremhævelse af dette afsnit:

    ” Jeg er der, når min næsten dunkende stive pik glider i bund i X’s mund, og jeg ved, hun nyder dens fylde i halsen, og jeg er der, når hun vådøjet kommer op for luft. Og jeg når er der, når samme saftglinsende pik trykkes i bund i hendes elastiske røvhul til tonerne af hendes jamrende orgasme tæt ved mit øre, hvilket først minder mig om tætsluttet elskov, grænseoverskridende intimt, med hende, I ved nok, efter jeg har tømt mig i hendes tarm – og jaja, jeg ved det godt.”
    ———————-

    Jovist ved vi det godt, så bliv ved din læst og fri os for svensk lyrik!!

    😆

    Svar
  • 11. april 2009 at 23:02
    Permalink

    Noget andet er, du skriver lige så godt som Gordon og lige så kedeligt!

    😆

    Svar
  • 11. april 2009 at 22:58
    Permalink

    Jeg har det bedst, når der er nok af analsex og pikgagging!!’
    I vilkårlig rækkefølge.

    😆

    Svar
  • 11. april 2009 at 15:35
    Permalink

    En god ven af mig, sagde for en lille uges tid siden, til mig; “Er det ikke på tide du slipper fortiden, så du kan komme videre”…

    Det tog jeg til mig og gjorde noget helt konkret ud af det. Jeg valgte, stod fast og afviste fortidens gentagne syge forsøg på kontakt.

    LilleQ

    Svar
  • 11. april 2009 at 13:20
    Permalink

    Man kan gratte så meget rundt i ens gamle sår over det man har mistet at man hverken ser eller glædes over det det man har… eller griber ud efter det der er for næsen af en

    man kan gratte så meget rundt i såret, for fortsat mærke smerten, så man kun kan mærke livet når det gør mest ondt..

    LilleQ

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *