Erotikbloggen: Dumper og dumpee
There’s no easy way, when it comes to love… (Bamboo Bros fra pladen No Easy Way, Kick Music)
Og slet ikke når kærligheden tager slut – altså bortset fra jeg aldrig har dumpet nogen, jeg har elsket – det plejer at være mig, der er i den grimme ende, når der er ægte kærlighed blandet ind i det (eller i hvert fald ægte for mig). Tilgengæld har jeg afbrudt en del mere eller mindre løse forhold på alle de forkerte måder – og også et par stykker på den voksne og følsomme.
Der var kæresten, jeg boede sammen det meste af mine 20’ere. Faste læsere af denne blog vil vide, at de var hende, der aldrig rigtigt afsluttede forholdet, og som hver gang jeg opdagede, hun havde en anden mand, bare sagde de udødelig ord: Det er ikke, som du tror! (hvordan hendes navn og stemme på hans telefonsvarer kan tolkes på andre måder end det, jeg troede, er mig stadig en gåde). Den sætning er jo næsten på linie med ‘It’s beyond my control’, som John Malkovich i Farlige forbindelser så bitterligt må gentage igen og igen overfor en hulkende Michelle Pfeiffer.
Der var konen, der en måned efter hun flyttede skrev et brev: ‘ja, det har været en dejlig tid, men det er slut nu’ og ‘jeg er begyndt at date en anden’. Det var jeg sådan set ikke tilfreds med. Jeg læste aldrig brevet til ende efter den sætning. Jeg gik i knæ. Jeg skreg. Jeg ville have bedt til Gud, Bush eller hvem som helst om at fjerne kniven i ryggen, knuden i maven, kvalmen i hjertet. Hun accepterede et grådkvalt, bittert møde en time senere den der søndag eftermiddag i januar. Hvordan jeg kom hjem fra det møde, hvordan jeg kom igennem det følgende halve år er mig stadig uklart.
Men alt andet lige – jeg var blevet dybt ulykkelig lige meget, hvordan hun havde dumpet mig. Brev eller ikke brev. Indholdet og ikke formen betød alt. Problemet var jo ikke, at hun skrev et brev – problemet var, at hun havde fundet en anden, mens jeg stadig kravlede rundt nede på jorden. Problemet var, at hun var et andet sted end jeg, at hun var en anden end den, jeg troede hun var, at hun var en anden end den, vi var.
Men herfra hvor jeg står nu, vil jeg måske alligevel have foretrukket at plastret blev trukket af langsomt.
Som den lusede vatpik jeg er, er snigeren mit foretrukne våben, når jeg selv skal ud. Min eneste undskyldning: Jeg er selv ikke sikker, at det er en god ide at afbryde forholdet. Og er det overhovedet et forhold… For jeg har jo kun haft to kærester, og jeg er endda på den forkerte side af 40.
Jeg har dog også sagt både ‘kan vi ikke bare være venner’ og ‘jeg tror det er bedst, hvis vi stopper nu’ og ‘det er ikke dig, der er mig’, og ‘jeg ikke klar til kæresteri’ – nogle gange på en gang. Og det skal da erkendes, at når det først er sagt, er lettelsen næsten det hele værd.
Der var kæresten, jeg boede sammen det meste af mine 20′ere. Faste læsere af denne blog vil vide, at de var hende, der aldrig rigtigt afsluttede forholdet, og som hver gang jeg opdagede, hun havde en anden mand, bare sagde de udødelig ord: Det er ikke, som du tror!
dette er det eneste relevante på den her side
det er da noget mærkeligt lort
rent ud sagt 🙂
etterenlortgårmanikkemodvinden
🙂
hendeselv – tak. hvis man bare kan opføre sig ordentligt på vejen ud, er meget nået.
Hvor var det godt skrevet – kunne ikke have sagt det bedre. Jeg er også til snigere – men samtidig er jeg også den, der ikke bare giver op. Enhver burde vide, at et forhold ikke består i lutter opadvendte tinder af lykke og konstant harmoni. Det gør det ikke – det er absurd at forvente. Der er problemer i alle forhold, og enten tackler man det sammen – eller også kan man ikke finde ud af det. Men man skal også være realistisk og indse, at man er to forskellige mennesker – man kan følges langt hen ad vejen – men visse ting er man nødt til at gøre alene. Bunden af et hjerte er stenet, om det så være sig mand eller kvinde… vi er vel kun mennesker.
trunte t – altid rart at læse indlæg fra en kvinde der kan sige amerikanske (kold) krigsfilm
# 3
Du er ikke alene.
Jeg kan sagtens være et halvt år om at nå fra DEFCON 3 (tiltrækning) til DEFCON2 (forelskelse).
DEFCON1 (kærlighed) indtræder i sjældne tilfælde efter DEFCON2.
Og når ikke luftværnet og søværnet er enige om hvilket niveau de er på, og hvornår, og derfor giver sig til at bekrige hinanden, i stedet for fjenden, så lander vi hurtigt på en DEFCON5 (single) igen.
Forfra begynd……….
hmm det der med at være kærester, afslutte det og så kort efter begynde nyt kæresteforhold har også altid undret mig… for det virker så overfladisk at kunne elske inderligt, stoppe og kaste sig ud i det næste “projekt” kæresteforhold med lige så stor iver/kærlighed efter så kort tid…
LilleQ
peter – tak. og du har helt ret i, at der for mig er meget langt mellem et forhold og et kæresteforhold for mig. Jeg bliver ikke forelsket og elsker ikke nogen sådan lige vupti – det tager tid og den rette person. netop derfor kan jeg have bollevenindeforhold uden at det bekymrer mig synderligt. jeg har derimod altid undret mig lidt over at folk kan være kærester et halv år, droppe det, og få en ny efter en måned – og så fremdeles.
“Jeg gik i knæ. Jeg skreg. Jeg ville have bedt til Gud, Bush eller hvem som helst om at fjerne kniven i ryggen, knuden i maven, kvalmen i hjertet.”
Godt skrevet….
Og interessant, at du så konsekvent sætter ulighedstegn mellem (bare?) et forhold og et kæresteforhold…
P.
et brud er aldrig rart 🙁 lige meget om man er den der tager valget eller om man er den valget blir taget for…