Fra Arkivet: Det har aldrig ikke været sjovt på Absinthe

Det er weekend. Og da jeg i stedet for at være gået på druk fredag, så X Factor og gik tidligt i seng, mindes jeg i dag en mere løssluppen fortid med absinthe og g-strenge. Fra 2009.

… jaaaaaarh! råber jeg og rækker jublende armene i vejret, da jeg ser, at det nyrenoverede gamle stamsted har fået en Absinthebar. Det har aldrig ikke været sjovt på Absinthe, bliver jeg straks enig med mig selv og alle, der gider høre på mig.

Først på usædvanligt spiselig kineser med gammel småcrazy veninde, LP, som lige er kommet kommet ud af et Jensens bøfhussovs-forhold, der givetvis var godt for hende, men også dræbende i al sin chipskværnende kedsommelighed. Krydret svin i riseddike, sprøde bokchoy i hvidløg og en absolut drikkelig Camernere, og så er vi klar. Ingen døde ophold, og vores mellemtid er god, da vi tjekker ind på Det Gamle Stamsted (herefter DGS). En gammel homie M. har løjet til en plads i bestyrelsen og er blevet udstyret med et personalekort, der giver billige drinks, og det booster jo moralen allerede der, og vi går prompte igang med at udnytte det max.

Jaaaaeh!

Og så var det jeg opdagede Absithebaren. Vi vælger den marihuanabaserede grønne variant. Holder sikre 70 procent. Og med sukker og vand glider det ned som lunken lakridscreme, mens jeg fortæller om legendariske drukture, fueled af den grønne raketbenzin. Der var, hvor M. og hans kæreste Chick Korea besøgte mig og min ekskone dengang i sverige, og vi drak det rent på det lille intime bar, hvorpå vi gik på det snobbede sted med selvhævdende stockholmske overklassesejlertyper i lyserøde skjorter, tilbagestrøget hår, patekure og guldbriller, og vi hælder vores guldøl og vodkashots med sukker og citron ned, og dullerne gik ud for at ryge, og da de var på vej, vinkede jeg tjeneren til mig og fortalte, at de der to piger der var fucking thailudere, hvorpå han ham og dørmanden smed dem ud, mens de protestede vildt, og M. og jeg skreg af grin oppe i baren.

Senere fandt vi dem sovende ovenpå hinanden nede i havnen.

Anyway, LP suger sig fast til mig med et dybt, drillende og vådt kys, og hun ved, at jeg ved, at hun ved, at det går jo ikke det der, vi har prøvet, men hun er både sjov og dejlig og en god kysser, og da hun forsvinder på toilettet, sejler en fræk lille, semieksotisk sag forbi og siger, dig har jeg da kysset med herinde for mange år siden, og jeg siger bare ja, selvfølgelig har vi det, selvom jeg kun kan erindre, at jeg vist havde luret på hendes fabelagtige røv og den aubade g-streng, der tittede op over liningen i de stramme tights, og hun står helt tæt, og jeg er tre centimeter fra at kysse hende, men veninden hiver fat i hende og trækker hende ud af mit liv, og så skal der danses i baren til det svedigste hammondorgel fra jimmy smith og det sejeste soul fra ray charles, som toppes med det ubeskriveligt funky nummer why did you do it med stretch, der har alle koklokkers urmoder, og det skal fejres med fernet, som jeg hælder ned i dj’ens mixer, og LP og jeg cykler ad nørrebrogade og styrter oveni hinanden, da vi kører så langsomt, at vi næsten går i stå, men selv det sjovt, og jeg siger farvel til tæt LP og fortsætter hjem til æg og bacon…

Det har aldrig ikke været sjovt på absinthe.