Erotikbloggen: Ghosts of Christmas Past del 2
Det er den samme historie hver gang. Selvom der altid er håb om, at det kunne forholde sig anderledes. Om det bare et hans umodne jeg, der gør sig gældende, eller om det er en mere almenmenneskelig, følelsesmæssig programeringsfejl, må være op til læseren:
Jeg mødte I i midten af 80’erne. I et kombineret sol- og motionscenter i en baggård på vesterbro fra før den kreative klasses og jydernes ankomst. Klicheerne klingede helt rent her. Brølende Bodybuildere. Frie vægte over hele linien. Afskallet maling og sved. Spraglede træningsbukser i haremsmodellen. Bumsede rygge. Tatoveringer og Arnold på væggen. Heavy i højtaleren. Folk med øgenavne og navne, der kunne være taget ud af Pusher: Ramon, Kokken, Lange. Tror faktisk Kussen var der. Efter et par måneder trak centerejeren mig til side og spurgte om, jeg skulle have noget ‘krudt’. Jeg passede nej, men andre gjorde ikke. Alle med under 44 i biceps var pussies.
Vi lurede på hinanden, I og jeg, via centrets spejle. Vi var generte, så hvis ikke I’s veninde havde været om sig og fået os begge overtalt til at komme til julefrokosten, havde stirrekonkurrencen fortsat i det uendelige. Vi kyssede kl 2. og gik hver til sit. Hun hjem til mor i Gentofte, jeg den korte tur rundt om hjørnet, forbi de allestedsværende hundelorte, til den gasopvarmede andelslejlighed på det endnu ikke sanerede vesterbro med kæmpehunde og læderveste, pensionister og bistandsmodtagere. Hendes tilbageholdte kys tog jeg som udtryk for manglende interesse.
Veninden lod sig ikke nøjes med det, så snart mødtes vi igen, da I kom ned på baren, jeg arbejdede på. Her var jeg sommeren forinden faldet totalt for en skarp og fremme i skoene-strigle, den jurastuderende T, som sikkert er partner i heftigt advokatfirma i dag eller topbitch i et ministerium. En måned med tequila slammers og so-so-sex. Og så gik hun tilbage til sin kæreste. Det gjorde nas, og det var hende, der spøgte og rumsterede, da jeg langsomt gled ind i I. Det var T, jeg tænkte på, da you’re the only one who really knem me at all, kørte.
Men da I et kvart liv, utallige jalousidramer og og syv senere brød op, var det hende, der optrådte på den indre film med collinsballaden som underlægningsmusik. Og et efterår senere kom den svenske supermulat, partybaben C, på brændende visit i mit liv. Jo dybere hun kom ind, jo mere spøgte I, indtil den dag C havde fået nok af mine spøgelser og skulle videre. Mit reaktionsmønster var påfaldende ens, da hende, der senere blev min kone og mor til min datter, dukkede op. Always med bon jovi skabte længe længselfulde billeder af C, indtil jeg gav alt til min kone – og fik alt igen (altså til den dag, hun tog det hele tilbage – plus renter) .
Så forsvandt endnu et år. E materialiserede sig med store fagter og skæve tanker. Jeg husker stadig mit hul i brystet og det sugende savn efter A, mens jeg lå i E’s skød og hørte Støvregn. Og helt efter bogen var det selvfølgelig E (og nåja, A), der spøgte, når jeg senere søgte ned i mit blå savn til samme melodi.
Og så fremdeles.
Og hvad kan vi så lære af det (altså udover at twojakes har en faible for svulstige popballader og kvinder, der ikke vil have ham): At spøgelserne uu-uh-uh’er højst, når de får konkurrence. At man er aldrig for gammel til ulykkelig kærlighed. Og, nåja, at nissen flytter med.
The Ghosts of Christmas Past er mest ihærdige, når de mærker ånden fra The Chosts of Christmas Future.
Nu det ikke fordi jeg mener TJ skal gå i cølibat for tid og evighed.. men for en tid. For at han giver sig til til at mærke sig selv og finde ud af hvad han vil..
