Erotikbloggen: Filtret ind i blåt/blødme

Del artiklen

Hun er 22 og har øjne så store som svenske skovsøer. Dem kan han fortabe sig i. Han er filtret ind i fortællingen om sig selv, blåt tilbageskuende. Hun ser sig aldrig tilbage. Hun sniger sig under hans radar, og en dag er hun hele hans verden. Til den dag, den verden opløses i bitterhed og glemte løfter.

Hun er 33, og hendes glorie af hår, nærvær og selvdestruktivitet oplyser et vesterbro hærget af høst, savn og afgrundsdyb melankoli. Hun er et kraftværk af intensitet. Hun er smuk som en skramlet ballade af tom waits. Hun brænder igennem isen, og hun brænder ud. Han kaster sig ikke ud i det sorte hav for at redde hende.  De kunne have klamret sig til hinanden i mørket, drevet rædslen på flugt. Det barnlige svigt isner i hans sind, mens hun finder hjem.

Hun er 40, og blødmen i hendes kys står i kontrast til det brudte hjerte. Det brusende begær, med hvilket hun næsten desperat suger sig fast til ham, er ikke ødelagt af voldelige mænd, selvhad og drømme tabt, fundet og tabt i igen. Hun vil ikke have smæk denne nat. Kærligheden vil hun have at føle på en anden måde. Det får hun så. Det manglede bare. Hun var der for ham engang. Han er der for hende i dag. Om det så bare er for en dag.

Hun er 43, og lyset fra hendes sind gør vejen igennem underskoven uvant farbar. Dage med hende er ukomplicerede, allitterære. Mørkemænd drages af lyset, nen næres af smerten mellem linierne. Mørkemænd kaster skygger, men kan aldrig ses i spejlet. Mørkemænd…

I was so much older then, I’m younger than that now – (hvad det end betyder)


Del artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.