Erótikbloggen: Det lille datingfix

Del artiklen

Så er der post. Det er usvigeligt sikkert hver gang. Et lille, kildende sus, det lille fix – hvem skriver, hvad skriver hun – og ikke mindst, hvordan ser hun ud?

Jeg åbner mailen. Hejhej og sjov profil og alt det der. Og måske er der vedhæftet et lille billede af afsenderen. Og med næsten usvigelig sikkerhed følger et let skuffelse. Det var så heller ikke topmodellen denne gang. Min konklusion er efterhånden denne lidt overfladiske (undskyld, meget overfladiske): De rigtigt lækre babes har slet ikke en datingprofil, for hvad fanden skulle de med den? De kan jo plukke, som de vil ude i det, vi kunne kalde den virkelige virkelighed, hvor de smukke får hinanden i enden, til alle sprøjter af bar lykke, og taberne sidder på bænken, hvor de nu og da gnider de sig med hinanden for at få lidt varme i de bundfrosne sjæle, men det er midlertidigt, for de synes måske selv, de hører til i solsiden.

Men det gør de ikke.
Ubønhørligt.

 Og en anden, næsten ligeså nedrig konklusion er, at hvis en pige ikke har et billede på sin profil, så er det et udtryk for, at hun ikke er lækker nok. Jaja, det har været glimrende undtagelser. Men hovedreglen er, at de ikke er da bomb. Jeg har skrevet til en hel del profiler uden billede, fordi de a: enten var sjove og begavede, eller b: skrev de var sexede/frække/feminine/lækre/sensuelle/alle mulige andre plusord fra det kvindelige overskudslager. Og dem, der vælger at svare, viser sig desværre grumme ofte at være ret langt fra min type.

Der er selvfølgelig også de få, der rent faktisk ser brandgodt ud på deres profilbillede. De svarer så heller ikke. Her gælder så de samme regler: De tænker, hvorfor er alle de lækre mænd taget. De tænker, jeg er for fed til det her sted. De tænker, skrid ud af min profil, tror du virkelig, at du er lækker nok til mig, har du ingen selvindsigt. De tænker, tabernar. Ikke i nogen ond mening, bevares, bare sådan lidt resigneret og forundret over tilværelsens ulidelige langsommelighed. De tænker: This is not my life.

Men det er det.
Ubønhørligt.

Således lutret er der kun at sige: Husk billede på din profil.  


Del artiklen

17 tanker om “Erótikbloggen: Det lille datingfix

  • 8. juli 2009 at 21:37
    Permalink

    # 16 TJ

    Det er der sikkert ikke…vi har hver vores måde at se tingene på 😉

    Der er også mængder jeg helst ser i samlet i en.. men indtil videre glædes jeg over og en, med en pæn del samlet i sig og noget i en anden og…

    Resten af det jeg gerne vil se.. finder jeg nok, men jeg er kommet frem til at det i lige så høj grad er i mig, i min evne til ture åbne mig op og virkelig “SE”.

    og så er det lige det der med at turde 😉
    Det er så grænseoverskridende, næsten angstprovokerende og ind i mellem ville jeg ønske jeg kunne blindfolde mig igen og bare tumle rundt i blinde som en tumling og drømme “lykkelig nu” drømme.

    men det kan jeg ikke…. man kan ikke vende tilbage til den man engang var…heldivis 🙂

    Svar
  • 8. juli 2009 at 21:13
    Permalink

    lille q – jeps det er givetvis noget alle kvinder ser i sig selv – det er bare ikke noget, jeg ser i alle kvinder;-)

    Svar
  • 8. juli 2009 at 18:51
    Permalink

    Me 2 … LilleQ …
    Scor er et fint site … Hvis det er dét, man søger jo ..

    Svar
  • 8. juli 2009 at 16:33
    Permalink

    he he BrainieO…

    Scor, det jo voksenlegestuens katalog 😀

    Svar
  • 8. juli 2009 at 16:10
    Permalink

    #12 TJ det er ikke jo en type… Det er en liste af ord, storset samtlige kvinder kan se sig selv i og kan ikke derfor rigtig bruges som typebeskrivelse.

    iøvrigt passer jeg til den beskrivelse lige på pletten..selv hårfarven har fleksibilitet 😉

    Svar
  • 8. juli 2009 at 16:02
    Permalink

    hehe – har været alle steder undtagen match. og jeg har kun haft held på elite, men jeg er jo også en del af elinten;-)

    # 11 bof – jamen, hun er sjov, skarp, vittig, begavet, sexet, sensuel, reflekterende, empatisk, ikke større end mig, et svin i en seng, modtagelig, ser godt ud på en ikke-konet måde, lækker hud, altså superwoman. hårfarven er jeg fleksibel på.;-)

    Svar
  • 8. juli 2009 at 15:46
    Permalink

    Kender slet ikke alle de dating-sites …
    Men Scor, det ved man da, hvad er … Griner!