Det ikke nok bare knalde igennem, have det sjovt og se den ene kvinde defilere forbi efter den anden og trække på skuldrene og sige shit happends, når han samtidig går sådan og sukker efter en eneste ene. Så er der ikke sammenhæng i handlinger, tanker, følelser, længsler og ord.
Hvis han vil have den eneste ene må han finde ud af hvorfor han først tør give sig til dem, når de er skredet…
Hvis han bare vil knalde igennem og have det sjovt skal han give slip for det der sukken over kvinder ikke vil have ham. For han vil jo heller ikke have dem..
Altså:
Hvad er det TJ vil have?
LilleQ
Det er fint, at andre lyster lommefilosofi. Jeg skrev udfra min egen navles perspektiv og der kunne jeg ikke se 😉 det behjælpelige i en masse subjektive navlefnuller, som du TJ derved kunne se lyset i og fra.
Men filosofiske overvejelser i din blog er ret så meget fundamentet for bloggen. Men de er jo dine.
filosofi i lommestørrelse er vel sekve fundamentet i en blog
Filosofi kan aldrig være i lommestørrelse …
Smiler, nu er Boffen i bedre humør …
Jeg skrev lommefilosofi for egen regning. Det vil sige ikke rettet mod andre end mig selv, fordi jeg var på vej til at fortælle TJ, hvor spanden med guldet stod. Så BOF det var ikke rettet mod dig 🙂
Ej…Se … Nu er du ikke sød.
Hvorfor bruge nedladende ord som lommefilosofi?
Man skriver vel blog for at få sat ord på …
De kommentarere der kommer, kan man bruge som refleksion … eller lade være ….
Det er vel ikke et problem, at TJ er røv fixeret. Det er mere swing-swing dørseffekten, der gør, at man kun ser den andens potentiale i forskudt tid.
Jeg kunne godt lommefilosofiere og komme med et bud på, hvordan TJ ser og finder kærligheden. Men det vil jeg ikke. Han ser den, når han gør og tør, når han ikke tør andet.
TJ, du er virkelig slem! Hvorfor er det, at så mange mænd er røvfikseret?
Teknisk set giver du mig ret … men din handlinger siger vel også et par sandheder eller to …?
Jeg vil ikke råde dig til cølibat … leges skal der, ellers er livet sgu for kedeligt … Men måske skulle du blot erkende … at sådan har du valgt at leve, tæt på guldmedaljerne, men alligevel ikke tæt nok til få guldpakken … endnu …
Så kunne man vel spørge TJ hvorfor han ikke kan se guldet før de er skredet ud af døren?
Hvad stopper ham?
Hvorfor gentager han tilsyneladende sig selv igen og igen?
Kunne være det er på tide med en omgang kvindefri og cølibat periode?
Så TJ fik lidt tid til mærke efter i sig, finde det han søger i sig i stedet for forvildet og fortvivlet forsøge finde det i andre.
Det du søger efter finder du ikke i andre, det finder du kun i dig selv.
LilleQ
bof teknisk set kan du have ret, men vil hellere formulere det som at tj ikke kan se guldet, før de vender røven til på vej ud af døren….
Man er aldrig for gammel til ulykkelig kærlighed … Jeg vil endda gå så langt som at påstå, at nogen søger den … Måske fordi det er nemmere at mærke sig selv, når man er mest ulykkelig … – lige der, er det nemmeste at smide ansvar fra sig … “De ville jo alligevel ikke have mig …” “de elskede mig ikke højt nok” …
TJ, måske ville de gerne have dig, måske åbende du ikke øjnene for det du havde … før den næste var indenfor døren …
Jeg tror “nærværende” er nøgleordet …
Lige pludseligt ser du det måske … mærker … ikke kun dig selv, men den … du har
Vores spøgelser er i alt, hvad vi ser, hvad vi hører, i alt hvad der er …
lm – ja det er rart at man ikke er den eneste tosse ombord;-)
Det er altså aben der flytter med 🙂
Troede kun det var mig der hørte When you´re gone og tænkte på J… hørte Make you feel my love og tænkte på en anden J og nu hører To know know know him is to love love him og tænker på M.
Sgu da heldigt at der er andre med samme syge !!