Erotikbloggen: Gu kan vi ej være venner
Jeg tror faktisk, at kvinder tror, at kvinder kan være venner med mænd. Det kan de måske også. Men jeg er ikke så sikker på, at mænd kan være venner med kvinder. Sådan rigtige venner. Det kan selvfølglig blive en kamp om definitioner her, og grader af venskab og andet kompliceret stads, som ødelægger en god påstand.
Ikke et ord om ‘Da harry mødte Sally’. Næ, der kan komme et par stykker om, da Twojakes mødte L.
L. var lille amerikansk neger i 80’ernes København. Twojakes var københavner med en lille negerfetich. Han havde en hvid kæreste, og det havde hun også i perioder.
Han tog kontakt med hende med mere eller mindre udtalte seksuelle bagtanker. De nærmere omstændigheder ret uklare. De blev faktisk venner. Det var i hvert fald, hvad han forklarerede sin kæreste, når han skulle møde L. Egentlig syntes han, hun kunne være ret irriterende og amerikanernaiv. Men hun havde nogle meget store kyssevenlige læber og en lille strutrøv. Hvorfor hun var ven med ham, fortæller historien intet om.
Sådan gik en del år. Måske blev det til et kys her, måske lidt grams der. Bare lidt flirteri mellem venner.
Da han var hjemme på juleferie fra et længere udlandsophold, var hans parforhold ved et falde fra hinanden. Han fik lov at bo et par dage hos L i kæmpelejligheden på Nørrebro, som hun delte med to arty italienere. De havde selvfølgelig sex, L. og ham. Det var ikke noget katastrofalt samleje. Ganske udemærket. Det gentog sig muligvis over et par dage. Derpå tog han tilbage til England, hvor han studerede.
De så stort set intet til hinanden i årene, der fulgte. Han havde åbenbart intet behov for venskabet. Det var jo sex, der havde været den primære drivkraft. Da det vel var ude af posen og dermed ude af verden, mistede arrangementet sin sammenhængskraft.
Indrømmet. Det beviser intet. Udover at Twojakes er overfladisk og muligvis falsk. Jeg siger bare: Jeg vil ikke have lyst til at være venner med en pige, hvis jeg ikke synes, hun er tiltrækkende. Og hvis jeg synes, hun er tiltrækkende, vil jeg i et eller andet omfang altid have lyst til at komme i bukserne på hende (hvilket ikke betyder, jeg altid vil prøve på det) . Og hvis jeg altid vil det, er mine motiver som minimum plumrede.
Det kan da godt være, at det ikke er udtalt eller betydningsuldt, men jeg tror, sex løber som en subtekst i alle venskaber på tværs af køn – hvis ikke for kvinden, så for manden.
Eller hvad?
Jeg erklærer mig enig i alle punkter af dit indlæg…overraskende for mig selv, for jeg ville forfærdelig gerne tro at andet kunne lade sig gøre. Men måske gælder det kun for sådan nogle som os, hvor erotikken optager en hel del af vores liv og tankevirksomhed, eller også er vi bare mere ærlige over for os selv, i hvert tilfælde sådan helt anonymt på vores blogge 😉