    TwoJakes … Hvad er din type så …

    Svar
  • 8. juli 2009 at 14:02
    Permalink

    Det er simpelt.
    Det handler ikke om billede – det handler dating-sted.

    Match
    – her opgiver man inden man overhovedt er begyndt. Det er den “bedste” form for “krav-stilleri”. Over hud, hår, kæledyr, inkomst, religion… og jeg skal gi´dig skal jeg. På den ufede måde vel at mærke.

    Dating
    – her får man breve fra de søde, men lidt for tykke. Og jeg er ked af det. Jeg HAR prøvet og jeg kan ikke se udenom de ekstra kilo. Det gør ikke noget for mig på den lange bane. Og jeg spiller for at være på den lange bange. Af lyst. Ikke af “nej, jeg burde virkelig ikke være så overfladisk”. Det er ikke overfladisk. Det er at vedkende sig sine lyster, sine behov og det modsatte.

    Scor
    – her får man breve fra hvem som helst. Både de tykke, de gamle, de super unge, de lærke, de smækre, dem der er til dyr, dem der er til SM, dem der er til hurtige knald, dem der til bunkepul… og alle dem midt imellem.

    Elite
    – her får man ingen breve. For man dyrke ikke yoga, man drikker ikke sin latté de rigtige steder og man rejser heller ikke til Sydney og New York iført Gucci-dragt og Louis V udstyr. Derudover har man 2 børn. Og eliten vedkender sig ikke sine bristede håb. Og de der ingen bristede håb har – vil fandme ikke hver se, røre eller føle på andres.

    Eller også er jeg bare virkelig ikke “da bomb” – og det er jo en ærlig sag !!

    Svar
  • 8. juli 2009 at 13:36
    Permalink

    En ting er udseende.
    En anden ting er desperate, frugtesløse, og temmelig
    anstrengende forsøg på at ændre det 😉

    Kejserens Nye Klæder er
    det eneste mærke i handelen.

    Svar
  • 8. juli 2009 at 13:14
    Permalink

    gu har udseenet da en betydning..

    men udseenet kan altså både forblænde og blænde.

    Der er altså også de lækre, som umiddlebart er tændbare, men som ved den mindste nærmere bekendtskab virker i den grad slukkende på tændningen.

    TJ du har ret, det er det der udefinerbare noget i udstrålinen i væremåden, i mimikken, i duften, i ..i ..i .. det fanges altså ikke så let på et billede. Men man kan nogengange ane skygger af det på et billede.

    Altså (mis-) forstå mig ret.. på de datinsites jeg har frekventeret har profilbilledet været øverst og profilteksten noget man scrollede ned til… så har jeg og sikkert masser af andre siddet og bladret stakken af billeder igennem i en “duer ikke” sortering og har siddet efterfølgende med en forkælet nada interesse for nogen fordi man kun har gloet på billederne.

    Stopper man op og scroller ned og lynvurderer tekstens udseende, opbygning osvfor så begynde læse teksten.. og der blevet fanget af noget, en interesse.. har der så været sammenhæng mellem billede og tekst, har jeg taget kontakt… ellers er jeg den der er videre.

    Jeg gider da ikke spilde min tid på en tilsyneladende smækker lækkert hug, der ikke har formuleret andet end “Jeg er ny her, ser mig lige omkring, skriv hvis du vil vide noget” på sin profil

    Jeg tænder nemlig også på ord….og jo tekst, billede og person indhold, skal harmonere før jeg bliver blød i knæene og våd i trussen..da er jeg da ligeså upolitisk korrekt som så mange andre..

    Svar
  • 8. juli 2009 at 12:20
    Permalink

    Jeg skal så til TwoJakes forsvar sige …

    Damn, jeg er blevet skuffet nogen gange …
    Når man bliver blæst omkuld af smukke ord, fandenivolske frække fantasier … og først efter laaang tid ser billedet af den “kinky-satan-af-en-mand” og finder ud af, at han reelt ligger så langt fra dem, man kunne tænde på fysisk … – at det burde være løgn …

    Jeg har mødtes med et par stykker, som jeg ville give en chance … (give mig selv en chance for den sags skyld) Men Nope! Det funker bare ikke i mit univers .. Han kan være nok så lækker, set med andres øjne, men tænder han mig ikke fysisk … ja, så er løbet jo ligesom kørt … uanset hvor meget jeg ellers har tændt på hans ord …

    Kald mig blot kynisk og overfladisk, det overlever jeg sgu nok …

    :o)
    Knus
    Brainie der tænder på ord, og reelt ikke er politisk korrekt … da hun både vil have tekst og billede til at harmonerer …
    Smiler stort …

    Svar
  • 8. juli 2009 at 12:02
    Permalink

    hm

    så er et billede i realiteten endnu en mulighed hvorpå man hjemme bag sin skærm kan smække sig op på piedestalet og sortere mens man sidder og siger “duer ikke, væk” uanset køn.

    Da det i højere grad afhænger af om man gider glo på det.. man sidder jo selv og bladrer rundt og vurderer ud fra sine “gode” sider når man selv er stærkest og mest oven på.

    De mest interessante mennesker jeg har mødt via dating profiler har været de profilbilledløse og gensidig billede udveksling er ofte først kommet ind i sagen, som del af hvordan-kender-jeg-dig-når-vi-mødes agtig opstår. Så har jeg kunnet holde mig mest åben for personen jeg møder og ikke været lukket af alle de ting jeg har kunnet vurdere og klasificere som værende negativt.

    Svar
  • 8. juli 2009 at 11:08
    Permalink

    Som skrevet: Jeg har selv i mange perioder kørt uden profilbillede af blufærdighed og udfra tankegangen, at det er min tekst og dermed min personlighed, der skal fange. Det er det. OGSÅ. Men udseendet og det der uderfinerbare ‘type’ spiller ind. Spdan er det bare.

    Ting, der trækker op eller ned (som måske/måske ikke kan ses på billede): Er hun konet, er jeg for spinkel, er jeg for skaldet, har hun for pæn, er jeg for flippet, er tænderne for engelske, samt en hel perlerække af små og større ting, man kan læse ud af et billede. Og først og fremmest: Er der et varmt og frækt smil? Og er hun lækker?

    Svar
  • 8. juli 2009 at 8:39
    Permalink

    #2 He he BrainOnfire…

    Man kunne ligefrem fristes til spørge TJ om hvad hans type er?

    Svar
  • 7. juli 2009 at 22:34
    Permalink

    Måske vælger nogen kvinder netop IKKE at have billede på, fordi man derfor får for mange breve …

    Måske vælger nogen kvinder ikke kun efter udseende, men efter f.eks. humoren der kan skinner igennem profilteksten … ?

    Selvfølgelig har det æstetiske noget at sige, men er det ikke lidt overfladisk … – jeg mener …kun at kigge på profilbillederne …

    Mange mænd tjekker profilbilledet, og sender så et “standard-brev” … Nogen glemmer ovenikøbet at ændre navnet i brevhovedet …
    Se det finder jeg meget utiltalende! Mere utiltalende end hvis der ikke er noget billede …

    I øvrigt er det sjovt at se profilbilleder … Specielt når man bagefter ser personen og opdager at billedet er mindst 5 år gammelt, taget på en god dag, hvor vinden blæste i vestlig retning, og stjernene stod heeelt rigtigt …

    Desuden synes jeg det er sjovt, at du har en “type” du går efter ….

    Men … Held og lykke på jagten efter utopia …
    Smiler

    Svar
  • 7. juli 2009 at 20:49
    Permalink

    Og hvilke mirakler skulle et profil billede skabe af muligheder for profilejer og søger?

    Bliver man mere intelligent af et profilbillede?
    Macher man lettere mr eller mss Right?
    Bliver man smukkere?
    Garanter det at der er lighed mellem profilbillede og profilejer?
    Garanterer billede at der ikke er flere år og kg forskel mellem billede og profilejer?

    Er et billede ikke bare endnu en forblændende drømme frasorteringsmulighed?

    Har vi i iveren for at opfylde datingkorrekthedens to-do-liste og do it rigt hunting McDreamy ikke glemt det mest elementære…at kærlighed er ubetinget og uden krav uanset hvilken niveau og nuance den ankommer i… og at det gælder om at holde sig åben for alle muligheder, da den, kærligehden, har det med at komme fra ukendte vinkler?

    LilleQ

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.